Eksperter: For få dømte bliver prøveløsladt

For få indsatte bliver prøveløsladt, og det kan øge risikoen for, at de begår kriminalitet igen, vurderer eksperter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indsatte i de danske fængsler kan prøveløslades, når de har afsonet to tredjedele af deres straf, hvis de afsoner domme på mere end tre måneder. Prøveløsladelsen kan dog blive afvist, hvis det vurderes, at den dømtes forhold gør prøveløsladelsen utilrådelig. Det sker for ofte, siger flere eksperter til Metroxpress.

26 procent af de indsatte i landets fængsler fik i 2012 afslag på at blive prøveløsladt, viser nye tal fra Kriminalforsorgen.

Afslagene kan for eksempel skyldes, at det vurderes, at der er risiko for, at den indsatte begår ny kriminalitet.

Ifølge Hans Jørgen Engbo, direktør i Kriminalforsorgen i Grønland med en fortid som fængselsinspektør på Herstedvester, er det absurd at nægte prøveløsladelser på det grundlag.

»Når dømte bliver prøveløsladt, har Kriminalforsorgen snor i dem under prøveløsladelsestiden. Hvis de i stedet sidder tiden ud, mister man dem fuldstændig ved løsladelsen,« siger han til Metroxpress.

»Det er derfor absurd, at det er de personer, der har begået de værste kriminelle handlinger og har størst chance for at falde i igen, der bliver nægtet prøveløsladelsen,« siger han.

Kriminolog Anne Okkels er enig i, at det vil være en god idé at prøveløslade i højere grad.

»Prøveløsladelse giver mulighed for en form for pisk, hvis man begår kriminalitet umiddelbart efter løsladelse. Det kan virke afskrækkende, og derfor kan det være med til at afholde folk fra at begå kriminalitet igen,« siger hun.

Chefkonsulent Niels Løppenthin fra Kriminalforsorgen er enig i, at man bør tilstræbe at prøveløslade oftere. Det er dog politikerne, der skal tage ansvaret for, at flere kommer ud tidligere, mener han ifølge Metroexpress.