Eksperter efterlyser klar besked om overvågning

Det er stærkt begrænset, hvad USAs efterretningstjenester kan foretage sig i Danmark uden at komme i konflikt med loven. De danske myndigheder indsamler læssevis af elektroniske oplysninger om os – og spørgsmålet er, om amerikanerne kigger med.

Danmark har et såkaldt "fokuseret" samarbejde med NSA om udveksling af efterretninger. Men overholder NSA den danske lovgivning? Det er den interessante spørgsmål, mener juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen. Arkivfoto: Kristoffer Juel Poulsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun har sagt det flere gange. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har »ingen grund til at tro«, at der foregår ulovlig overvågning i Danmark. Heller ikke selv om afsløringerne af den amerikanske efterretningstjeneste NSAs massive overvågning i det meste af verden vælter frem.

Men det er slet ikke spørgsmålet, mener juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet.

»Spørgsmålet er: Er statsministeren sikker på, at NSA ikke laver noget, som ligger uden for retsplejeloven? Er hun sikker på, at NSA ikke aflytter og studerer mail uden dansk samtykke?« spørger han.

Ifølge et dokument, som den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden har lækket, har Danmark et »fokuseret samarbejde« med NSA om blandt andet udveksling af »efterretninger, herunder metadata«. Den amerikanske journalist Glenn Greenwald, som har fået udleveret Snowdens materiale, har i et interview med Berlingske sagt, at både Sverige og Danmark har »meget tætte forhold til NSA«, og at vi har »adopteret mange af deres metoder«.

Hverken Helle Thorning-Schmidt eller justitsminister Morten Bødskov (S) lægger skjul på, at Danmark samarbejder tæt med udenlandske efterretningstjenester. Ej heller at disse samarbejder kan føre til telefonaflytning af danskere. Men ikke uden en dommerkendelse, siger statsministeren. Dermed er det ifølge Gorm Toftegaard Nielsen stærkt begrænset, hvad amerikanske efterretningstjenester kan foretage sig i Danmark uden at bryde dansk lov.

»Men hvis der bare er en smule hold i det materiale, som Edward Snowden har lækket, så ved vi, at NSA går langt, langt videre. Der er slet ingen sammenligning,« siger han.

Juraprofessoren savner derfor svar på, om samarbejdet med USA giver NSA mulighed for at foretage indgreb i danskernes privatliv. Og om NSA systematisk overvåger danske statsborgere uden konkret mistanke – hvilket ville være i strid med dansk lov.

Masseovervågning af den danske befolkning

Det er en kendsgerning, at danskerne overvåges massivt. Den såkaldte logningsbekendtgørelse, som blev indført i forbindelse med Terrorpakke II fra 2006, betyder, at teleudbyderne hvert år registrerer og lagrer flere hundrede milliarder oplysninger om vores tele- og internetkommunikation. Det drejer sig om, hvem vi ringer, SMSer eller mailer til, og om hvilke hjemmesider vi besøger på internettet. Oplysninger kan udleveres til politi og efterretningstjenester inden for blandt andet retsplejelovens rammer.

Ifølge lektor Peter Lauritsen, som forsker i overvågning på Aarhus Universitet, er der god grund til at se nærmere på omfanget og brugen af logningsbekendtgørelsen. Grundprincippet er nemlig det samme som hos NSA – at så godt som al data om alle borgere samles ind.

»Det er masseovervågning af hele befolkninger. Logningsbekendtgørelsen betyder, at alt kommunikationsdata bliver lagret, og det giver nogle udfordringer i forhold til privatlivets fred, fordi vi alle sammen skal afgive nogle personlige informationer for, at efterretningstjenesterne kan fange nogle ganske få farlige personer. Man kaster så at sige et net ud over hele befolkninger og håber på, at en terrorist går i,« siger han.

Få overblikket: NSA-afsløringerne punkt for punkt

På trods af de mange milliarder databidder havde politiet sidste år kun kunnet finde tre konkrete sager, hvor internetoplysninger om danskere er blevet benyttet i efterforskningen. Sagerne omhandlede ikke terrorbekæmpelse, som ellers var formålet med logningsbekendtgørelsen, men derimod databedrageri, røveri og netbankindbrud.

Eksemplet viser, at det oprindelige formål med at indsamle data hurtigt kan ændre sig, advarer Peter Lauritsen:

»I begyndelsen skulle oplysningerne lagres for at beskytte befolkningen mod terrorisme. Man kan frygte, at NSA eller andre tjenester også begynder at se på, hvad de ellers kan bruge oplysningerne til, når de alligevel har dem liggende,« siger han.

Hvor går nettets trafik hen?

Det interaktive kort nedenfor viser, hvordan danskernes internettrafik rejser gennem søkabler fra land til land. Klik på de forskellige ikoner, for at se trafikken fra Facebook, Google og så videre. (Tak til Jens Holm for kortet).