Eksperter advarer: Regeringen vil overvåge, hvornår du rister brød og ser TV

For at komme snyd med kontanthjælp og andre offentlige ydelser til livs vil regeringen kontrollere danskernes elforbrug, skriver fagblad. Eksperter advarer og kalder det et skråplan.

Foto: Liselotte Sabroe. Rugbrød på brødrister.
Læs mere
Fold sammen

For at komme snyd med offentlige ydelser som kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse til livs vil regeringen overvåge, hvor meget elektricitet alle danskere bruger.

Det fremgår at et udkast til en politisk aftale, som fagbladet 3F er kommet i besiddelse af.

Alle Folketingets partier undtagen Alternativet og Enhedslisten forhandler for tiden om nye regler for kontrol af snyd med sociale ydelser.

Ifølge udkastet vil regeringen generelt forenkle sanktionsreglerne, så kommunerne har lettere ved at opdage borgere, der får ydelser, de ikke er berettiget til. Initiativerne skal også få kommunerne til at lave færre fejl, hedder det i aftaleudkastet.

Udover samkørsel af data om elforbrug og bopæl er der i udkastet lagt op til større sanktioner for ulovlige rejser til udlandet, større sanktioner for manglende medborgerskabserklæring, ingen kompensation i boligstøtte ved snyd og pligt til at politianmelde borgere.

Ude på et skråplan

For at nå de mål skal Udbetaling Danmarks beføjelser blandt andet udvides og skal i fremtiden kunne samkøre oplysninger om danskernes elforbrug fra den såkaldte »Datahub« med oplysninger om bopæl. Formålet er at afsløre, om folk lyver om, hvor de bor, for at kunne modtage sociale ydelser.

Flere eksperter kritiserer over for Fagbladet 3F regeringens tanker om at aflure danskerne deres elforbrug.

Catrine Søndergaard Byrne, der er advokat og medstifter af tænketanken Data Ethics, siger til bladet, at regeringen med sine planer er ude på et skråplan og på kant med EUs nye persondataforordning (GDPR).

»Man kan ikke bruge data, som er indsamlet med én grund, til noget helt andet. Man må ikke bare skifte formål,« siger hun.

I regeringens udkast åbnes der op for, at Kriminalforsorgen eller Udbetaling Danmark skal have mulighed for at samkøre oplysninger om indsatte i fængsler med information om, hvem der modtager offentlige ydelser. Håbet er på denne måde, at kommunerne skal kunne stoppe ydelser til folk i fængsel mere effektivt og hurtigere.

Foreneligt med privatliv?

Catrine Søndergaard Byrne uddyber sin kritik:

»Det skal også være nødvendigt og proportionalt. Man må ikke lave en masseovervågning for at identificere enkeltpersoner. Der skal være en begrundet mistanke, før man iværksætter den slags indgribende foranstaltninger. Masseovervågning for at se, om man kan finde mønstre, må man ikke. Her har vi klare udtalelser fra EU-domstolen i forbindelse med logning af teletrafik.«

Vicedirektør i Tænketanken Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, udlægger det således:

»Min vurdering er, at der kan stilles alvorligt spørgsmål ved, om det her vil være foreneligt med vores ret til privatliv.«

Birgitte Arent Eiriksson refererer data, der er to år gamle, som viste, at når Udbetaling Danmark sammenkører oplysninger om cirka tre millioner mennesker, medfører det ændringer i ydelserne for under 700 personer.

»Så alt i alt sætter man et meget stort apparatur i gang og overvåger en meget stor del af befolkningen for at fange meget få snydere,« siger hun til fagbladet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) oplyser til Fagbladet 3F, at han »ingen kommentarer har til de verserende forhandlinger«.