Eksperter: USA har frit spil over for Danmark

Juraprofessorer kalder NSAs planlagte overvågning af COP 15 i København »ulovlig«. Regeringen siger, at den ikke kender til »ulovlig overvågning«. Hvordan hænger det sammen?

 National Security Agency (NSA) samler en stor del af de oplysninger, som efterretningstjenesten henter ind, i hovedkarteret i Fort Meade, Maryland, USA. De danske politikere kan umuligt være overraskede over, at amerikanerne også har indsamlet oplysninger i Danmark, vurderer flere forskere. Fold sammen
Læs mere
Foto: NATIONAL SECURITY AGENCY / HANDO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske regering har tilsyneladende rejst en mur af afvisning over for de nye oplysninger om, at USA kan have gennemført spionage rettet mod det danskledede klimatopmøde COP 15 i København i 2009.

Og muren står endnu – også efter offentliggørelsen af det nye Snowden-dokument om Danmark, som ellers kunne tænkes at kløve det historisk tætte samarbejde mellem Danmark og verdens mægtigste nation.

Det sker på trods af, at dagbladet Information har afdækket, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA planlagde elektronisk overvågning af deltagerne under klimatopmødet i København. Formuleringen i et tophemmeligt dokument fra 2009 er ret klar, og intet tyder på, at dokumentet er et falsum:

»Signalefterretninger vil utvivlsomt spille en betydningsfuld rolle i forhold til at holde vores forhandlere så godt orienteret som muligt under den to uger lange begivenhed,« står der i dokumentet.

Oplysninger om, at USA aflyttede den tyske kansler, Angela Merkels, mobiltelefon udløste skarp kritik fra Merkel selv sidste år og var medvirkende til, at præsident Barack Obama bebudede reformer af NSA. Men den danske regering rokker sig tilsyneladende ikke: På en forespørgselsdebat indkaldt af Enhedslisten holdt statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) torsdag fast i den linje, som hun har lagt siden de første afsløringer.

»Det allervigtigste for mig er igen at understrege, at myndighederne her i landet ikke har noget grundlag for at antage, at der skulle foregå ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark eller danske interesser,« sagde statsministeren.

Forsvarsministeren var lige så afvisende:»Vores efterretningstjenester har ikke grundlag for at antage, at NSA eller for den sags skyld andre amerikanske efterretningstjenester retter ulovlige efterretningsaktiviteter mod Danmark,« sagde Nicolai Wammen.

Har taget juridiske skyklapper på

Forklaringen er, som den hele tiden har været: Regeringen forholder sig ikke direkte til de konkrete nye oplysninger, men benytter en bred formulering om, at de relevante myndigheder herhjemme »ikke har grundlag for at antage ...«, hvilket allerede efterlader et pænt spillerum for regeringen.

Dernæst benytter regeringen konsekvent formuleringen, at der ikke er nogen antagelse om »ulovlige« efterretningsaktiviter. Det kan måske undre. Som flere af Danmarks førende jurister har påpeget – bl.a. professor Gorm Toftegaard Nielsen i gårsdagens Berlingske – er den type elektronisk overvågning udført af fremmede magter i Danmark efter hans vurdering netop ulovlig, fordi danske myndigheder heller ikke må overvåge uden dommerkendelse.

Men sammenstødet mellem jurister og ministre skal slet ikke forklares med paragraffer og lovsamlinger, vurderer Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Normalt reagerer politikere prompte, når der er mistanke om lovovertrædelser. Men dette er storpolitik:

»Politikerne kan ikke blive overraskede over, at amerikanerne overvågede klimatopmødet, når de har overvåget Merkels telefon. Men vi har et nært og tæt samarbejde med USA, også om efterretninger, og et fælles fokusområde på Arktis. Vi kan enten tage konflikten eller lade, som om problemet ikke eksisterer – og måske tage diskussionen på de indre linjer. Og hvad skal lille Danmark gøre? Bede USA om at forlade Thule-basen? Vi nyder godt af samarbejdet med amerikanerne. Vi har ikke noget at handle med. Set med juridiske briller er det selvfølgelig et problem, at regeringen reagerer sådan. Set med geopolitiske briller er det helt naturligt,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Han påpeger, at Danmark også i andre situationer har taget juridiske skyklapper på. Eksempelvis ved at medbringe britiske og irakiske soldater på patruljer i Irak-krigen for at slippe for ansvaret for eventuelle fanger.

»På samme måde forsøger vi her at designe det, så vi ikke skal forholde os til juraen,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Også Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, fastslår, at spørgsmålet om eventuel amerikansk spionage under klimatopmødet ikke handler om jura, men om politik:

»Alle spionerer. Det gør vi også selv via Forsvarets Efterretningstjeneste. Og ministrene ved godt, at vi nyder godt af NSAs spionage, som har været med til at forhindre terrorangreb i Danmark. At det så også kan ramme os selv, det er en del af pakken.«

Elo Rytter tilføjer, at han ikke kan udtale sig fornuftigt om, hvorvidt Danmark kan have indgået en overvågningsaftale med USA under klimatopmødet:

»Men det vil være meget alvorligt, hvis den danske stat har været involveret.«

En vidtstrakt gråzone

Ifølge myndighederne selv er der i spændet mellem lovlig og ulovlig en gråzone, som intet sted er mere vidtstrakt end i spillet mellem nationer med politiske og strategiske interesser på spil. F.eks. skriver Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sin seneste årsberetning:

»Det er et grundvilkår for en udenrigsefter­retningstjeneste som FE, at efterretnings­arbejde til tider kan blive opfattet som væ­rende i strid med lovgivningen i det land, hvor indhentningen foregår eller er rettet imod, på samme måde som det kan gælde for udenlandsk efterretningsvirksomhed på dansk grund.«

Den danske regerings afvisning rummer desuden yderligere et elastisk forbehold: Regeringen forholder sig udelukkende til efterretningsvirksomhed rettet »mod Danmark«. Altså: Regeringen »har ikke grundlag for at antage«, at vi er genstand for »ulovlig« spionage rettet mod »Danmark«.

En situation, hvor amerikanerne faktisk har udført signalindhentning under COP 15, men ikke direkte rettet mod Danmark – hvilket næppe udelukker, at der kan være danskere omfattet – har den danske regering måske slet ikke adresseret.