Ekspertpanel: Myndigheder skal dele fortrolige oplysninger

Radikaliserede fanger skal kun løslades før tid, hvis de agter at samarbejde med myndigheder som eksempelvis kommunen. Det mener en ekspertgruppe, som efterlyser en lovændring, og at flere myndigheder end PET kender til radikaliserede fanger.

Terrorangrebene på Synagogen i Krystalgade i København og på Krudttønden på Østerbro i februar har aktualiseret behovet for en øget indsats mod radikalisering. Københavns Kommune har fået et ekspertpanel til at se på, hvad der kan gøres. Panelets rapport er netop færdig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fængselsbetjente havde hørt attentatmanden Omar El-Hussein tale om at tilslutte sig IS i Syrien, da han sad varetægtsfængslet før terroranslaget i København i februar i år. Derfor rettede Kriminalforsorgen helt efter bogen henvendelse til PET. Man mente, at der var behov for et skærpet opsyn.

Men Kriminalforsorgens bekymringer forblev i PET, og Københavns Kommune kendte ikke til sympatier med IS, da Østre Landsret to uger inden terrorangrebet lørdag 14. februar uden varsel løslod den senere gerningsmand Omar El-Hussein. Begrundelsen var, at Omar El-Husseins varetægtsfængsling efter et knivoverfald ikke stod mål med den straf, man forventede.

Havde kommunen haft viden om, at Omar El-Hussein var blevet radikaliseret i løbet af det år, han sad varetægtsfængslet, havde man måske ageret anderledes, da den 22-årige mand tolv dage inden skuddrabene, forgæves opsøgte jobcenter for unge, Ungecentret. Her ytrede han ønske om beskæftigelse og hjælp til at finde en bolig.

Et notat fra Justitsministeriet viste i juli, at fængslerne efter februars terrorangreb mere flittigt indberetter fanger, som mistænkes for at være blevet radikaliseret. Fra midten af februar til den 1. maj indgav Kriminalforsorgen således 59 indberetninger til PET om 50 forskellige fanger.

Men fremover skal fængsler ikke kun orientere PET om potentielt radikaliserede indsatte. Også hjemkommuner bør vide besked, siger en ekspertgruppe, der har terrorekspert Magnus Ranstorp i spidsen. Gruppen blev nedsat af Københavns Kommune godt to uger inden terrorangrebet. Ekspertgruppen opfordrer desuden Københavns Kommune til at rette henvendelse til Folketinget for at ændre loven, så radikaliserede indsatte ikke kan løslades før tid, medmindre de samarbejder.

Det forslag bliver mødt med skepsis af Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

»Jeg synes, det er betænkeligt at knytte exitprogrammer til ud over det, der allerede er mulighed for i form af Kriminalforsorgens tilsyn. Risikoen er, at vi lagdeler indsatte. I relation til at dele oplysninger om radikalisering yderligere, så synes jeg ikke, der er grundlag for at folk, der afsoner, skal stilles anderledes, end andre borgere i samfundet,« siger formand Kristian Mølgaard.

Politisk uenighed om forslag

På Christiansborg er Socialdemokraterne også betænkelige.

»Vi har netop opfordret Kriminalforsorgen til at være mere generøs, og der er sket en stor stigning i antallet af indberetninger. Vi mener, at PET i første omgang er de rette til at undersøge mistanken. Min frygt er, at deling med mange myndigheder vil betyde, at Kriminalforsorgen så vil være tilbageholdende,« siger retsordfører Trine Bramsen (S).

Hos Dansk Folkeparti ser man omvendt positivt på forslaget. Faktisk er partiets medlem af retsudvalget, Martin Henriksen, villig til at dele de personfølsomme oplysninger i endnu højere grad.

»Man bør også drøfte muligheden for, at ikke kun kommunen – men også et eventuelt boligselskab – skal have besked om, at en person nu vender tilbage, og at der er mistanke om radikalisering,« siger Martin Henriksen. Der kan dog i visse tilfælde være grund til at sortere i oplysningerne, eksempelvis oplysninger der angår en efterforskning, pointerer han.

Hos Enhedslisten siger retsordfører Pernille Skipper, at det burde være »børnelærdom«, at Kriminalforsorgen og hjemkommune skal samarbejde bedre om udslusning fra fængslet, end tilfældet er i dag. Men problemstillingen gælder ikke kun radikaliserede indsatte:

»Problemet er, at alle bliver løsladt til gaden. Det øger markant risikoen for, at tidligere indsatte ryger tilbage til et uheldigt miljø, hvad enten det er bander eller et radikaliserende miljø. Hvis man kan tale om det at være radikaliseret på en ordentlig måde, hvor det ikke handler om straf, men om hjælp, så er vi ikke afvisende.«

Minister vil se rapport før en kommentar

Omar El-Husseins møde med retssystemet har afsløret en række huller. Derfor tog daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) initiativ til at endevende praksis, og myndighederne har i løbet af foråret og sommeren arbejdet på en række undersøgelser af blandt andet brugen af personundersøgelser, beramningstider og prøveløsladelser. Her seks måneder efter terrorangrebet pågår undersøgelserne stadig.

Den nye justitsminister, Søren Pind (V), ønsker ikke at kommentere Magnus Ranstorps rapport, før han har haft lejlighed til at læse den. Men tilfældet Omar El-Hussein afslører ifølge ministeren et system, der reagerede for sent:

»Han er typeeksemplet på én, som kom tidligt ud i problemer og ikke blev taget hånd om af myndighederne.«

Berlingske-journalisterne Kasper Kildegaard Sørensen og Jens Beck Nielsen har bidraget til denne artikel.