Eksperter: Rasmus Paludan har potentiale til at sætte Mellemøsten i brand – men gør det næppe

Rasmus Paludans koranafbrændinger og kurs mod Folketinget fører næppe til en diplomatisk krise mellem Danmark og arabiske lande på størrelse med den, man så efter Muhammedtegningerne. Men der kan komme skarpe reaktioner, vurderer forskere og forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller.

Rasmus Paludan er stifter og leder af partiet Stram Kurs. Han blev 5. april 2019 idømt 14 dages betinget fængsel efter den såkaldte racismeparagraf 226 b i straffeloven for at have ytret sig racistisk om afrikanere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Historien om danske Rasmus Paludan, der forsøger at provokere muslimer med afbrændinger af koranen pakket ind i bacon, er nået vidt omkring i det internationale nyhedsbillede. Fra amerikanske Fox News til mediet Palestinow. Fra The New York Times til Roya News. Også på sociale medier deles historierne sammen med forskellige politiske budskaber.

Men trods provokationerne og trods det faktum, at Rasmus Paludan ikke længere er en ensom ulv, men nu er på vej mod partilederrunder i dansk TV med tusindvis af vælgererklæringer, er der næppe risiko for en ny Muhammedkrise ifølge Per Stig Møller, der var udenrigsminister under krisen i 2005.

»Hvis de arabiske lande skulle begynde at reagere over for det her, så skulle de jo reagere over for alle europæiske lande. Der er sket meget store ryk i retning af det antimuslimske i de fleste europæiske lande, og jeg tror ikke, regeringerne i muslimske lande ønsker at få pustet ild i en konflikt med de europæiske lande. De har rigeligt af problemer i forvejen,« siger han.

»Men du kan godt risikere, at der kommer demonstrationer, eller at det bliver brugt af islamister rundt omkring,« tilføjer han.

Muhammedkrisen blev den største udenrigspolitiske krise i Danmark siden Anden Verdenskrig, den kostede flere end 100 personer livet, ligesom danske ambassader og flag blev sat i brand, og en boykot i den arabiske verden kostede danske virksomheder milliarder af kroner.

Regeringer i Mellemøsten står i ny situation

Helle Malmvig, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med viden om international politik og Mellemøsten, giver Per Stig Møller ret.

Helle Malmvig,

»Rasmus Paludans handlinger har selvfølgelig potentiale til at sætte Mellemøsten i brand igen, fordi den muslimske verden vil betragte dem som dybt krænkende og fornærmende, og fordi den følelse kan udnyttes. Muhammedkrisen er heller ikke glemt i den muslimske verden.«


»Rasmus Paludans handlinger har selvfølgelig potentiale til at sætte Mellemøsten i brand igen, fordi den muslimske verden vil betragte dem som dybt krænkende og fornærmende, og fordi den følelse kan udnyttes. Muhammedkrisen er heller ikke glemt i den muslimske verden,« siger hun og tilføjer:

»Men jeg tror ikke, regeringerne i Mellemøsten vil være interesserede i at piske en stemning op, for hvis mange mennesker går på gaden, kan stemningen hurtigt blive vendt mod dem selv. Vi har haft et arabisk forår, og der er stadig en stor utilfredshed, der ulmer i befolkningerne.«

Tilbage i 2005 havde flere arabiske regeringer et incitament til at reagere voldsomt mod Danmark, da de frygtede islamister fra oppositionen. Islamister, der fik skyts af den gruppe danske imamer og muslimer, der rejste rundt til udvalgte folk i Mellemøsten og udbredte kendskabet til Muhammedtegningerne, fortæller Per Stig Møller.

»Regeringerne kunne ikke leve med, at profeten blev forsvaret af folk på gaden, mens de selv var ligeglade, så de blev de nødt til at stille sig i spidsen som profetens forsvarer. Det er også derfor, det startede i Egypten forud for lokalvalgene, hvor de frygtede, at Det Muslimske Broderskab skulle vinde stort,« siger han.

Europa har bevæget sig

Én ting er situationen i Mellemøsten. En anden er situationen i de øvrige europæiske lande. Her er der også sket meget siden 2005, påpeger Brian Arly Jacobsen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Han vurderer heller ikke, Rasmus Paludan eller hans parti Stram Kurs fører en ny Muhammedkrise med sig.

Brian Arly Jacobsen

»Jeg har hørt om koranafbrændinger både i Italien, Norge, Holland og andre lande. Det er jo ikke noget, Rasmus Paludan har fundet på. Den her idé om at forsøge at forurene koranen ved at sætte den i forbindelse med svin med bacon, ved at tisse på den eller ved at brænde den, det er aktionsformer, man har set gennem flere år.«


»Jeg har hørt om koranafbrændinger både i Italien, Norge, Holland og andre lande. Det er jo ikke noget, Rasmus Paludan har fundet på. Den her idé om at forsøge at forurene koranen ved at sætte den i forbindelse med svin med bacon, ved at tisse på den eller ved at brænde den, det er aktionsformer, man har set gennem flere år,« siger han.

Brian Arly Jacobsen tror nærmere, det er andre vesteuropæiske nabolande, der vil reagere med bekymring, hvis Rasmus Paludan kommer i Folketinget.

»Ligesom danske politikere bekymrer sig over, hvad der sker i Polen og Ungarn i disse år,« forklarer han.

Ole Wøhlers Olsen er tidligere ambassadør i en række arabiske lande herunder Syrien med sideakkrediteringer i Libanon og Jordan fra 1999 til 2005. Han mener godt, Rasmus Paludan kan skabe voldsomme reaktioner i Mellemøsten med noget, der ligner Muhammedkrisen. Han ønsker dog ikke at stille op til et egentligt interview, da han ikke ønsker at tale om Rasmus Paludan.

Adspurgt om Udenrigsministeriet i øjeblikket forbereder sig på mulige reaktioner affødt af Rasmus Paludans demonstrationer, lyder svaret fra ministeriets pressetjeneste per mail:

»Udenrigsministeriet og de danske repræsentationer følger nøje med i international omtale, som omhandler Danmark. Udenrigsministeriet i København er i tæt kontakt med de danske repræsentationer, så de kan agere lokalt, når det er aktuelt.«