Eksperter: DFs tørklædeforbud er diskrimination

Dansk Folkeparti har krævet tørklædeforbud i folkeskolen som en del af forhandlingerne om 2025-planen. Men et sådant forbud er i strid med Grundloven og Menneskerettighedskonventionen, advarer eksperter.

Dansk Folkeparti foreslår nu et forbud mod religiøs hovedbeklædning som en del af forhandlingerne om den økonomiske 2025-plan. Her er det frikvarter på Rådmandsgades Skole på Nørrebro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen

Det skal være slut med at bære tørklæde i de danske folkeskoler, hvis det står til Dansk Folkeparti. Partiet foreslog onsdag et forbud mod religiøs hovedbeklædning som en del af forhandlingerne om 2025-planen.

»Forbuddet vil gælde for både lærere og elever, og det gælder al religiøs hovedbeklædning. Et diskret kristent kors er ok, en lille davidsstjerne eller en halvmåne i halskæden kan også gå. Det er det markante tørklæde, vi går efter,« sagde Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til TV 2.

Juraprofessor ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, er meget skeptisk og mener, at det er en begrænsning af religionsfriheden.

»Et sådant forbud er meget vidtgående, netop fordi vi har religionsfrihed i Danmark. Det at bære tørklæde anses af nogle muslimer for at være en del af deres religiøse praksis, og derfor begrænser man deres religionsfrihed ved at forbyde det,« siger han.

Faktisk forstår Jens Elo Rytter ikke, hvorfor det er nødvendigt at forbyde tørklædet i folkeskolerne.

»Det er svært at se, hvad det tungtvejende hensyn er. Man kunne bedre begrunde et forbud mod at dække ansigtet til, for eksempel hvis vi taler om burka. Argumentet kunne være, at vi skal kunne se hinanden i en undervisningssituation, men jeg mener ikke, at man kan retfærdiggøre et forbud mod tørklædet i sin helhed. Det er en uberettiget begrænsning af lærernes, børnenes og deres forældres religionsfrihed,« siger han.

Diskrimination af en enkelt tro

Og ifølge Jens Elo Rytter stopper det problematiske ikke der. Han mener, at der er stor forskel på at forbyde religiøse symboler i sin helhed og på at forbyde muslimske tørklæder. En ting er religionsfrihed, noget andet er diskrimination.

»Hvis man ønsker udelukkende at ramme muslimske tørklæder, er det udtryk for diskrimination, fordi man tager en bestemt religion og siger, at man ikke vil have netop denne praksis og beklædning i skolerne. Samtidig forbyder vi ikke jødiske børn at have kalotter på eller kristne at gå rundt med korset om halsen, når de er i skole,« siger Jens Elo Rytter og tilføjer:

»Det er en diskrimination, som vil være i strid med både Grundloven og Menneskerettighedskonventionen,« siger Jens Elo Rytter.

Han bakkes op af Jacob Mchangama, som er direktør i den juridiske tænketank Justitia.

»I forhold til Menneskerettighedskonventionen kan man ikke lave et forbud alene mod én trosretning. Hvis man skal lave et forbud, skal det være religionsneutralt. Selv hvis man formulerer et forbud mod religiøse symboler i folkeskolen neutralt, kan det være problematisk, hvis det reelle formål er at ramme én gruppe, såsom muslimer,« siger Jacob Mchangama.

Hos vores vestlige fæller i Frankrig er det allerede forbudt at bære tørklæde i skolerne. Forbuddet gælder ikke kun tørklæder, men alle religiøse symboler og derfor også jødiske kalotter og katolske kors.

Frankrig kan dog ikke sammenlignes med Danmark, mener Jens Elo Rytter.

»Frankrig har et andet system og et andet forhold mellem stat og religion, end vi har i Danmark. Og Menneskerettighedsdomstolen har sagt god for et forbud, fordi Frankrig er sekulariseret. Det vil sige, at staten og offentlige institutioner holdes helt fri for religiøse symboler. Sådan er vores samfund ikke. Vi har en statskirke,« siger han.

»Lande som Frankrig, Schweiz og Tyrkiet har sekularisme. Adskillelsen af stat og kirke er indbygget i deres forfatningsordener, og derfor har de lande lidt videre rammer i forhold til at gribe ind i religionsfriheden,« forklarer Jacob Mchangama.

Forslaget møder kritik politisk

Forslaget om at forbyde muslimske tørklæder i folkeskolen møder modstand fra både Liberal Alliance, De Konservative og Alternativet. Ingen af de tre partier ønsker at lovgive imod tørklæder i folkeskolen.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener også, at Dansk Folkepartis forslag er en dårlig idé.

»I begrebet folkeskole ligger der, at der skal være plads til alle, uanset om du er kristen, muslim, jøde eller noget andet. Mangfoldighed skal være folkeskolens varemærke,« siger Anders Bondo Christensen til Ritzau.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ønsker ikke at udtale sig om DFs krav om et tørklædeforbud i den danske folkeskole. Hun henviser i stedet til Venstres finansordfører, Jacob Jensen, fordi forslaget er en del af forhandlingerne om 2025-planen.