Eksperter: Regering svigter nærområder

Liberal Alliance kræver flere penge til nærområder. Situationen for mange flygtninge er så grel, at de har valget mellem flugt, at lade døtre prostituere sig eller sønner rekruttere af islamister.

Billede fra Zaakari-flygtningelejren, hvor der ifølge UNHCR lige nu opholder sig ca. 80.000 flygtninge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flygtningekrisen får nu Liberal Alliance til at stille et kontant krav til Lars Løkke Rasmussens mindretalsregering forud for de kommende forhandlinger om den næste finanslov: Der skal afsættes flere penge til indsatsen i de såkaldte nærområder – lande som Libanon og Jordan, der huser hovedparten af de syriske flygtninge.

Det fastslår Liberal Alliances udviklingsordfører, Christina Egelund, efter at det er kommet frem, at Danmarks bistand til nærområderne er faldet, og at udenrigsminister Kristian Jensen (V) ikke umiddelbart har flere penge til indsatsen, stik imod regeringens løfter. Udenrigsministeren satser på, at han – når året er omme – kan finde »et pænt tocifret millionbeløb« i kassen med eventuelt ubrugte bistandsmidler og bruge dem i flygtningenes nærområder. Men det er ikke godt nok, understreger Liberal Alliance.

»Vi mener – og det mener regeringen jo også – at støtte til flygtningene i nærområderne skal have topprioritet, og så må vi også være parate til at omlægge og nedprioritere nogle af de andre ting, som Danmarks udviklingsbistand går til,« siger Christina Egelund.

Det er de Konservative enige i. Partiet vil ligefrem bruge en fjerdedel af Danmarks bistandsmilliarder på nærområderne. Og det gælder både i landene omkring Syrien og i Libyen.

»Pengene vil vi finde ved at sætte bistandsprojekter andre steder i verden på standby,« siger udenrigsordfører Naser Khader (K).

Spareplan strider mod udmelding

Kristian Jensens problemer med at finde ekstra penge til nærområderne skyldes, at regeringen vil spare 2,6 milliarder kr. på udviklingsbistanden, der dermed vil udgøre 0,7 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt i stedet for cirka 0,85 pct. som i dag.

Og den besparelse – der svarer til hele 15 procent af Danmarks samlede udviklingsbistand – vil regeringen ikke opgive, understreger Kristian Jensen i en skriftlig kommentar. Ministeren pointerer, at Danmark stadig lever op til FN-målet på 0,7 pct., og at han ikke rører ved det rekordhøje beløb, der i de seneste år har været afsat på finansloven til humanitære indsatser i nærområderne. Men han vil ikke garantere, at han kan finde yderligere midler, sådan som Venstre har lagt op til under og efter valgkampen.

»Det er for tidligt at sige, om vi sidst på året – lige som den foregående regering – har penge i overskud fra andre udviklingsprogrammer, der kan bruges på nærområderne. Men jeg kan sige så meget, at vi ikke har set det sidste danske bidrag i år, hverken til krisen i Syrien eller andre kriser, endnu,« påpeger ministeren.

Blandt eksperterne tvivler man dog på, at Kristian Jensen kan finde flere penge til nærområderne, når han samtidig vil skære u-landsbistanden med 15 procent.

»Spareplanerne stemmer meget dårligt overens med udmeldingen om at øge hjælpen til nærområderne,« siger Helle Malmvig, seniorforsker i international politik og sikkerhed i Mellemøsten.

»Der er ganske enkelt et mismatch. Man lever ikke op til det, man har lovet.«

Ikke penge nok til indsat i nærområder

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg sagde for to uger siden i et interview med Berlingske, at »vi vil øge støtten til flygtninge i nærområder. På den måde kan vi hjælpe flere.«

Derfor har regeringen nu et stort forklaringsproblem, mener Adam Moe Fejerskov, som forsker i udviklingspolitik og udviklingsbistand ved Dansk Institut for International Studier (DIIS).

»Det er rystende og uholdbart, at man ikke afsætter midler i overensstemmelse med udmeldingerne, men lader menneskers liv afhænge af regnskabsmæssige tilfældigheder,« siger han. Ifølge Ann Mary Olsen, international chef i Dansk Flygtningehjælp, er den aktuelle strøm af flygtninge et direkte resultat af, at der ikke er penge nok til indsatsen i nærområderne.

»Den flygtningesituation, vi ser lige nu i Danmark og Europa, er en konsekvens af, at vi ikke gør nok i nærområderne. Vi efterlyser en politisk løsning og mange flere penge,« siger hun. Det er generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, enig i:

»Problemet er, at nærområderne, der huser cirka fire millioner syriske flygtninge, er ved at bryde sammen, og derfor er flygtningene tvunget til at flygte.«

Anders Ladekarl er i Jordan for at sætte fokus på problemerne med underfinansiering i nærområderne.

»Sidste år var 50 procent af behovet i Syriens nærområder Tyrkiet, Egypten, Irak, Jordan og Libanon ikke dækket.«

Gabet mellem nødhjælp og behovet vokser, hvilket betyder, at FNs Verdensfødevareprogram (WFP) nu har været tvunget til at skære i nødhjælpsrationerne.

»WFP er tvunget til at reducere både antallet af flygtninge, vi støtter, men også selve fødevarehjælpens størrelse,« siger direktør for WFP i Norden, Anne Poulsen. WFP er ifølge hende presset til at prioritere indsatsen til de allermest sårbare:

»Det vil tvinge flygtningene til at tage nogle helt umenneskelige og hjerteskærende valg, Dem, der kan, vil sætte i bevægelse op mod Europa. Andre har intet andet valg end at tage deres børn ud af skole og sende dem ud som tiggere eller i værste tilfælde som prostituerede, at gifte deres piger helt ned til 12-13 års alderen væk eller sende deres sønner tilbage til Syrien, hvor de kan blive lette ofre for militante gruppers rekruttering.«