Eksperter: Danske jøder skulle have haft politibeskyttelse for længe siden

De danske myndigheder burde langt tidligere have taget de stigende trusler mod jøder i København alvorligt. Sådan lyder kritikken fra eksperter og jødiske repræsentanter.

I går fortsatte danskerne med at strømme til den jødiske synagoge i Krystalgade i København for at hædre den dræbte Dan Uzan, som stod vagt ved en konfirmation lørdag aften. Blomsterhavet vokser time for time og er nu nået helt ud på gaden. Foto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

De tiltagende trusler mod jøder i Danmark burde langt tidligere have været taget alvorligt af de danske myndigheder. Det mener en række eksperter og jødiske repræsentanter oven på onsdagens begravelse af Dan Uzan, der blev myrdet foran synagogen i København natten til søndag.

Flere fremtrædende skikkelser fra den jødiske minoritet har i timerne og dagene efter skudattentatet i Krystalgade betonet, at de to betjente, der blev sendt af sted for at bevogte synagogen, var med til at afværge en massakre. Men Det Jødiske Samfund i Danmarks ønske om politi ved synagogen er ofte blevet luftet både i offentligheden og til møder med skiftende justitsministre og myndighederne. Senest under et møde med justitsminister Mette Frederiksen (S) i januar i dagene efter terroranslaget i Paris.

»Vi bad politiet og Justitsministeriet om, at der er politi, når der er gudstjenester i synagogen samt om morgenen, når børnene bliver sendt i skole (Carolineskolen, red.), og når de bliver hentet igen. Efter mødet fik vi at vide, at man ville revurdere tingene og komme tilbage med nogle tiltag. Længere nåede de ikke,« fortæller tidligere overrabbiner Bent Lexner, der selv var til stede ved mødet i januar.

Den danske terrorforsker Jytte Klausen fra det amerikanske universitet Brandeis i staten Massachusetts er ikke i tvivl om, at de jødiske institutioner rundtom i hovedstaden skulle have været under politibeskyttelse for længe siden.

»Jeg er overrasket over, at der ikke allerede var etableret fast beskyttelse ved synagogen, den jødiske skole og andre steder i København. For det har været praksis i andre europæiske lande, blandt andre Tyskland og Frankrig, gennem længere tid,« siger hun.

Truslen fra voldelige antisemitter er specielt vokset de seneste to år, forklarer hun.

»Den generelle indikation om risikoen for terror har været til stede i to år, og den akutte indikation har været til stede de seneste måneder efter angrebet på Det Jødiske Museum i Bruxelles i forsommeren sidste år. Efter min mening var angrebet på museet et helt klart signal, som burde have givet anledning til en ny vurdering.«

Oplever en alvorlig optrapning af trusler

Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er enig i, at både Toulouse-angrebet og i særdeleshed angrebet mod Det Jødiske Museum i Bruxelles var røde advarselsflag.

»Der er længe blevet talt om en øget risiko for antisemitiske angreb, også sidste sommer, da der var graffiti på Carolineskolen i kølvandet på Gaza-konflikten, hvor de danske jøder var ude at sige, at de følte sig truede,« siger hun.

Max Meyer, formand for Dansk Zionistforbund, har samme oplevelse. Han mener, at der er sket en alvorlig optrapning af truslerne mod jøder i Danmark.

»Den konflikt, der er i Mellemøsten, bliver taget med til Danmark og gør den hårdere. Vi havde i sommer en demonstration, hvor vi blev stoppet af en gruppe, der kastede sten mod os. Vores lovligt anmeldte demonstration for fred i Mellemøsten blev opløst af politiet, fordi de ikke kunne garantere vores sikkerhed.«Han mener ikke, at de angreb, jøder har oplevet i hele Europa, er blevet taget tilstrækkeligt alvorligt af de danske myndigheder.

»Man har ikke troet, at det ville være andet end drengestreger. Man har ikke kunnet se det trusselbillede, som vi har følt, at der har været.«

Otto Rühl, gymnasielærer og formand for Dansk Israelsk Selskab, har i mange år fulgt debatten om jøder og Israel i Danmark tæt. Blandt andet som arrangør af en udveksling mellem gymnasieelever i Danmark og Israel.

»Det er en ret ny problemstilling, at vi skal forholde os til sikkerheden. Vi har i årevis haft israelske unge på besøg. I sommer var sikkerhedsniveauet skærpet, og vi var nødt til at holde stilhed om udvekslingen af hensyn til elevernes sikkerhed. Det er ufatteligt trist,« siger Otto Rühl.

Han peger på, at der er en angst hos jøderne i Danmark.»Der er mange konkrete eksempler på trusler. Man kan ikke sige, at man ikke skal hidse sig op over dette her. Når der var de to betjente uden for synagogen, var det kun, fordi man efter angrebet på Krudttønden havde stationeret betjente udenfor. Sådan, som det er skildret, er det den jødiske menighed selv, der ringer til politiet for at få ekstra sikkerhed.«

Hos Københavns Politi noterer politiinspektør Peter Dahl sig kritikken af sikkerheden fra det jødiske samfund.

»Jeg har bemærket, at det jødiske samfund ikke føler, at der har været en øget sikkerhed. Selvfølgelig lytter vi til, at det er den opfattelse, man har haft. Men Københavns Politi har øget sikkerhedsniveauet omkring de jødiske interesser efter angrebet i Paris,« siger Peter Dahl. Hvem tog initiativ til at sende to betjente ud foran synagogen lørdag efter angrebet på Krudttønden?

»Vi var i intens dialog med Politiets Efterretningstjeneste (PET) efter angrebet. Jeg kan bekræfte, at der var fast bevogtning ved synagogen i Krystalgade, da attentatet fandt sted efter anbefaling fra PET.«

Også muslimer føler sig udsatte

Det er dog ikke kun jøder, der oplever flere trusler i Danmark, fortæller Imran Shah, talsmand for Islamisk Trossamfund.

»Vi har oplevet reaktioner efter angrebet i lørdags, desværre. En kvinde med tørklæde, der blev taget kvælertag på, blev skubbet og slået i en bus i fuld offentlighed. Ingen gjorde noget. Og vi får flere eksempler ind,« siger Imran Shah. Han oplyser, at Islamisk Trossamfund har været i kontakt med PET. »Politiet har vurderet, at de må øge patruljeringen omkring vores lokaler og andre muslimske samlingspunkter. Det har for nærværende gjort, at man har undgået hærværk eller lignende på muslimske forsamlinger. Vi har helt klart følt behov for øget sikkerhed omkring os. Vi sætter pris på politiets indsats, men vi mangler stadig, at hadforbrydelser bliver taget langt alvorligere,« siger han.I det jødiske samfund i Sverige, Judiske Församlingen, kalder generalsekretær Ingrid Lomfors attentatet i Krystalgade for en personlig tragedie. Mange kendte Dan Uzan. Forsamlingen, som cirka 6.000 svenske jøder er tilknyttet, har aflyst en stribe arrangementer den kommende tid. De tør ikke samles i større grupper, siger generalsekretær Ingrid Lomfors, der fortæller, at de også har bedt om politibeskyttelse af jødiske institutioner.

»Men i de fire dage, der er gået, har jeg kun set en politibil uden for forsamlingshuset én gang,« siger hun og uddyber:

»Det er vigtigt, at myndighederne forstår, at det her ikke er et jødisk samfund, men et spørgsmål for samfundet. De jødiske institutioner bør have en fast politibeskyttelse, så længe det er nødvendigt,« siger hun.

I Malmø fortæller talsmanden for synagogen Hugo Klein, at de føler sig utrygge.

»Det kunne lige så godt have været i Malmø som København,« siger han.

Han ved, hvad han snakker om. Da han var på vej hjem fra synagogen sammen med rabbiner Schneur Kesselmann i august, kastede en gruppe mænd en flaske efter dem, der splintrede på fortovet lige bag dem. Ifølge Hugo Klein råbte gruppen »fucking jøder« efter dem.

»Vi kan ikke gå sikre på gaden i Malmø længere. Mange er bange. Det har ikke føltes godt længe,« siger han.