Eksperter om Britta-sagen: Svindlen kunne også være sket i andre ministerier

Svindelsagen med Britta Nielsen i hovedrollen, hvor Socialministeriet blev franarret 121 millioner kroner, har ført til en undersøgelse af andre ministeriers tilskudsadministrationer. Et skriftlig svar viser, at et ministerium har »identificeret problemstillinger, som kan udgøre en potentiel risiko«.

I et skriftligt svar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K) fremgår det, at flere ministerier i kølvandet på sagen med svindel af tilskudsmidler fra Socialstyrelsen har igangsat interne undersøgelser af deres egen tilskudsforvaltning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Gav svindelsagen fra Socialstyrelsen, hvor 121 millioner satspuljekroner angiveligt blev fisket ud af systemet og ind på bedragerisigtede Britta Nielsens private konti, anledning til at undersøge, om lignende svindel også kunne foregå i andre ministerier?

Det gjorde den, og det ser ud til, at borgerne umiddelbart skal være lettede over, at der ikke sidder et hav af mulige svindlere i alle ministerier.

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg spurgte nemlig børne- og socialminister Mai Mercado (K), om sagen gav regeringen anledning til at overveje, om andre ministeriers tilskudsadministrationer også burde blive kigget efter i sømmene, og ud fra det skriftlige svar, som ministeren har givet til udvalget, vurderer to eksperter nu, at kontrolsystemet i store dele af den danske centraladministration ikke er helt så god, som man kunne ønske sig.

I svaret til udvalget gennemgår flere ministerier deres nuværende kontrolsystem omkring tilskudsadministrationen.

»Der er flere ministerier, der bruger det samme system, som Socialstyrelsen brugte til at forvalte Socialministeriets tilskudsordninger. Det er klart, at de selvfølgelig som udgangspunkt står med de samme sikkerhedsbrister, fordi deres systemer har samme svagheder. Men det er ministerierne, der forvalter satspuljemidler, som er særligt interessante i denne sammenhæng,« siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Ministersvaret er også blevet læst af Anders Drejer, der er professor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet. Ifølge Anders Drejer er ministersvaret i sig selv et udtryk for, at regeringen har erkendt, at statsapparatet trængte til at blive gået efter i sømmene.

»Det er ikke mig bekendt, at en minister tidligere har igangsat en sådan undersøgelse af flere ministerier. Det kunne tyde på, at regeringen har erkendt, at statsapparatet trængte til at blive gået efter i sømmene. Men det er selvfølgelig også en ganske særlig sag, der ligger til grund for det,« siger Anders Drejer.

Risici er identificeret

Ifølge begge eksperter fra Aalborg Universitet er især svaret fra Erhvervsministeriet ganske interessant, og det skyldes især, at ministeriets administration af tilskudsmidlerne ligner Socialministeriets.

Det er nemlig Erhvervsstyrelsen, der står for Erhvervsministeriets tilskudsmidler på samme måde som Socialstyrelsen varetager Socialministeriets.

»Erhvervsministeriet oplyser, at styrelsen mener, at den eksisterende kontrol og sikkerhed er tilfredsstillende. Det er jo i sig selv fint nok, men det bliver mere problematisk, fordi de så tilskriver tofaktorgodkendelsen, som er i systemet, æren for, at sikkerheden er tilfredsstillende. Den var der nemlig også i Socialstyrelsen, og der gik det jo galt alligevel,« siger Per Nikolaj Bukh.

»Tofaktorgodkendelse« dækker over, at der skal være to medarbejdere, der uafhængigt af hinanden godkender den samme udbetaling. Socialstyrelsen havde også den foranstaltning, men det lykkedes alligevel Britta Nielsen at omgå den. Det skyldes, at hun havde for mange rettigheder til at kunne tilgå forvaltningens IT-systemer. Det betød blandt andet, at hun havde mulighed for at ændre i de kontonumre, som beløbene blev overført til.

Længere nede i sit svar til socialminister Mai Mercado skriver Erhvervsministeriet yderligere, at man har identificeret »enkelte problemstillinger, som kan udgøre en potentiel risiko«.

Anders Drejer fortæller, at han ser svaret fra Erhvervsministeriet som en »ren tilståelsessag«.

»Det lyder til, at der har været noget her, som har været problematisk, og hvor man skal være glad for, at der ikke sad nogen, der udnyttede det til egen fordel,« siger Anders Drejer.

Tiltag er igangsat

Erhvervsstyrelsen oplyser i sit svar til Mai Mercado, at man nu har udarbejdet konkrete tiltag, der skal imødekomme og minimere de risici man fandt i forbindelse med undersøgelsen. Der er tale om tiltag, som skal gøre en forskel her og nu samt på længere sigt.

Da Berlingske henvender sig for at høre, hvad tiltagene er, oplyser Erhvervsstyrelsen følgende i en e-mail:

»På den korte bane er Erhvervsstyrelsen og leverandøren af det tilskudsadministrative system i gang med at udvikle nye rettigheder og har indført manuelle kontroller vedrørende ændring af oplysninger om tilskudsmodtagere. På længere sigt er Erhvervsstyrelsen i dialog med leverandøren af det tilskudsadministrative system for at få udviklet tiltag, der registrerer ændringer i oplysninger vedr. tilskudsmodtagere på sagsniveau. Dette tiltag vil endvidere minimere risici forbundet med tilbageløb og bortfald på tilskudssager.«

Løsningen er et fælles system

Af det skriftlige svar fremgår det også, at regeringen løbende arbejder med at optimere administrationen af statslige tilskudsmidler. Helt konkret nedsatte man i sommeren 2018 en arbejdsgruppe, hvor en række ministerier indgår, som skal komme med en række forslag til, hvordan man kan optimere puljeadministrationen.

Det er ministerierne, der indgår i arbejdsgruppen, som ministeren har indhentet bidrag fra i sit svar til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg.

Formålet med projektet er, at det skal blive lettere at administrere og føre kontrol med statens tilskudsmidler. Det nævnes, at der eksempelvis kan blive tale om et fælles statsligt system. Derudover vil Moderniseringsstyrelsen, som står i spidsen for arbejdsgruppen, også lave en ny vejledning om intern kontrol.

»Det giver ikke mening at blive ved med at reparere på et system, som har vist sig at have alvorlige sikkerhedsbrister. Det er klart, at man må gøre det, indtil et fælles system er parat, men i længden bliver det for dyrt. Man gør altså det helt rigtige ved at arbejde sig frem mod en fælles løsning,« siger Per Nikolaj Bukh.

Svindlen kunne være undgået

1. marts afholdt Børne- og Socialministeriet pressemøde, hvor man offentliggjorde resultaterne fra to undersøgelser af svindlen med tilskudsmidler til socialt udsatte. Her kaldte Mai Mercado sagen for et »gement tillidsbrud«.

Her kom det frem, at beløbet, som Britta Nielsen angiveligt har svindlet for, er højere end hidtil antaget. Beløbet steg fra 111 millioner til 121 millioner i stedet. Mai Mercado fortalte til pressemødet, at der ikke bliver placeret et tjenesteligt ansvar.

Det fremgår af undersøgelserne, at der var 13 alvorlige mangler i kontrollen i tilskudsforvaltningen. Og at det var derfor, at pengene år efter år helt ubemærket kunne sive ud af tilskudsforvaltningen. Dette på trods af at Rigsrevisionen flere gange gennem årene har udpeget manglerne, som ingen valgte at rette op på i ministeriet.

I forbindelse med det sagde professor i offentlig forvaltning Sten Bønsing: »Jeg vil tro, at der er flere ministerier, der skal have repeteret de klassiske revisions- og regnskabsdyder i forhold til udbetaling.« Det skriver DR.