Eksperter drager tvivl om forbud mod Hizb ut-Tahrir

Grundloven gør det ifølge en jurist svært at tvangsopløse Hizb ut-Tahrir, som et politisk flertal ønsker. En eventuel opløsning vil næppe have den store effekt, mener islamforsker.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ingen let opgave at tvangsopløse Hizb ut-Tahrir.

Det fastslår lektor i offentlig ret på Roskilde Universitet Pernille Boye Koch, efter et politisk flertal med justitsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har fremsat et ønske om, at Rigsadvokaten undersøger, om det er muligt at forbyde den omstridte islamistiske forening.

»I Danmark skal der rimelig meget til, før man kan opløse foreninger som ulovlige. Det hænger sammen med grundlovsbestemmelsen, som kræver, at det ikke er nok, at man har nogle markante udtalelser eller problematiske formål for sin forening. Man skal også handle ulovligt i praksis. Det er det, der er svært for Rigsadvokaten at dokumentere,« forklarer Pernille Boye Koch.

Det er langt fra første gang, at politikere har fokus sat på foreningen, som blandt andet erklærer, at den vil afskaffe demokratiet og indføre et islamisk kalifat. Senest i 2008 undersøgte Rigsadvokaten også, om der var belæg for at stemple foreningen som ulovlig. Dette viste sig ikke at være tilfældet dengang, men nu mener Liberal Alliance, SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, at der er basis for en ny undersøgelse.

Begrundelsen går ifølge Politiken blandt andet på, at en imam dagen før terrorangrebene i København 14. og 15. februar har udtalt sig truende om jøder under en fredagsbøn i en moske på Nørrebro, som angiveligt drives af Hizb ut-Tahrir-medlemmer.

Kirstine Sinclair, der er islamforsker og lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansks Universitet, tvivler på, at de nye begrundelser vil kaste et forbud af sig.

»Hele forbudsdiskussionen hviler på formodninger om, at der nu er tale om noget markant anderledes i deres aktiviteter og deres holdninger sammenlignet med tidligere, men det har jeg svært ved at få øje på,« siger hun.

Forskeren tror heller ikke, det ville have den store effekt, hvis foreningen forbydes:

»Man skal ikke forestille sig, at man med lovgivning kan bestemme, hvad folk tænker og føler om bestemte sager. Personer, der er involveret i Hizb ut-Tahrir, vil blive ved med at tænke, som de gør. De vil blive ved med at mødes og diskutere tekster og udveksle hadske synspunkter. De vil bare gøre det i det skjulte.«

Ligesom Kirstine Sinclair tvivler Pernille Boye Koch også på, at udfaldet af Rigsadvokatens undersøgelse denne gang vil være anderledes end resultaterne af de tidligere forsøg på at tvangsopløse foreningen.

»Det er ikke nok, at en enkeltperson i foreningen har gjort noget ulovligt. Det skal være et led i foreningens virke at handle ulovligt, og jeg synes ikke, det tyder på, at den seneste udvikling adskiller sig fra situationen i 2008, hvor Rigsadvokaten ikke mente, at der var tilstrækkeligt grundlag. Så jeg er tvivlende over for, at man kommer frem til noget helt nyt nu,« fastslår hun.

Hizb ut-Tahrir er allerede forbudt i Tyskland, mens Sverige betragter den som en terrorforening. Det vides ikke, hvor mange medlemmer foreningen har i Danmark.