Eksperter efter seksuelt opråb fra muslim: Etniske danskere er ikke meget bedre

Den muslimske blogger Geeti Amiri efterlyser et oprør i soveværelset hos danske muslimer. En seksuel frigørelse ala den, der ramte Danmark i 1960erne. Sexolog Joan Ørting og kønsforsker Karen Sjørup sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om 60erne har givet danskerne et reelt forspring.

Kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup, blogger hos Ekstra Bladet Geeti Amiri og sexolog Joan Ørting gør status på den seksuelle frigørelse i Danmark anno 2015. Fold sammen
Læs mere

P-pillen kom på markedet, bherne røg af, og sex blev noget, man kunne dyrke for fornøjelsens skyld – og ikke nødvendigvis med den samme partner hele livet. I 1960erne kom danskernes seksualitet for alvor i fokus.

Men hvor har den seksuelle frigørelse ført os hen i dag?

Sexolog Joan Ørting, kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup og antropolog samme sted Christian Groes er enige om, at kvindernes seksuelle frigørelse i 60erne var vigtig for, at kvinder kunne løsrive sig fra mænds dominans. Men der er lang vej endnu, lyder det samstemmigt.

En begrænset frihed

»Vi fik jo p-pillen i 1967, og det er jo den, der sætter meget i gang. For så kunne kvinder gå i seng med mænd uden at få børn, men udelukkende for fornøjelses skyld. Før blev man gravid af at have sex, og derfor kunne man jo ikke bare være fri med sin seksualitet og være sammen med andre og være promiskuriøs,« siger Joan Ørting.

»Det er selvfølgelig klart, at alene det, at man fik p-pillen gjorde, at det blev muligt at have flere seksuelle forhold. Så på den måde kan man sige, at vi har en seksuel frihed. Men i virkeligheden er det jo et spørgsmål om, hvor meget seksuel frigørelse vi fik i 70erne. Det var da ret begrænset,« siger Karen Sjørup.

Debatten er blevet aktuel, fordi den muslimske blogger Geeti Amiri i tirsdagens Berlingske spørger, hvad det nytter, at muslimske kvinder får en fin kandidatgrad, hvis de ikke selv må bestemme, hvem de har sex med og hvornår.

Oprør i soveværelset

»Det er måske nok en kliché, men hvis vi nogensinde skal videre med integrationen, er vi nødt til at tale om sex. Det er i soveværelset, vi skal tage oprøret,« sigde Geeti Amiri blandt andet til Berlingske.

Hun blev et kendt navn for to år siden, da hun turnerede med budskabet om, at veluddannede muslimske kvinder er den nye elite i Danmark.

I dag har hun ændret synspunkt og mener først, oprøret fra de muslimske kvinder kommer, når det bliver mainstream at tale om seksualitet i muslimske hjem.

Men ifølge de tre eksperter, er det langt fra alene i muslimske hjem, at den seksuelle frigørelse halter.

»Der er områder, hvor vi ikke har seksuel frihed i Danmark. For eksempel er der stadig mange, der har det sådan, at en pæn pige ikke kaster sig i grams med hvad som helst. Der er stadig seksuel ulighed i Danmark,« siger Karen Sjørup.

»Slet ikke foran«

Christian Groes peger ligeledes på, at der fortsat er flere tabuer og kontrolmekanismer, der begrænser danske kvinders seksualitet. I sin bog »Sex i grænselandet« betegner han det som »luder-stigmaet.«

»Det såkaldte »luder-stigma« er stadig så udbredt, at der ikke skal meget til, før en kvinde træder ved siden af og fordømmes af omgivelserne og ikke mindst af hendes familie. Hvis hun for eksempel klæder sig sexet, er seksuelt aktiv og pågående, har mange eller skiftende partnere, dyrker særlige seksuelle subkulturer osv. Og det tabu gælder både i etnisk danske og kristne kredse og blandt folk fra muslimske lande, i forskellige grader naturligvis,« siger han i en skriftlig kommentar, og Joan Ørting supplerer:

»Vi er slet ikke et skridt foran. I Danmark er vi heller ikke nået til, at vi kan kommunikere om, hvordan vi har det med vores partner. Der er for eksempel masser af danske kvinder, der gør præcis det samme i sengen, som de har gjort de seneste 10 år, fordi de ikke tager snakken om, at de måske godt vil prøve noget andet. Så vi er ikke foran, men vi har nogle andre udfordringer,« siger hun og henviser til, at danskere er dårlige til at tale om sex og følelser med deres partner.

Til gengæld er danske kvinder gode til at tale om sex indbyrdes, fastslår hun.

Et nyt kvindeoprør?

Alle tre ser de Geeti Amiris indspark som vigtigt i debatten, og selvom Amiri selv har vendt sin tidligere kæphest om, at veluddannede muslimske kvinder er den nye elite, ryggen, så er uddannelse stadig et helt centralt skridt på vejen, fastslår Karen Sjørup.

»Hvis du uddanner dig som læge eller jurist, så får du altså en rådighedsret over dit liv, fordi du tjener de penge, og kan få råd til egen bolig og den slags, som er svær at kontrollere, og ofte vil forældrene så også være økonomisk afhængige af en datter, der tjener mange penge. Så tror jeg ikke, kontrollen er så stærk,« siger hun.

Christian Groes forudser snarere, at oprøret i høj grad bliver en spejling af det opgør, etnisk danske kvinder tog i slutningen af 60'erne og i 70erne.

»Når eller hvis det oprør, du nævner, kommer blandt personer fra muslimske familier, tror jeg først det kommer til udtryk ved, at de kvinder finder sammen i nye fællesskaber og bryder med deres familier, dyrker seksualiteten i alle dens afskygninger, og som de har lyst til, og dermed bliver en slags rollemodeller for andre, der endnu ikke tør, men dermed bliver inspireret til at gøre det. Det var nogenlunde det, der skete blandt unge danske kvinder og mænd i 60erne og 70erne, hvor de brød med familierne for en stund, fandt sammen i kollektiver, undersøgte seksualiteten og provokerede de konservative kræfter i samfundet, der jo dengang var rasende over ungdomsoprøret og »de vilde unge«,« siger antropologen.