Eksperter: At søge arbejde er nok til familiesammenføring

Er man blot arbejdssøgende i et andet EU-land, bør det ifølge EU-regler være nok til at blive familiesammenført med sin ægtefælle i Danmark. Det påpeger danske forvaltningsretseksperter, efter sagen om vildledning i Udlændingservice

Jeppe Scholl er en af de mange danskere, som har fået vildledende vejledning af Udlændingeservice. I dag bor han i Sverige med sin brasilianske kone. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Birch

Man behøver slet ikke have arbejdet i et andet EU-land for at opfylde reglerne om familiesammenføring i Danmark. Hvis man blot søger arbejde i et andet EU-land, har man ret til at blive familiesammenført med sin ægtefælle.

Det fastslår to førende danske forvaltningsretseksperter, efter at Berlingske Tidende i sidste uge afdækkede flere eksempler på, at borgere blev vildledt når de spurgte til familiesammenføring. Dermed afviser eksperterne de danske myndigheders påstand om, at det normalt vil tage mindst to ugers arbejde i et andet EU-land at blive godkendt som arbejdstager i EU–rettens forstand og dermed have ret til at blive familiesammenført.

»Jeg vil gå så vidt som til at sige: Bare man er arbejdssøger, altså en dansk person der tager til Tyskland for at søge arbejde. Selvom det er fiktivt, selvom vedkommende kun gør det for at gifte sig, så er den pågældende som arbejdssøger omfattet af EU-reglerne om vandrende arbejdskraft og allerede på det grundlag, vil den pågældende kunne gifte sig og flytte hjem til Danmark,« siger Hjalte Rasmussen, professor i folke- og EU-ret, dr.jur. på Københavns Universitet.

Han bakkes op af Claus Haagen Jensen, professor i offentlig ret ved Aalborg Universitet, der understreger, at der i princippet ikke er nogen nedre grænse.

»Hjalte Rasmussens ord forekommer mig fuldstændig korrekte. Det er rigtigt, at der ikke som sådan er nogen nedre grænse, selvom det ikke er fastslået i nogen dom,« siger Claus Haagen Jensen.

Dansk Folkeparti har efter sagen kom frem i sidste uge krævet, at Danmark får lavet nogle særregler, der betyder, at den stramme danske udlændingepolitik med tilknytningskrav og 24-årsreglen, som bl.a. skal forhindre tvangsægteskaber, kan bestå. Men ifølge eksperterne er det stort set umuligt at lukke »hullet« på lovlig vis.

Det kan kun ske ved samtidig at bryde EU-lovgivningen, lyder det.

»Det her er jo ikke regler i periferien af EU-retten. Det er en af de grundlæggende friheder i EU, og den lukker man ikke sådan. Det er helt vanvittigt at tro,« siger Claus Haagen Jensen og understreger, at hvis Danmark bryder EU-retten på det her område, er det nogenlunde sikkert at Europakommisionen rejser en sag om traktatbrud mod Danmark.

»Og den vil jeg helt bestemt mene, at vi taber med et brag,« siger Claus Haagen Jensen.

Claus Haagen Jensen ord bakkes opp af den rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier om de danske EU-forbehold, der udkom for nylig. Heri skriver DIIS nemlig direkte, at det ikke kan udelukkes, at Kommissionen på et tidspunkt vil rejse en sag mod Danmark for traktatkrænkelse af samme grund.

Hjalte Rasmussen understreger desuden, at EU-reglerne har set således ud i 30 år. Det undrer ham faktisk, at man ikke har bemærket hullet før nu.

»Det her hul er så stort og så velkendt, at det undrer mig, at andre ikke har set det før Berlingske kørte kampagnen med opringningerne. I virkeligheden kunne du bare have spurgt mig eller en anden EU-ekspert, så var svaret faldet klokkeklart: Det her hul har været i loven i 30 år, og der er ikke noget at gøre ved det,« siger Hjalte Rasmussen.