Eksperter kalder regeringens store fjernvarmeplan urealistisk: »Der er ingen chance overhovedet«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Allerede fra start støder regeringens fjernvarmeplan på massive udfordringer i form af eksploderende priser, uhørte ventetider på materialer - og det faktum, at det er tæt på umuligt at skaffe den nødvendige arbejdskraft til at udføre arbejdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen, kære læser, og velkommen til en dugfrisk nyhedsoverfart på tærsklen til en ny uge.

Mandag byder på et ekspertopråb til landets forældre og et bud fra en vaskeægte kender på, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) vinder valget.

Vi skal også forbi folkekirkepræster, som udsættes for systematisk identitetstyveri, og en fjernvarmeplan, som ser svær til umulig ud.

Men først til noget helt andet:

Danskernes kolossale gæld til det offentlige er først afviklet om 123 år

Vi begynder lige her hos Berlingske, som kan fortælle, at den politiske aftale, der blev indgået i juni om at nedbringe danskernes trecifrede milliardgæld til det offentlige, ikke batter meget. Det viser nye tal fra Skatteministeriet.

Gælden, der i maj rundede 152 milliarder kroner, vil ifølge de nye tal fra Skatteministeriet kun være faldet med knap ti milliarder kroner, når kalenderen viser 2030.

Fremskriver man udviklingen efter 2030 på basis af Skatteministeriets aktuelle tal, hvilket Berlingske har gjort, viser kurven, at gælden først er helt afviklet i år 2145.

At gælden falder så langsomt og så lidt, er ifølge skatteekspert og chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen »forstemmende«:

»Den brede politiske aftale er givetvis velment, men den giver ikke Gældsstyrelsen værktøjer til at gøre ret meget andet, end den har gjort i årevis, og som ikke har haft nogen større effekt.«

Tallene kommer bag på skatteordførerne fra Venstre og De Radikale, der begge var med til at indgå aftalen.

»Jeg er overrasket over, at det har en horisont på mere end 100 år at få afviklet bare den gæld, vi har nu. Men det siger også noget om, hvor kompleks og umulig den her opgave er,« lyder det fra Kathrine Olldag (R).

Skatteminister Jeppe Bruus (S) er imidlertid god tilfreds med effekten af aftalen og afviser forestillingen om, at danskernes gæld til det offentlige en dag er i bund.

»Vi har lavet en aftale, der knækker kurven, men vi kommer jo aldrig i nul. Der er en stor del af gælden, som vi ikke forventer bliver inddrevet, men som vi har stående, fordi vi ikke afskriver den, sådan som man ville gøre i en privat virksomhed,« siger han.

Hele historien får du her.

Eksperter kalder regeringens store fjernvarmeplan urealistisk: »Der er ingen chance overhovedet«

Videre til printforsiden af dagens Politiken, hvor man kan læse, at man i Gentofte er i gang med at tilslutte en række borgere med naturgasfyr til det eksisterende fjernvarmenet på villavejene.

Kommunen har lavet et udbud på opgaven til en samlet værdi på op til 40 millioner kroner – men kan konstatere, at næsten ingen entreprenører gider byde på opgaven. De få tilbud, der kommer, koster dobbelt så meget som tidligere.

Det, der sker i Gentofte, beskriver meget godt, hvad fjernvarmeselskaberne i hele landet oplever, når de forsøger at planlægge den massive udrulning af fjernvarme, som regeringen proklamerede 19. april i år. Danmark skal være uafhængig af russisk gas – og fossil gas i det hele taget. Tilslutningen af mindst 200.000 nye danske hjem til fjernvarmenettet skal være færdig senest i 2028.

Men allerede fra start støder regeringens plan på massive udfordringer i form af eksploderende priser, uhørte ventetider på materialer – og det faktum, at det er tæt på umuligt at skaffe den nødvendige arbejdskraft til at udføre arbejdet.

Flere branchefolk vurderer over for Politiken, at deadlinen i 2028 ser svær til umulig ud.

»Der er ingen chance overhovedet for, at vi når at få rullet fjernvarmen fuldt ud inden 2028, sådan som regeringen ønsker det,« siger administrerende direktør i Damgaard Rådgivende Ingeniører Henning Lambertsen.

Også Dansk Fjernvarme tvivler på planen. Her savner man et betydeligt skarpere fokus fra politisk side.

Opråb fra eksperter: Det findes en simpel metode til at få børn til at drikke mindre alkohol – men alt for få benytter sig af den

Langt flere forældre bør forsøge at påvirke, hvor meget alkohol deres børn drikker, og hvor ansvarligt de fester.

Sådan lyder opråbet fra eksperter på baggrund af en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse om unge og alkohol. Den nye undersøgelse, der udkommer i slutningen af august, viser, at 29 procent af unge mellem 15 og 20 år har aftaler med deres forældre om alkoholforbrug.

Vi har hørt det mange gange før: Danske unge har europarekord i druk. Forældre kan i høj grad være med til at ændre dette, konkluderer undersøgelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Arkivfoto.

Det gør en forskel, at forældrene sætter rammer, forklarer Maria Koch Aabel, der er chefkonsulent inden for forebyggelse og sundhedsfremme i Sundhedsstyrelsen.

»Vi ved fra mange undersøgelser, at unge drikker mindre, hvis de har aftaler med forældrene om alkohol. Det er ikke altid, at aftalerne bliver overholdt til punkt og prikke, men forældrenes ord ligger i baghovedet på de unge,« siger hun.

»Mange forældre tror fejlagtigt, at børn ikke lytter til dem, når de bliver ældre, og at de ikke længere kan have samme indflydelse på børnenes liv.«

Den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at det er en misforståelse, at teenagere ikke lytter til forældre.

Læs historien her hos Berlingske.

Han kender Socialdemokratiet indefra – nu kommer han med sit bud på, hvordan Mette F. kan vinde næste valg

Statsminister Mette Frederiksen (S) er for optaget af de privilegerede, veluddannede vælgere i København og for lidt af provinsen, og hun risikerer dermed at tabe valget. Nogenlunde sådan lød analysen fra journalist og forfatter Lars Olsen på forsiden af Jyllands-Posten i onsdags.

Da Kristian Madsen, chefredaktør for A4 Medier, læste artiklen, blev han småirriteret. Han, der ligeledes har et indgående kendskab til Socialdemokratiet, er nemlig dybt uenig.

»Det var dybest set to ting, der sikrede Socialdemokratiet sejren i 2019: Arne-pensionen og klimaet. Groft skitseret vandt Mette Frederiksen i stationsbyerne på Arne og i storbyerne på klima. Jeg mener, at Lars Olsen undervurderer, hvor vigtigt klimaet og den vælgergruppe i virkeligheden var,« siger Kristian Madsen:

»Det kan godt være, at de ikke alle sammen stemte socialdemokratisk, men de stemte rødt. Og det er jo afgørende for Socialdemokratiets vej til magten.«

Statsminister Mette Frederiksen har været alt for optaget af at vinde de tabte vælgere i København og landets andre større byer tilbage, mener journalist og forfatter Lars Olsen. Kristian Madsen (billedet) er uenig. Socialdemokratiet er nødt til at tale lige så meget til storbyerne som til stationsbyerne, betoner han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Øe.

Kristian Madsen mener sågar, at socialdemokrater længere nede i geledderne ligefrem har leflet for meget for udkantsområderne.

»Der er nogle, der har trukket provinsbystrategien alt for langt ud og har gjort det til et selvstændigt mål at rakke ned på København og de caffe latte-drikkende bymennesker, selvom det jo egentlig kun er i Herning, at man drikker caffe latte.«

Læs artiklen – og hvorfor Kristian Madsen ikke mener, Mette Frederiksen skal frygte Inger Støjberg – her.

Systematisk identitetstyveri rammer præster over hele landet

Det begynder med en lidt underlig forespørgsel på sms.

»Godmorgen Berit. Kan du afsætte et minut? Jeg har brug for, at du udfører en opgave for mig. Kan ikke tale, skal til møde nu, så skriv bare tilbage her. Med venlig hilsen Ole Backer Mogensen, sognepræst.«

Berit Sonne Mortensen er en af adskillige kirketjenere, som har modtaget en svindelbesked med nogenlunde denne ordlyd. Systematisk identitetstyveri mod præster har nemlig i forskellige varianter ramt en række af landets kirker og menighedsråd. Det kan man læse på printforsiden af Jyllands-Posten.

Det begynder med en lidt underlig forespørgsel på sms: »Godmorgen Berit. Kan du afsætte et minut? Jeg har brug for, at du udfører en opgave for mig.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

»Jeg har brug for, at du skaffer mig nogle gavekort,« fortsætter beskeden – og Berit Sonne Mogensen stod i Kvickly, på vej til at købe gavekort, da det gik op for hende, at hun var blevet narret.

Mindre heldig var kirkesanger Thomas Thiim Christensen. Efter en travl morgen og en nat med for lidt søvn faldt familiefaren til to i fælden og købte gavekort for 3.600 kroner.

I Folkekirkens it kender man udmærket til fupnummeret, som hver uge bliver indrapporteret cirka to gange. Hos Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK) har man kendt til svindelforsøgene i et par år. Ifølge politikommissær Nicklas Fallesen er kirken et oplagt sted for den form for svindel.

Thomas Thiim Christensen fastholder, at han ikke er vred – men håber, at svindlerne en dag kan finde ro i deres liv, så de ikke skal snyde andre.

Højreorienteret blogger trækker stikket: Jeg bliver forfulgt af venstreorienterede aktivister og DR

Ifølge Kim Møller er de danske mainstreammedier »nuancer af lyserød«. Mediernes historier, vinkler og kilder bekræfter et verdensbillede, der er udpeget antikonservativt og antinationalt, lyder det.

Derfor har han siden 2003  på sin blog Uriasposten kortlagt, hvordan venstreaktivister flittigt bliver anvendt som kilder i medierne uden angivelse af nuværende eller tidligere politiske tilhørsforhold. På samme vis har han vedvarende skrevet om mediernes – i hans øjne – blinde vinkler i forhold til indvandring og islam.

Uriasposten har i årenes løb været i konstant konflikt med stærkt venstreorienterede medier som Redox og Modkraft, der betegner Kim Møllers blog som fascistisk, højreekstrem og højreradikal.

Men nu er det slut.

Kim Møller er blogger og kører Uriasposten. Men nu lukker han. »Tidligere lukkede jeg af personlige grunde, men denne gang er det definitivt.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

I forrige uge måtte Kim Møller opgive ævred og lukke bloggen. Årsagen? At han bliver forfulgt af venstreaktivister, myndigheder og DR, som truer med retssager og økonomiske erstatningskrav for brud på blandt andet ophavsretsloven, siger han.

DR anklager ham ifølge e-mails, som Berlingske har set, for uretmæssig brug af deres indhold ved at gengive skærmprint og enkeltbilleder fra deres programmer på sin blog. Anklagen faldt i forlængelse af en artikel hos det venstreorienterede researchkollektiv Redox, der gennemgik Uriaspostens brug af skærmprint og enkeltbilleder fra andre medier.

Læs interviewet med Kim Møller her.

Det sker i dag

I dag er det et år siden, at Taleban erobrede den afghanske hovedstad, Kabul, og overtog magten i landet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er til uformelt nordisk statsministermøde i Oslo. Her deltager også statsministerkollegerne Jonas Gahr Støre fra Norge, Magdalena Andersson fra Sverige, Sanna Marin fra Finland og Katrin Jakobsdottir fra Island. Om eftermiddagen slutter Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, sig til selskabet og er vært for et tysk-nordisk topmøde.

Retten i Glostrup indleder en nævningesag mod indehaveren af en virksomhed, der blandt andet er tiltalt for blufærdighedskrænkelser og voldtægt af kvindelige ansatte.

Ruslands største uafhængige avis, Novaya Gazeta, skal også i retten i en sag, hvor den risikerer at miste tilladelsen til at drive papiravis og onlinemedie. Det russiske medietilsyn, Roskomnadzor, kræver mediet lukket. Tidligere på året gik Novaya Gazeta i dvale, efter at det blev ulovligt at dække krigen i Ukraine neutralt.

En tredje retssag begynder i USA – der er tale om endnu en retssag mod sangeren R. Kelly. Han er tiltalt for at besidde og producere børneporno for at lokke mindreårige til sex. I slutningen af juni blev sangeren idømt 30 års fængsel i en anden sag om seksuelt misbrug af børn og menneskehandel.

Indien og Pakistan fejrer, at det er 75 år siden, landene blev løsrevet fra Storbritannien.