Eksperter: Danmark afgiver ikke suverænitet

Reformtraktaten betyder ikke umiddelbart, at Danmark afgiver suverænitet, og det bliver derfor en politisk vurdering, om folket skal have lov til at stemme, mener tre danske eksperter.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er – blot et døgn efter den strandede EU-forfatning er genopstået i en ny, slankere udgave – under massivt pres for at sende aftalen til godkendelse hos befolkningen. Men juridisk set kan han godt forsvare at lade være.

Det mener tre EU-eksperter, der over for Berlingske Tidende vurderer, at reformtraktaten ikke umiddelbart betyder, at Danmark afgiver suverænitet.

»Nu kan jeg godt lide folkeafstemninger, men skal man have en afstemning her, så er det en politisk beslutning. Ikke en juridisk,« siger lektor og EU-ekspert ved Aarhus Universitet, Derek Beach:

»Under forhandlingerne om reformtraktaten lavede de danske jurister en liste med ni punkter, som formandsskabet har fjernet fra den ny tekst, og hvis der nu er noget tilbage, så er der tale om så små detaljer eller formuleringer, at de næppe kvalificerer sig som væsentlige suverænitetsafgivelser,« siger Derek Beach.

Vurderingen deles af lektor i europæisk politik ved Københavns Universitet, Marlene Wind:

»Det ser ikke ud til, at der er tale om suverænitetsafgivelse. Jeg tror, formandsskabet har gjort alt for at undgå, at Danmark af den årsag skulle være tvunget til en folkeafstemning, så hvis justitsministeriet alligevel finder frem til et lille hjørne, så er det simpelthen en fejl, og jeg har svært ved at forestille mig, at de finder noget.«

Små justeringer
Også EU-ekspert og kontorchef i Håndværksrådet, Peter Vesterdorf, mener, at Fogh kan undgå en folkeafstemning, hvis han vil, men udelukkende p.g.a. vores undtagelser fra EU-samarbejdet.

»Man gør jo faktisk retsområdet og politisamarbejdet overstatsligt, men efter traditionel opfattelse, mener jeg ikke, at der for Danmarks vedkommende er tale om suverænitetsoverladelse. Vores forbehold gør jo, at det ikke kommer til at vedrøre os, men havde det ikke været for forbeholdet skulle vi enten have 5/6 flertal i Folketinget eller en folkeafstemning,« siger Peter Vesterdorf. Ifølge Derek Beach fra Aarhus Universitet er reformtraktaten blevet blæst stort op, selvom der for Danmarks vedkommende er tale om ubetydelige ændringer.

»Det er en lille traktat, der ikke laver afgørende om på, hvad EU laver. Hvis man sammenligner med fællesakten, der tilførte væsentlige, nye politikområder – eller Maastricht-aftalen, der nærmest var en revolutionerende inddragelse af Europaparlamentet – så er der her tale om små justeringer. Selv hvis man kigger på de elementer, som de danske jurister har fået fjernet i forhold til den oprindelige forfatningstraktat, så er det nogle nærmest ligegyldige punkter – som spørgsmålet om, hvorvidt EU skal have en fælles rum-politik,« siger han.