Eksperter tvivler på Rønns plan

Statsledere har forgæves forsøgt at gøre op med EF-domstolens magt. Den danske regering vil næppe kunne samle opbakning til at begrænse muligheden for at benytte EU-retten til familiesammenføring, mener eksperter. GRAFIK: Fakta om EF domstolen

Birthe Rønn Hornbech lægger op til et opgør med EF-domstolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske regering kan ende på dybt vand, hvis integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) for alvor kaster sig ud i et opgør med EF-domstolen, der løbende har udhulet den stramme danske udlændingelov.

Det mener EU-eksperter, der påpeger, at mere prominente statsledere som Helmut Kohl og Margaret Thatcher – og senest i 2005 den østrigske kansler Schüssel og vores egen statsminister Fogh – tidligere har forsøgt at gøre oprør mod den magt, som EF-domstolen har »tiltusket« sig.

Birthe Rønn Hornbech varslede tirsdag i et interview med TV2 News, at det skal tages op i EUs ministerråd, at en række domme har betydet, at den såkaldte EU-ret gør det muligt at omgå de danske familiesammenføringregler efter få ugers arbejde i et andet land.

»Det er jo rent ud sagt et demokratisk dilemma, at man har en dansk folkeafstemning om det indre marked og ministerråd og parlament og så videre, samtidig med at man har en domstol, der går langt videre end Menneskerettighedsdomstolen og de danske domstole gør. De går ud af en tangent, der er selvskabt ret,« sagde Birthe Rønn Hornbech tirsdag.

Hun tilføjede: »Så sent som i sidste uge sad jeg i Ministerrådet og hørte ministrene tale om illegal indvandring. Det er det, vi slås for nu. Og så spørger jeg mig selv: »Er I overhovedet klar over, at der kan være familiesammenføringsregler, der i virkeligheden undergraver det regelsæt, som vi her sidder her og forhandler om?«.

En tabersag
Men et opgør med domstolen er næppe en mission, hun vil få held med, mener EU-ekspert ved Håndværksrådet, Peter Vesterdorf:

»Indtil videre er der i mere end 50 år mange, der har forsøgt at begrænse EF-domstolen, men det er svært, ligesom det sikkert er svært at begrænse den amerikanske højesteret. Jeg tror godt, at man kan lade det være helt ude af betragtning,« siger han.

Vesterdorf mener desuden, at det vil være svært blot at skaffe opbakning til et direktiv, der begrænser muligheden for at bruge EU-retten til at omgå nationale familiesammenføringsregler.

»Der bor millioner af tredjelandsborgere i stater som England og Frankrig, og der er grænser for, hvor langt man vil gå af hensyn til danske problemer,« siger Vesterdorf.

Den vurdering deles af lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet, Peter Starup. »Der er ikke nogle fortilfælde for det her. Selvfølgelig har man justeret nogle regler, hvis landene har været utilfredse, men her har der ofte været tale om, at man har udvidet reglerne. Udviklingen er kun gået en vej, og det er fremad, mens den danske regering nu vil gå den anden vej, og spørgsmålet er, om ikke Danmark kommer til at stå helt alene,« siger han.

Grobund for opgør
Professor i EU-ret ved Københavns Universitet Hjalte Rasmussen vurderer dog, at der i EU-kredsen kan være grobund for et større opgør med EF-domstolen. Ifølge Rasmussen har EF-domstolen været »meget kreativ« siden den begyndte sit arbejde for 50-60 år siden, idet den ofte har udvidet EUs regler og deres anvendelsesområde i strid med landenes ønsker.

»Det er en mulighed at få Bruxelles til at lave noget lovgivning eller nogle politiske vedtagelser om, at dommen ikke skal anvendes, som den er afsagt. En anden mulighed er, at Danmark simpelthen lader være med at anvende dommen. Det har stater tidligere gjort i stilhed, men det kan selvfølgelig være svært i denne sag,« siger han.