Eksperter: Ikke nemt at flyve under jobcentrets radar

"Dovne Robert", der ikke vil arbejde, forarger. Men det er ikke nemt at få kontanthjælp i årevis, vurderer to eksperter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Søndag aften fik "Fattig-Carina" selskab i centrum for debatten om overførselsindkomsterne. Den ledige Robert Nielsen fortalte på DR2, hvordan det er lykkedes ham at undgå "skod-jobs" og være på kontanthjælp i 11 år.

Historien har sat gang i debatten, og Venstre har allerede talt om stramninger i kontanthjælpssystemet. Men det er langt fra alle kontanthjælpsmodtagere, der ikke ønsker at komme i arbejde, der kan blot "flyve under radaren", som "Dovne Robert" formulerer sin taktik. Det vurderer to eksperter, b.dk har talt med.

En borger kan af forskellige legitime årsager gå længe på kontanthjælp. Men under normale omstændigheder er det hårdt arbejde at holde på ydelsen, mener han.

- For kommunen er problemet mange gange, at man har på fornemmelsen, nogen prøver at undgå arbejde, men at kommunen jo har bevisbyrden. For at vurdere om borgeren står til rådighed, vil jobcenteret typisk sende ham eller hende i aktivering, siger Brian Siggaard, der er konsulent i Kommunernes Landsforening (KL).

Over for DR erkender Robert Nielsen da også, at han tre gange har været i aktivering i perioder på halve år. Derudover har han været på "et hav" af aktiveringskurser.

- Det, man typisk gør, er at aktivere folk. Så er der nogen, der vælger at sige, at de hellere vil klare sig selv, typisk de ressourcestærke. Der er også nogen, der vælger at være i tilbuddet længe, men så bliver de trukket i kontanthjælpen for hver dag, de bliver væk uden en god grund, forklarer Brian Siggard.

Strenge krav i Matchgruppe 1

Normalt slipper en kontanthjælpsmodtager heller ikke med at være i aktivering i tre perioder på seks måneder over 11 år, uddyber han. Der kan dog være tilfældet, hvor kommunen vurderer, at en borger har andre problemer end ledighed og dermed må tage særlige hensyn.

- Men er man i det, man kalder Matchgruppe 1, som er de arbejdsmarkedsparate, så er kravene til, hvor meget man skal være i aktivering, meget strenge, siger konsulenten.

På Aalborg Universitet pointerer Trine Schultz, der er lektor på det juridiske institut, også, at det ikke er nok at sende jobansøgninger. Den jobsøgende skal også søge arbejde på en seriøs måde.

- Hvis man har vurderet, at en person kan varetage et job, følger der nogle forpligtelser med. Det er en kommunal forpligtelse at holde øje med, at borgeren gør det rigtige for at komme tilbage på jobmarkedet, siger hun.

Mandag skriver DR, at jobcenterchefen i Københavns Kommune nu vil indkalde Robert Nielsen til en samtale.

Ingen af de to forskere, som b.dk har talt med, understreger, at de ikke kender omstændighederne i den konkrete sag.