Eksperter: Indsats mod mobning kan gøre ondt værre

Forskere advarer om, at tre udbredte metoder til at bekæmpe mobning i skolen kan gøre ondt værre.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske og udenlandske forskere advarer nu imod tre metoder, som mindst halvdelen af de danske folkeskoler har erfaringer med at bruge til at bekæmpe mobning, skriver Politiken.

»Nogle gange risikerer man ligefrem, at metoderne gør mere ondt, end de gør godt«, siger Stine Kaplan Jørgensen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Stine Kaplan Jørgensen er i gang med en ph.d.-afhandling om samtalebaserede metoder mod mobning som »den gode stol«, hvor en elev sættes midt i en rundkreds, og de øvrige elever skal sige noget positivt om vedkommende i midten, og om »klassemødet«, hvor klassen sidder i rundkreds og taler om problemer og konflikter, mens læreren holder sig i baggrunden.

»Ideen er, at når alle fortæller, hvordan de har det, vil det vække omsorg, så man automatisk får lyst til at passe på hinanden. Men man kan komme til at åbne for meget op. Tingene kan blive brugt mod en, og der kan under og efter øvelserne skabes mere foragt blandt eleverne. Det er gode hensigter, lærerne kommer med, men de kommer nogle gange til at åbne et rum, hvor mobningen kan fortsætte«, siger forskeren, der har fulgt seks forskellige klasser i mere end et år.

Mobningsforsker Helle Rabøl Hansen fra Institut for Pædagogik ved Aarhus Universitet er enig i, at de samtalebaserede metoder er problematiske, fordi de kan komme til at fungere som en »folkedomstol«.

»Problemet er, at klassemødet bygger på at gå til bekendelse om, hvor ond man har været, eller hvor ked af det man er blevet. At gå til bekendelse nærmer sig noget halvterapeutisk, hvor man kan komme til at føle sig meget udsat. Desuden løser bekendelse af, at man har mobbet, ikke problemet, for meningen med mobning er jo, at det skal gøre ondt«, siger hun.

De to forskere vurderer, at også metoden »elevmægling«, hvor skolens ældre elever klarer konflikter for de yngre, kan skabe problemer.

Amok - antimobbekonsulenter har gennem 10 år besøgt og hjulpet skoler med mobning og vurderer, at mindst halvdelen af alle skoler har erfaring med metoderne.

Agnete Vienberg Hansen, der er formand for Danske Skoleelever, er vred.

»Jeg er forarget over, at man har brugt metoderne længe og først nu finder ud af det her. Vi brugte klassemødet meget i min klasse, hvor man skulle sidde der foran alle og fortælle, hvordan man havde det. Tit tænkte jeg: »Hvor er det dumt, de siger det og det. Nu er der en masse stof til bagtaleri bagefter,« siger hun til Politiken.