Eksperter uenige om lovlig narko

Liberal Alliance vil afkriminalisere hash og hård narkotika. Eksperter på området både glæder sig og advarer om øget forbrug.

Foto: Mikkel Møller Jørgensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skal være lovligt at være i besiddelse af hash og hård narko, så længe det er til eget forbrug. Sådan lød meldingen fra Liberal Alliance ifølge Politiken mandag.

Partiet foreslår samtidig øget brug af medicinsk anvendt cannabis i sundhedssektoren og anbefaler at fortsætte ordningen med fixerum.

Partiformand Anders Samuelsen mener, at dansk narkopolitik har slået fejl, og at lovgivningen over for de svagt stillede stofmisbrugere er »ekstremt restriktiv på grund af en moraliserende, formynderisk tilgang over for borgerne«.

Det er en udmelding, som hverken møder opbakning hos Venstre eller Socialdemokraterne, og som deler eksperter i narkotika og kriminologi.

Tiltag vil øge forbrug

Merete Nordentoft, professor i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København, hæfter sig særligt ved, at Liberal Alliances forslag også omfatter hård narkotika foruden hash.

»Jeg har aldrig kunnet forestille mig, at nogen i alvor kunne foreslå det her. Et forbud er med til at begrænse forbruget. Jeg mener, at der er en stor risiko for, at der bliver et øget forbrug, hvis det forbud fjernes,« siger Merete Nordentoft.

»Jeg går ind for at give metadon og heroin under kontrollerede forhold og at have fixerum. Her prøver man at beskytte de svageste grupper og mindske risikoen for fejlfix, forgiftinger og infektioner, altså de farlige helbredsmæssige konsekvenser ved et misbrug, hvilket er godt. Men der er en vigtig signalværdi i, at det er forbudt, og man risikerer altså, at der kommer en større udbredelse,« siger Merete Nordentoft.

Hun hæfter sig ved, at der ved forbud og begrænset adgang til alkohol og rygning har været en synlig og markant effekt. At regulere på adgangen til hash og hård narkotika vil ifølge Merete Nordentoft have samme effekt.

Afkriminalisering er vejen frem

Speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, der dels arbejder som overlæge på Hvidovre hospital og samtidig er tilknyttet Stofrådgivningen i København, er af en anden overbevisning.

Ifølge ham er en afkriminalisering af narkotika samt større viden om markedsmekanismerne på det illegale marked vejen frem, hvis antallet af misbrugere skal ned.

»Det er en god idé. Det er nogle helt specielle markedsmekanismer, vi ved alt for lidt om. Gjorde vi det, havde vi nok set et faldende forbrug. Jeg ville sådan ønske, at vores politikere ville tænke lidt alternativt og bruge ressourcer på at klarlægge markedet, så vi får en bedre forståelse for problemet,« siger han.

Vil gøre som Portugal

Liberal Alliance refererer blandt andet til Portugal som etland, hvor man har afkriminaliseret narkotika og hash. Ifølge Henrik Rindom er der i Portugal ikke sket en registrerbar ændring i antallet af misbrugere.

Han giver samtidig ikke meget for Merete Nordentofts pointe om, at det har haft en markant effekt at begrænse adgangen til alkohol og indføre rygeforbud.

»Det er nogle helt andre mekanismer end forbud. Der er sket et kulturskifte, eksempelvis i forhold til, hvorvidt det er accepteret at drikke på arbejdspladsen. Det var det i højere grad tidligere. Der er tale om oplysning og kulturændring frem for forbud,« siger han. Det samme skal ifølge Henrik Rindom ske, hvis brugen af narkotika skal begrænses.

»Det er katastrofalt, at de unge, som er blevet afhængige, bliver stigmatiserede, når de står på tærsklen til at blive en del af det her samfund. De skal have hjælp, ikke kriminaliseres,« siger Henrik Rindom.

Karambolage med FN

Kim Møller er lektor i kriminologi på Aalborg Universitet og har skrevet en ph.d.-afhandling om kontrollen af hashmarkedet. Han peger, ligesom Merete Nordentoft, på, at forbruget må forventes at stige i forbindelse med en afkriminalisering.

»Vi må forvente, at forbruget stiger, selv om det er svært at sige definitivt. Der har været tilløb til det i andre lande, der har lavet lignende tiltag, men det er svært direkte at overføre de landes erfaringer, da så mange faktorer spiller ind,« forklarer Kim Møller. Han peger samtidig på et andet problem. En eventuel afkriminalisering kan komme i karambolage med overnationale konventioner.

»Der er nogle overnationale konventioner, som er vedtaget i FN. Det er en overordnet plan for, hvordan vi samlet kører et bestemt område. Begynder man at undergrave dem, vil det være en kritik,« siger Kim Møller.

Tvetydig udvikling i forbruget

Sundhedsstyrelsens seneste rapport fra 2013 viser en stadig mindre udbredelse af de illegale stoffer som amfetamin, kokain og ecstasy i befolkningen. Også blandt de unge under 25 år, hvor udbredelsen er størst. I 2000 havde otte procent af de unge et forbrug af illegale stoffer, mens det tal i 2013 var fire procent.

Til gengæld ryger danskerne mere hash. I rapporten fremgår det, at udviklingen fra 2000 til 2010 har været jævn, men at forbruget er steget fra 2010 til 2013. 19 procent af de unge under 25 år angav at have et aktuelt forbrug af hash i 2010, mens det tal var steget til 24 procent i 2013.