Eksperter: Generalens brev varsler svære valg

Afskedssalutten fra general Knud Bartels stiller politikerne over for svære valg, mener eksperter.

General Knud Bartels - sendte et brev.... Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brevet fra general Knud Bartels til forsvarsministeren er et vigtigt dokument, som historikerne til sin tid vil henvise til. Og det vil de, for brevet er et varsel om nye tider for forsvaret efter svære politiske valg.

»General Bartels understreger, at for­udsætningerne for det nuværende forsvars­forlig er overhalet af virkeligheden. Det er jeg enig i, ligesom jeg er enig, at det haster med at afklare, hvad forsvaret skal kunne, og hvad det må det koste,« siger leder af Center for Militære Studier Henrik Breitenbauch, der også deler brevets overordnede budskab: Det ser noget sort ud for Danmarks muligheder for at fastholde den fremtrædende rolle i NATO.

»Den danske logik har nu i mange år i høj grad handlet om, hvad vi kunne bidrage med i de store internationale operationer som eksempelvis i Afghanistan og nu i kampen mod Islamisk Stat i Irak. Det har givet Danmark en status som mønsterelev i NATO og i USA, men nu har målestokken flyttet sig. Truslen fra Rusland er i fokus, og USA og NATO lægger nu mere vægt på, hvor mange penge vi bruger på forsvaret, og det udfordrer vor rolle som mønsterelev,« fastslår Henrik Breitenbauch.

Staten har andre udgifter

Også professor Mikkel Vedby Rasmussen, der er ekspert i sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet, mener, at general Bartels’ beskrivelse af forsvarets udfordringer rammer plet.

»Og udfordringerne stiller den nye forsvars­minister og politikerne over for svære valg. For mange af de ting, som op­regnes i brevet, kræver øgede udgifter, som den ny regering ikke har,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

»Staten har andre udgifter og andre prioriteter end forsvaret. Så det er urealistisk at forvente, at Folketinget bare skriver en check, der dækker alt, hvad Forsvaret kunne ønske sig. I dag bruger vi 1,2 procent og skal over en årrække op på højst to procent, så det siger sig selv, at politikerne skal i gang med at prioritere og finde en sammenhæng mellem mål og midler,« siger professoren, der understreger, at det valg af mål og midler allerede presser sig på nu.

»Sagen med forsvarets flymekanikere, der klager over overanstrengelse i Irak, rejser jo spørgsmålet, om Danmark har råd til at forlænge operationen. Og samtidig skal der snart tages en beslutning om antallet af nye kampfly,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Derfor er spørgsmålet, om en politisk afklaring på de udfordringer, som brevet fra general Bartels opregner, kan vente, indtil det nuværende forsvarsforlig udløber i 2017, mener Mikkel Vedby Rasmussen.

»Med Ruslands ageren eksisterer forudsætningerne for det nuværende forlig ikke længere. De internationale operationer, som Danmark har deltaget i i de seneste 10-15 år, er noget, vi kan vælge til og fra. Det er de nære trusler ikke,« påpeger han.