Eksperter tvivler på rigsretssag mod Birthe Rønn

Statsløsesagen vil for altid skæmme tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs politiske eftermæle, men flere eksperter tvivler på, at hun bliver stillet for en rigsret.

Birte Rønn Hornbech ankommer til Statsløsekommissionen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sagen om de statsløse vil give tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) alvorlige ridser i hendes politiske eftermæle, men det vil være meget drastisk, hvis hun ender med en rigsretssag på nakken.

Det er vurderingen fra flere eksperter på dagen, hvor Birthe Rønn Hornbech for anden og foreløbig sidste gang, blev afhørt i den såkaldte statsløsesag, der handler om, at hendes ministerium gav ulovligt afslag på statsborgerskab til en lang række statsløse personer.

Under afhøringerne er der tidligere kommet oplysninger frem, der belaster den tidligere minister, men ved dagens afhøring fastholder hun, at det var embedsværket i Integrationsministeriet, der ikke kunne finde ud af at følge FNs konventioner om at give statsborgerskab til statsløse.

»Når jeg kommer som minister til et hvilket som helst ministerium, hvor der er dygtige jurister, så har jeg lov at gå ud fra, at jeg ikke skal indskærpe hverken straffelovens regler eller reglerne om embedsmandspligt og tjenestemandspligt,« siger Birthe Rønn Hornbech.

Hun henviser til, at hun allerede i august 2008, da hun blev bekendt med konventionsbruddene, forventede, at embedsværket i Integrationsministeriet gjorde op med den hidtidige praksis, og sørgede for at få Folketinget orienteret.

Tidligere departementschef Claes Nilas er dog kommet med en anden forklaring. Ifølge ham mente Birthe Rønn Hornbech ikke, det var nødvendigt at orientere Folketinget, da hun blev bekendt med konventionsbruddene i august 2008, som Folketinget først blev orienteret om i 2010.

I sidste ende kan sagen ende som en rigsretssag, men det vil være en meget drastisk udgang, vurderer flere eksperter.

»Rigsretssager er meget sjældne, og som det ser ud nu, mener jeg ikke, der er grundlag for en rigsretssag, men det er jo Folketinget, der skal beslutte det,« siger professor ved Københavns Universitet Tim Knudsen, der forventer, at kommissionen vil udtale kritik af Rønn, og at »Folketinget vil slå sig til tåls med det«.

Lektor i statskundskab og forvaltningsret ved Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen kalder sagen »meget alvorlig«.

»Det står nu klart - hvis det ikke har været det i lang tid - at der i en række tilfælde ikke er handlet i overensstemmelse med de forpligtelser, Danmark har påtaget sig i forbindelse med de internationale konventioner,« siger han, der samtidig peger på, at hendes politiske eftermæle vil stå i et andet lys efter sagen.

»Traditionelt har Birthe Rønn haft et ry for at være en regulær og retssikkerhedsorienteret politiker, og der må man nok sige, at det portræt, passer ikke meget på den virkelig, der er blevet afdækket,« siger han.

Den samme analyse kommer fra Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

»Der tegner sig et billede, der må være ekstremt smerteligt for Birthe Rønn Hornbech, fordi den politiker, der om nogen var kendt for at forsvare de demokratiske principper, nu er blevet fedtet ind i en sag, hvor hun nu får kastet smuds på sig og får ridser i sit eftermæle.«

Birthe Rønn Hornbech blev i marts 2011 fyret som integrationsminister på grund af sagen. Det er i sidste ende Folketinget, der skal afgøre, om sagen skal ende med en rigsretssag.