Eksperter efterlyser uvildig undersøgelse af terrorangrebene

Kulegravningen af terrorangrebene forrige weekend må frem for alt være grundig, uvildig og dyb, påpeger eksperter, som går imod politiske ønsker om lynredegørelse.

Foto: Sophia Juliane Lydolph. Rolf Lindegaard Gregersen var Omar El-Husseins forsvarsadvokat.
Læs mere
Fold sammen

Var sikkerheden ved kulturhuset Krudttønden god nok? Gik der melding fra Kriminalforsorgen til PET, da radikaliserede Omar El-Hussein smækkede fængselsdøren bag sig? Og handlede retssystemet helt efter forskrifterne, da man løslod Omar El-Hussein til gaden uden endelig dom?

Et politisk flertal har givet regeringen seks uger til at fremlægge en redegørelse om forløbet op til og under terroranslaget i København 14. og 15. februar, hvor attentatmanden Omar El-Hussein udførte et terroranslag mod først Krudttønden og senere den jødiske synagoge. Men Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, advarer mod at sætte tempo over kvalitet.

»Jeg forstår godt, at politikerne har behov for en hurtig afklaring for at kunne forholde sig til de myriader af forslag, som nu vælter frem fra alle hold. Men det haster næppe så meget med lovgivning, at der behøver at ligge en fuldt færdig rapport inden for få uger,« siger han og efterlyser en uvildig advokatundersøgelse.

Også rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har advaret mod politisk hastværk, da der stadig er mange uafklarede forhold i efterforskningen.

»Derfor vil der være en betydelig risiko for, at en meget hurtig redegørelse senere vil vise sig at være ufyldestgørende og upræcis,« mener rigspolitichefen.

En uvildig advokatundersøgelse vil eksempelvis kunne afdække alle de enkeltstående begivenheder, der gjorde det muligt for attentatmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein at udføre terror. Berlingskes afdækning af sagen har blandt andet vist, at Kriminalforsorgen allerede i september 2014 var advaret om, at Omar El-Hussein ytrede ønske om at tage til Syrien for at kæmpe med IS. Alligevel hvilede ingen myndigheders øjne tilsyneladende på ham, da celledøren gik op 30. januar. Berlingske har senest beskrevet, at Omar El-Hussein heller ikke blev mentalundersøgt i forbindelse med sin seneste straffesag, selv om han stod tiltalt for forsøg på manddrab, hvilket normalt danner grundlag for en mentalundersøgelse.

Systemfejl i søgelyset

Alle disse svigt bør indgå i en undersøgelse, lyder det fra Jørn Vestergaard:

»Meget tyder efterhånden på, at alt, hvad der kunne gå galt, også rent faktisk gik galt i forløbet frem til attentaterne. Det gælder både under drabssagen og ved løsladelsen ud i den blå luft. Så jeg er helt enig i, at der er behov for en gennemgribende og uvildig undersøgelse, i hvert fald med start tilbage til sagen om knivoverfaldet i S-toget. Det handler ikke om at bebrejde enkeltpersoner noget, men om at afdække eventuelle systemfejl, som der så kan rettes op på. Det mest nærliggende vil være at iværksætte en advokatundersøgelse, som vil kunne gennemføres forholdsvis hurtigt.«

Eva Smith, professor emeritus, mener også, at det er helt åbenlyst, at hele forløbet bør kulegraves. Samlet set er der uklarheder og spørgsmål især til politiets arbejde under attentaterne, som bør belyses, siger hun.

»Jeg mener, at politiet meget nøje må gennemgå sine procedurer. Allerede om aftenen vidste man, at gerningsmanden var iklædt andet tøj end fra første angreb og på fri fod. Det burde alle betjente have været nøje orienteret om, især dem der stod vagt ved synagogen. Det havde også været nemt at afspærre Krystalgade. Det kan være, at der er en god forklaring, men jeg har ikke hørt den endnu. Forløbet kalder på en uvildig undersøgelse,« siger hun og henviser som eksempel til den efterfølgende undersøgelse af Anders Behring Breiviks massakre i Norge i 2011.

Eva Smith tilføjer, at man alene bør kulegrave forløbet for at forbedre procedurerne, ikke for at placere et ansvar.

»Vi taler ikke om en årelang undersøgelseskommission. Men vi havde en farlig person gående rundt i København og kun et par politifolk ved synagogen med et helt selskab, mens adskillige betjente til gengæld gik rundt ved Nørreport. Jeg tror, at det vil være godt at se på procedurerne,« siger hun.

Kalenderkoks

Sagen har givet hele retssystemet noget at tænke over. Eksempelvis har det givet panderynker, at Omar El-Hussein kunne vandre ud af fængslet 30. januar uden endelig dom.

Kort før julen 2014 blev Omar El-Hussein idømt to års fængsel for vold, da han i et S-tog i november 2013 bragte en ung mand i livsfare under et knivstikkeri. Den dom blev anket af anklagemyndigheden, men det var svært at matche Østre Landsrets kalender med forsvarer Rolf Lindegaard Gregersens kalender, og parterne kunne først sætte hinanden stævne i august 2015. Omar El-Hussein blev løsladt, da han ellers ville sidde i varetægt for længe. Indtil nu har Rolf Lindegaard Gregersen været udråbt som stopklods for en tidligere domsforhandling.

»Men det er kun den halve sandhed,« siger Rolf Lindegaard Gregersen. I en e-mail til landsretten 15. januar foreslog han 18 datoer fra slutningen af maj til og med august. I øvrigt kunne han frigøre en række datoer i marts, april og maj, hvis også Østre Landsret ville rykke rundt på kalenderen.