Danmark skal bevæge sig væk fra et samfund reguleret af bøder og kontrol og i retning af venligere systemer, der gennem design og påmindelser får os til at gøre det rigtige. Det mener flere eksperter, som opfordrer til mere systematisk brug af nudging, kærlige og anvisende puf i omgivelserne. Det vil have en langt bedre effekt på vores tillid til myndighederne. Danskerne betaler op mod tre mia. kroner i bøder i år. Det højeste nogensinde, og bøder breder sig til stadig nye områder.

Afdelingsleder Torben Lund Kudsk fra bilisternes interesseorganisation, FDM, peger på, at man i Holland og England maler vejene smallere dér, hvor man gerne vil have bilisterne til at køre langsommere.

»Ved hjælp af nogle visuelle greb hjælper man bilisten til at ændre adfærd og køre langsommere. Det koster nogle penge. Men vi tror, at det har en stor gavnlig effekt. Der er et stort potentiale i det hele taget i at guide og vejlede frem for at straffe og sanktionere. Det er de færreste, der kører for stærkt for at være en risiko for andre. Men man sidder med en fornemmelse af, at det er langt nemmere at skrive nogle bøder ud, så der kommer flere penge i kassen,« siger han.

Ekspert i nudging og adfærdsdesign Sille Krukow efterlyser i lighed med andre, at der bliver forsket langt mere i alternative metoder til at ændre vores adfærd. »Kom nu i gang,« siger hun. Professor på Roskilde Universitet Jacob Torfing siger:

»Vi trænger i den grad til mere innovation, når det drejer sig om, hvordan vi får folk til at ændre adfærd. Det er enormt nemt at gribe til bøder og straf. Bøder er typisk med til at eskalere konflikter, og vi har et stadig større problem med offentlige medarbejdere, der oplever trusler og fysiske krænkelser. Så kunne vi finde bedre måder at »nudge« på, er det interessant.«

Måske er det vigtigste at få penge i kassen

En af de få politikere, der har taget nudging til sig, er den nye udenrigsminister Kristian Jensen (V), som i maj opfordrede regeringen til at tage de nye metoder til sig.

»Det skal være en integreret del af vores strategi for, hvordan ministerierne agerer. Det skal sikre, at vanedyr, der er i de enkelte ministerier, ikke bare fortsætter i den samme vane,« sagde han. Dog uden at ville love en egentlig nudging-enhed som i andre lande. Metoderne vil kunne spare omkring én mia. kroner i den offentlige service, mente Kristian Jensen. Han ønsker ikke efter valget at uddybe opfordringen. Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen mener, at det nærmer sig en tilståelsessag, når politikerne fastholder bøder og kontrol som det vigtigste middel til at få os til at ændre adfærd.

»Hvis man kan påvise, at der findes metoder til at få folk til at opføre sig mere hensigtsmæssigt end bøder, og man fortsat i vidt omfang udsteder bøder, har man afsløret sig selv i have præcis den hensigt bare få penge i kassen i stedet for at få borgerne til at opføre sig bedre,« siger han og tilføjer:

»Der er pisk og gulerod. Hvis hensigten er at få folk til at ændre adfærd, må man benytte de metoder, der virker bedst.«

Både i USA og Storbritannien har man oprettet særlige enheder til at forske og udbrede kendskabet til nudging og adfærdsregulerende design.