Eksperter frygtede konsekvenserne af »Freedom Day«, men nu falder britiske smittetal

Smittetallene i Storbritannien er faldet markant siden genåbningsdagen, »Freedom Day«, den 19 juli. Det sker efter en lang periode, hvor smitten var løbet løbsk i England, og hvor eksperter frygtede for deltavariantens betydning for smitten i landet. Eksperter er overraskede, men peger på vaccinen som nøglen.

Smitten i Storbritannien falder trods manges frygt for det modsatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niklas Hallen/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vakte bekymring, da Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, varslede den såkaldte »Freedom Day«, hvor regeringen ville ophæve mange af restriktionerne i landet.

Så meget, at 1.200 videnskabsfolk og læger, tilbage i juli underskrev et brev, hvor de kaldte genåbningen for skødesløs og uetisk. Forskere mente, at genåbningen satte både englændernes, og resten af verdens, sundhed på spil, da smitten ikke var under kontrol.

Men nu kan man se, at smittetallene i landet er faldet siden genåbningsdagen den 19 juli. Den eksploderende smitte blev især koblet til den særlige virusvariant Deltas fremmarch på de britiske øer. Men nu er det altså vendt en smule. I skrivende stund er 24.470 briter testet positive. Det er et væsentligt fald, efter at smitten toppede med over 60.000 den 15 juli. I Danmark bevæger vi os mellem 600 og 1.200 daglige smittetilfælde.

»En overraskende udvikling,« lyder det fra Torben Mogensen, der er speciallæge i anæstesi og formand for Lungeforeningen. Ifølge ham skal nøglen til de seneste ugers fald i smitten findes i, at briterne er lykkedes med at få vaccineret en stor del af befolkningen i et hurtigere tempo.

»Men smitten gik netop dårligt, fordi der gik lang tid mellem første og anden vaccination. Derfor har det været afgørende at få vaccineret så mange som muligt. Når tallene begynder at falde, skyldes det, at man alligevel har opnået nok immunitet, så åbningen ikke har haft den betydning, man frygtede,« vurderer han.

Selvom det går bedre for briterne, er deres smittetal dog stadig markant højere end de danske.

»I Danmark har vi bedre styr på situationen, og mit gæt vil være, at det skyldes, at vi ikke faldt for fristelsen til at udvide intervallet mellem de to vacciner. Folk er blevet relativt hurtigt vaccineret anden gang,« siger Torben Mogensen.

Der har dog været god grund til at holde øje med den britiske smitteudvikling, forklarer han.

»Det har altid en betydning, hvis smitten i et land eksploderer, for så er der risiko for, at det kan sprede sig yderlige til andre lande. Især i den kommende tid, hvor folk rejser. Så jo hurtigere et land får styr på smitten, jo bedre,« siger han.

Ifølge Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør for Statens Serum Institut, er det en naturlig udvikling i takt med, at flere bliver vaccineret mod covid-19. Samtidig har man testet meget i England – men dog ikke helt lige så meget som Danmark, tilføjer han.

»Det er selvfølgelig en positiv udvikling, og smitten kan enten være faldet i kraft af, at folk har ændret adfærd og passet mere på efter deltavarianten, eller fordi folk er beskyttet af vaccinationerne,« vurderer han.

I England vaccineres mange, ligesom i Danmark, og i takt med at det sker, vil man opnå flokimmunitet. Størstedelen af danskerne er dog vaccinerede med vaccinerne fra Pfizer og Moderna, der har en bedre beskyttelse mod coronavirus end AstraZenecas vaccine, som størstedelen af briterne er vaccineret med. Det behøver dog ikke, at have den store indvirkning, vurderer eksperterne.

»Det kan være tegn på, at England er på vej ned nu efter deltavarianten. De er ret godt vaccineret i England, men der er stadig børn og unge, der ikke er, og så er der en del af indvandrerbefolkningen, som man, ligesom i Danmark, har udfordringer med at få til at tage vaccinen,« siger Nils Strandberg Pedersen.