Eksperter giver deres bud på, hvornår man kan slippe for mundbind

Ifølge Nils Strandberg Pedersen er der en sandsynlighed for, at Danmark allerede kan slippe af med mundbindene til sommer. Hans bud er mere optimistisk end flere andre eksperters, men forudsætter også at alt går efter planen.

 
Genåbningen af Danmark er i gang. Få overblikket over seneste nyt om situationen her. Video: Ida Marie Odgaard, Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mundbindet har været solidt spændt om befolkningens ansigter siden oktober 2020, og hvis man havde håbet på, at ansigtsbeklædningen nu har en slutdato efter partiernes vedtagelse af genåbningsplanen, vil man blive skuffet.

Mundbind er ikke nævnt, ud over i sammenhænge hvor det stadig vil være et krav at bære dem, og det er i de fleste tilfælde.

TV 2 talte 7. marts med forskellige eksperter, der gav deres bud på, hvornår man kan slippe af med mundbindet.

De fleste hælder til august som den måned, hvor Danmark i store træk vil have smidt mundbindet, men flere er mindre optimistiske. Fire af de adspurgte eksperter svarer, at befolkningen formentlig først vil være mundbindsfri i 2022.

Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere administrerende direktør for Statens Serum Institut (SSI), har også et bud, og det er lidt mere optimistisk end flere af de øvrige eksperter, omend han understreger, at det altså kun er et bud.

En dato for, hvornår vi kan smide mundbindene i skraldespanden er ikke sat i planen for genåbningen. Flere eksperter har dog et bud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

»Mit bud vil være, at det definitivt vil være til og med maj måned, indtil vi har fået vaccineret de under 50-årige. Det er i hvert fald sikkert. Så er spørgsmålet, om man så skal have mundbind på videre frem, og det er svært at sige. Hvis man åbner for offentlige arrangementer, kan det jo være meget fornuftigt,« siger han:

»Planen er, at alle skal være vaccineret ved udgangen af juli måned, hvis vi altså får vaccinerne, så jeg vil tro, at man siger, at man skal bruge mundbind i visse situationer, indtil alle er vaccineret.«

Der er jo en bekymring for yderligere mutationer. Vil det give mening at sige, at mundbind skal være en følgesvend resten af året?

»Nej, det tror jeg ikke. Det vil være noget, man kan indføre, hvis der kommer en spredning. Jeg vil tro, at man egentlig vil kunne slippe for mundbind, når vi alle er vaccineret,« siger han:

»Jeg kan godt forstå, at folk gerne vil have svar på alting, men det kan de altså ikke få, for det her er jo et best-case scenario, vi kigger på. Det forudsætter, at vi får vaccinerne, og at vi ikke ser ind i en større smittespredning. Der er jo mange forhold, der spiller ind, og så har man sagt, at sæsonen er med os, og ja, det er den, men hvor meget den er med os, ved vi reelt ikke.«

Ifølge professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen vil mundbindet følge os i varierende grad resten af året, siger han til TV 2.

Han nævner Asien, som har en kultur med flittig brug af mundbind, der har flere år på bagen end coronakrisen.

På cafeer og restauranter vil brugen af mundbind formentlig blive som i efteråret 2020, indtil alle er blevet tilbudt vaccination i juli. Det vil sige, at mundbindet skal benyttes, når man står op, men ikke når man sidder ned, vurderer Pravsgaard ifølge TV 2.

Nils Strandberg Pedersens vurdering beror på, at Danmark får de vaccinedoser, som der er planlagt efter, og med problemerne for AstraZeneca mener han, at planen formentlig kan skride.

Mundbindene blev allerede indført i august sidste år, hvor det gjaldt kørsel i offentlig transport. Senere i oktober blev det til et krav ved indkøb i butikker.