Mere end tre års intens faglig debat skulle der til, før en opsigtsvækkende videnskabelig artikel fra en gruppe Aarhus-forskere blev trukket tilbage efter fund af en banal fejl. Forløbet får hård kritik af to eksperter i videnskabsteori.
En opsigtsvækkende sag om en banal, men skæbnesvanger fejl i en artikel – og flere års hidsig debat blandt førende fysikere – giver rynkede øjenbryn hos eksperter i videnskabsteori.
Sagen, som Berlingske kunne afdække søndag, havde formentlig aldrig udviklet sig så dramatisk, hvis forskerne i tråd med god forskningspraksis havde undersøgt deres resultater og udleveret deres data, da de blev mødt af de første kritikere for flere år siden.
Det mener professor emeritus i videnskabsteori Heine Andersen og lektor i videnskabsteori Claus Emmeche ved Københavns Universitet.
Sagens udspring er en banebrydende artikel i det ansete tidsskrift Nature, skrevet af en gruppe forskere på Aarhus Universitet, der i 2016 blandt andet havde konkluderet, at mennesker kunne løse en kvantefysisk problemstilling bedre og hurtigere end en computeralgoritme.
Resultatet mødte dog hurtig kritik fra flere fagfæller både eksternt og internt på universitetet, men først efter mere end tre års debat blev stridens kerne blotlagt: Uenigheden skyldtes primært, at der var en banal fejl i en kode.
I den mellemliggende periode havde forskerne bag artiklen afvist at gennemgå deres resultater og udlevere deres koder til kritikerne. Og det er uacceptabelt, fastslår Heine Andersen.
»Når en forsker bliver bedt om at offentliggøre sine data og sin metode, så skal man gøre det. Der er ikke noget at rafle om – det er ikke bare god skik, det er et krav,« siger Heine Andersen.
Artiklens hovedforfatter, professor MSO i fysik Jacob Sherson fra Aarhus Universitet, har over for Berlingske beklaget den langsommelige proces, som han blandt andet forklarer med travlhed og misforstået kommunikation med den første kritiker, en belgisk fysiker. Desuden var det svært at fremskaffe og kontrollere den oprindelige kode.
Dette er dog ikke en særligt god forklaring, mener Heine Andersen.
»Naturligvis kan der have været travlhed, som gjorde, at man ikke havde tid. Men i denne sag ser der ud til at være tale om et forskningsresultat, som var temmelig opsigtsvækkende, og som tiltrak sig betydelig opmærksomhed i miljøet. Når fremtrædende fagfæller stiller sig frem og betvivler ens resultat med rimelige argumenter, bør man som forsker tage det alvorligt og gå sine egne resultater igennem,« siger han.
Når offentligheden er med til at betale for forskningen, skal forskningen også være fuldt tilgængelig for alle.Claus Emmeche, lektor i videnskabsteori
Claus Emmeche er enig:
»Det er en grundregel i forskning, at hvis man etablerer en lovmæssighed, skal den kunne gentages efterfølgende uafhængigt af andre.«
»I denne sag har det været totalt umuligt for kolleger og fagfæller at tjekke den kode, der er anvendt, og det virker da besynderligt, at man er så lang tid om at udlevere koden,« siger han.
Først da forskernes chef på Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi sidst i 2019 gav en direkte ordre, blev koden udleveret, hvorefter en datalog på universitetet hurtigt fandt den famøse fejl i koden.
»Det ser bestemt ikke kønt ud. Heldigvis blev data offentliggjort i sidste ende, så man kan sige, at kritikken fra fagfællerne havde en effekt. Desværre skulle det ske med pres fra ledelsen, hvilket burde være helt unødvendigt,« siger Heine Andersen.
Claus Emmeche mener, at der er behov for at få præciseret, hvad der menes med begrebet gennemsigtighed i forskningen – et fænomen, der tydeligt fremhæves i Den danske kodeks for integritet i forskningen.
»Udviklingen går i retning af mere gennemsigtighed og åbenhed om data, metoder og resultater, så det skal være muligt at kigge med helt ned i detaljerede rådata og analysedata. Og det er i min optik den helt rigtige udvikling. Det bør være helt standard, at sådanne algoritmer automatisk offentliggøres.«
»Når offentligheden er med til at betale for forskningen, skal forskningen også være fuldt tilgængelig for alle,« siger han.
Sagen har nu ført til, at instituttets ansatte har fået repeteret reglerne for god forskningspraksis og integritet i forskningen, fortæller leder af universitetets Institut for Fysik og Astronomi, Ulrik Uggerhøj, til Berlingske.
»Vi har lært, at man skal holde sig til den danske kodeks for integritet i forskningen. At begreber som ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed betyder noget. Og at man skal repetere det ofte. Det er en central lære af denne sag,« siger Ulrik Uggerhøj.
