Eksperter: Mulig dom i sædsag vil ødelægge babyindustri

Hvis tre landsdommere beslutter, at en sædbank kan holdes ansvarlig for at have leveret en defekt vare efter produktansvarsloven, vil dommen få store konsekvenser for fertilitetsbranchen, siger eksperter.

Gitte er af de fire mødre, der har sagsøgt sædbanken Nordic Cryo Bank. Her ses hun med datteren Sophie, der i dag er otte år gammel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

En opsigtsvækkene sag, der har kørt i Østre Landsret i denne uge, kan få vidtrækkende konsekvenser for enlige og par, der skal have hjælp til at få børn.

For hvis retten finder, at sædbanken Nordic Cryo Bank har leveret en vare med »urimeligt farlige egenskaber«, og at sædbanken kan gøres ansvarlige efter produktansvarsloven, kan det betyde, at vi vil få et stop for både æg- og sæddonation herhjemme.

»Hvis der fældes en dom, så får det vidtrækkende konsekvenser. Vi vil få meget vanskeligt ved at tilbyde behandling med donorsæd herhjemme,« siger overlæge og formand for Dansk Fertilitetsselskab, Elisabeth Carlsen.

Sagen om donor 7042 er rejst af fire mødre, der alle har fået børn med lidelsen NF1, som kan udvikle sig til en meget invaliderende sygdom. Retslægerådet bakker sædbanken op i forsvaret om, at der ikke var tydelige advarelsestegn, som indikerede, at donor - i følge sædbankens egne undersøgelser - vil give sygdommen NF1 til 20 procent af sit biologiske ophav. Manden havde ikke selv NF1 og vidste ikke, at han havde en genfejl.

»Vi har alle genfejl, og du kan ikke finde en donor, der kan screenes fri for sygdomme,« uddyber Elisabeth Carlsen.

Hun bakkes op af Jens Michael Hertz, der er professor i klinisk genetik ved Odense Universitetshospital.

»Vi bærer alle rundt på anlæg for sjældne arvelige sygdomme, og kombinationen af sæddonor og moren kan jo være sådan, at de begge har anlæg for den samme sygdom. Dermed stiger risikoen for at få et sygt barn yderligere,« siger han.

Hvis man skal undgå syge børn, kunne man matche mor og donor, men det bliver meget omfattende, og vi kender desuden ikke generne på alle arvelige sygdomme endnu, suplerer Jens Michael Hertz:

»Det samme problematik gør sig i øvrigt gældende for ægdonorer. Man kan lave en grundig udredning og undersøge donorer, så man minimerer risikoen for de hyppigst arveligt betingede sygdomme. Men at udelukke, at donorer bærer anlæg for sygdomme, eller at de har en mosaik-tilstand, det kan man aldrig gøre.«