Eksperter: PET gjorde det rigtige

Trods millioner af ekstra ressourcer til terrorbekæmpelse var den drabssigtede somalier ikke overvåget konstant. Han var ikke farlig nok og havde ikke begået nogen ulovligheder.

Kurt Westergaard blev angrebet i sit hjem af en somalisk mand bevæbnet med kniv og økse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Thaysen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske somalier, der fredag aften angreb tegneren Kurt Westergaard med en økse, havde nok tætte forbindelser til al-Qaeda-ledere. Men han var ikke farlig nok til, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har brugt ressourcer på at overvåge ham konstant.

Og det skøn er flere eksperter enige i. »Sagen imod ham har åbenbart været forholdsvis tynd. Der skal jo være et bevis for at kunne fængsle folk eller få dem udvist. Men alligevel har der været nok til, at man har holdt øje med ham,« siger professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.

Han udtrykker forståelse for, at PET dagligt skal foretage skøn om, hvorvidt man skal gribe ind.

»Man kan ikke umiddelbart sige, at PET har skønnet forkert, men forløbet kræver jo en nærmere redegørelse,« siger Vestergaard.

PETs chef, Jakob Scharf, har til flere medier sagt, at somalieren ikke er blevet anholdt forud for angrebet på Kurt Westergaard, fordi efterretningstjenesten ikke har haft »tilstrækkeligt grundlag til at gøre det.«

For få ressourcer

Politiets Efterretningstjeneste har siden 2001 fået tilført ressourcer for millioner af kroner for netop at kunne dæmme op for mulig terrorisme. Bemandingen er blevet næsten fordoblet til nu 750 mand. Det er blevet lettere at overvåge folk - og siden 2006 har PET fået tilført 100 mio. til aflytningsudstyr og livvagter. Plus ekstra 55 mio. kroner om året med det formål at »beskytte det danske samfund og de demokratiske værdier«, som det hedder i Folketingets aftale om politiets økonomi frem til 2010.

Alligevel er der ikke ressourcer til at døgnovervåge en mand, som PET selv siger, har tætte forbindelser til terrororganisationen al-Shabaab og til al-Qaeda-ledere i Østafrika. Og som har været »en del af et terrorrelateret netværk med tilknytning til Danmark«.

Ifølge PETs chef ville en 24-timers overvågning af alle de personer, der efterforskes, kræve en 300-400 pct. forøgelse af mandskabet.

Tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, betegner det som umuligt at forestille sig døgnovervågning af alle.

»PETs opgave er at modvirke og forhindre. Men meget tyder på, at der her har været tale om en pludselig opstået ide. Og det gør det ekstremt svært at dæmme op for den slags impulsive handlinger,« siger han.

Han understreger, at PETs viden om, at somalieren har tætte forbindelser til al-Qaeda-ledere, bygger på efterretninger og ikke videnskabelige kendsgerninger.

Også Jørn Vestergaard hæfter sig ved, at angrebet på Kurt Westergaard virker amatøragtigt og dilettantisk.

»Det virker fuldstændig klovneagtigt. Hvis det virkelig havde været en planlagt og professionel terroristaktion, så ville det have været meget overraskende, hvis PET ikke havde bedre styr på ham,« siger han.

Militær træning

Danske forskere skønner, at 20-30 danske somaliere er rejst til Østafrika for at få militær træning hos organisationen al-Shabaab. Den 28-årige somalier sad i sommer fængslet i Kenya i syv uger mistænkt for terroraktiviteter. Dansk-somalieren blev pågrebet fem dage før, den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, besøgte landet. Men myndighederne dér havde ikke nogen beviser og endte med at sende ham tilbage til Danmark.

Professor Jørn Vestergaard mener, at forløbet i Kenya understreger de vanskelige beslutninger, PET står over for.

En af de få, der forsker i sikkerhed og efterretningstjenester, Marc Remillard fra Institut for Menneskerettigheder, siger direkte, at det danske PET gør et kæmpe stykke arbejde.

»Vi får meget for pengene. PET er effektiv, og de gør deres arbejde godt,« siger han. Remillard vil ikke kommentere den konkrete sag. PETs chef, Jakob Scharf, reagerede i går ikke på Berlingske tidendes forespørgsler om et interview.