Ekstra millioner skal hjælpe domstole gennem ophobede sager

Sagsbehandlingstiderne er vokset hos domstolene, hvor antallet af straffesager på fire år steg med 75 procent.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger, at det er stærkt bekymrende, at domstolene gennem længere tid har været presset af lange sagsbehandlingstider. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Høje sagsbunker og lange ventetider.

Mængden af retssager presser landets domstole, som de seneste år ikke har kunnet afvikle straffesager i samme tempo, som de er kommet ind fra anklagemyndigheden.

Derfor har regeringen besluttet at bevilge cirka 70 millioner kroner ekstra i 2021 og 2022 til domstolene.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

På fire år – fra 2016 til 2020 – steg antallet af verserende straffesager ved domstolene med 75 procent.

Men antallet af medarbejdere ved domstolene steg ikke tilsvarende.

Regeringen har på den baggrund prioriteret yderligere 25 millioner kroner i 2021 og 47,5 millioner kroner i 2022 til domstolene.

»Domstolene er en hjørnesten i det danske retssystem, og derfor er det også stærkt bekymrende, at domstolene gennem længere tid har været presset af lange sagsbehandlingstider og stigende sagsbunker,« siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i meddelelsen.

Sidste år tilførte regeringen syv millioner kroner til domstolene til nedbringelse af sagsbunkerne efter coronanedlukningen.

Og med aftalen om finansloven for 2021 blev der tilført 13,3 millioner kroner årligt i 2021-2023 til domstolene til samme formål.

En opgørelse fra Domstolsstyrelsen viste i maj sidste år blandt andet, at nævningesager i 2019 i gennemsnit var undervejs i 6 måneder og 12 dage hos landets byretter, før der blev afsagt dom.

Dermed voksede sagsbehandlingstiden for den type sager, som blandt andet omhandler drab og andre grove forbrydelser, med knap to måneder sammenlignet med året forinden.

»Det er ikke rimeligt, at ofre for kriminalitet skal vente så længe på, at retfærdigheden sker fyldest, og de kan komme videre med deres liv.«

»De skridt, vi i regeringen nu tager, er en både mærkbar og nødvendig saltvandsindsprøjtning i en situation, hvor domstolene gennem en årrække har modtaget flere sager, end de har kunnet behandle,« siger Nick Hækkerup.

Justitsministeriet forventer, at domstolene med de ekstra midler vil kunne behandle cirka 1800 ekstra domsmandssager i 2021 og 2600 ekstra domsmandssager i 2022.

Domsmandssager er retssager, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, og anklagemyndigheden kræver fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder.

/ritzau/