Eksperter bekymrede: En central del af FE er lige nu uden for kontrol

Tilsynet med efterretningstjenesterne har siden starten af året droppet central kontrol med Forsvarets Efterretningstjeneste. Det viser, hvor skarpt optrukne fronterne er, efter at FE-kommissionen og siden regeringen underkendte tilsynets kritik.

Forsvarets Efterretningstjeneste holder til på Kastellet i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er et svækket tilsyn, som sender et klart budskab til regeringen og kræver afklaring af sin rolle i sin årsrapport om kontrollen med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det vurderer eksperter, efter at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) mandag løftede sløret for, at det siden januar har standset en del af kontrollen med FE, som det ellers siden 2015 har opfattet som en integreret del af sit tilsyn.

Tilsynet anføres af Michael Kistrup, som også er formand for Minkkommissionen.

Og tilsynet gør klart, at det ikke ser anden mulighed end at nedlægge dele af arbejdet, efter at FE-kommissionen i december fuldstændig frikendte FE for de alvorlige anklager, TET rettede mod efterretningsvæsenet i 2019.

Kommissionens tilsidesættelse af TETs vurderinger har konsekvenser, understreger tilsynet.

»Tilsynet har i den forbindelse henledt forsvarsministerens opmærksomhed på de konsekvenser som FE-kommissionens beretning – efter tilsynets vurdering – kan få for den uafhængige kontrol af FE,« skriver tilsynet i rapporten.

Store mængder indhentede »rådata«

Konkret er det indhentningen og videregivelse af såkaldt rådata, som TET siden januar ikke længere fører kontrol med.

Rådata er de millioner af ubehandlede data, som FE aflytter fra for eksempel fiberkabler herhjemme, men som endnu ikke er systematiseret eller behandlet.

Siden 2015 har TET opfattet, at det skulle sikre, at den indhentning ikke var målrettet danskere.

Tjenesten må nemlig ikke uden en dommerkendelse rette sine indhentningskapaciteter mod i Danmark hjemmehørende personer eller personer, der opholder sig i Danmark.

Men i december 2021 affejede FE-kommissionen TETs kritik fra 2020.

Den drejede sig ifølge Berlingske og DR blandt andet om kabelsamarbejdet med den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA om netop indhentning og deling af data fra dansk kommunikationsinfrastruktur, heriblandt om danskere.

»Bemærkelsesværdigt og problematisk«

Som reaktion på, at tilsynets vurdering er tilsidesat, har TET nu indstillet kontrollen med FEs indhentning af rådata, indtil »der er sket en afklaring af tilsynets kompetenceområde«.

Og det betyder, at kontrollen med Forsvarets Efterretningstjeneste har lidt et alvorligt knæk, siger Pernille Boye Koch, forskningschef på Institut for Menneskerettigheder.

»Det er en relativt central del af efterretningstjenesterne, som lige nu ikke er under kontrol. Og det er bemærkelsesværdigt og problematisk, at man ikke har fået afklaret det hurtigere,« siger hun.

Det sidste er, med henvisning til at TET i februar kontaktede Forsvarsministeriet for at få afklaret, hvad tilsynets mandat egentlig er, når det gælder indhentning af rådata i FE.

Henvendelsen fra TET er endnu ikke blevet besvaret.

»Området er i sagens natur mørklagt, men jeg bliver meget nysgerrig på, hvad det er, man er uenige om. Det her svækker tilsynet, det er indlysende, og i forvejen er det et tilsyn, som ikke har så mange tænder at bide med i forhold til andre lande,« siger hun.

Stærke embedsmandsord fra TET

Også professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter vurderer, at tilsynet med det ellers helt mørklagte FE har lidt et alvorligt knæk efter TETs beslutning.

»Rådata er en uundværlig del af efterretningstjenestens virke og overvågning. Kontrollerer man ikke den del, er det, så vidt jeg, kan se et ret væsentligt element i FEs virke, som ikke er underlagt kontrol,« siger han.

Professoren har svært ved at gennemskue, præcis hvor kampen står, når det gælder tolkningen af FE-loven og TETs rammer for tilsyn.

Men han læser stor frustration ind i den besked, som tilsynet sender til regeringen om konsekvenserne for kontrollen med FE af FE-kommissionens rapport.

»Jeg vil sige, at TETs formulering i embedsmandssprog er ret stærk. Som jeg læser det, ligger det mellem linjerne, at det efter tilsynets opfattelse vil have alvorlige konsekvenser for deres mulighed for at føre effektivt tilsyn med FE,« siger Jens Elo Rytter.

»Det lyder helt klart, som om tilsynet vil have meget svært ved at leve med den her begrænsning i deres kompetence,« siger han.

Forsvarsministeriet ser intet problem

Ifølge et skriftligt svar fra Forsvarsministeriet til Berlingske mandag deler ministeren Morten Bødskov (S) ikke TETs syn på den sag.

»I og med at FE allerede er underlagt retlige forpligtelser til at sikre, at der ikke sker uberettiget målrettet indhentning mod danske borgere, så finder Forsvarsministeriet det ikke problematisk, at Tilsynet har indstillet dets kontroller af indhentning af rådata, indtil Tilsynets kompetence er afklaret,« lød beskeden.

Faktisk kunne noget tyde på, at Forsvarsministeriet ligefrem forhaler afklaringen af TETs kompetencer, når det gælder tilsynet med indhentning af rådata, lyder det fra Jens Elo Rytter.

»Det lyder, som om man politisk ikke har specielt travlt med at få lavet den afklaring,« siger han.

Selve Forsvarsministeriets argumentation køber han ikke.

»Tager vi det for pålydende, siger de jo noget, som ingen mening giver. Det ville meget firkantet være det samme som at sige, at i og med at danske myndigheder er underlagt lovgivning, er der ingen grund til at have domstole. Det er ikke sådan, en retsstat fungerer,« siger han.

Pernille Boye Koch, forskningschef på Institut for Menneskerettigheder, undrer sig også over Forsvarsministeriets svar.

»Vi har tilsynet, fordi efterretningstjenesterne er en kontroversiel del af regeringsmagten, som kan gribe ind i nogle meget grundlæggende rettigheder for borgerne. Vi lever i en retsstat, så selv efterretningstjenesterne skal kontrolleres. Jeg synes, at det er et principielt problem. Jeg synes ikke, at fordi der er en lov, så kan vi stole på, at efterretningstjenesterne automatisk overholder den,« siger hun.

Kontroludvalg vil have revision af FE-loven

Berlingske har kontaktet flere medlemmer af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i Folketinget, også kendt som Kontroludvalget, men det har været svært at finde nogen, som vil forholde sig til TETs opråb.

Den eneste, som stiller op, er udvalgsformand Preben Bang Henriksen (V), og han vil ikke direkte kommentere TETs stop af kontrol med indhentning af rådata og dets forsøg på at få Forsvarsministeriet til at afklare dets kompetence.

Men sammen med resten af udvalget skrev han midt i maj en kronik i Jyllands-Posten, hvor de pointerede, at udvalget savner beføjelser, når det angår kontrollen med FE og PET.

»Der er lagt op til en revision om loven omkring efterretningstjenesterne og en nærmere gennemgang af det. Og det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at vi er et enigt udvalg, som skrev en kronik i Jyllands-Posten om en lille del af problematikken, nemlig det forhold, at udvalget for kontrol af efterretningstjenesterne på mange områder ikke rigtig har nogen særlige kompetencer,« siger han.

»Jeg håber sandelig, at det hele kommer til revision, både det emne de bringer op, og det vi selv bragte op, i forbindelse med en revision af lovgivningen,« lyder det fra Preben Bang Henriksen.