Eksperter advarer imod for central styring

Regeringen begynder snart forhandlingerne om kvalitetsreformen og burde sende mere ledelsesansvar ud til de enkelte offentlige institutioner ved den lejlighed, mener flere eksperter.

Når ministre stiller sig op på TV for at udtale sig om enkeltsager, er det et tegn på, at centraliseringen af magten i den offentlige sektor har taget overhånd, og det er der brug for at gøre noget ved. Det påpeger flere eksperter inden regeringen de kommende dage tager hul på forhandlingerne om kvalitetsreformen.

»Der er alt for meget centralistisk styring og tænkning i det man foretager sig. Næste skridt må være, at man tager fat på en reform af styringstænkningen i det offentlige, hvor man lægger stadig mere ledelse ud til de enkelte organisationer, som skoler, universiteter og kommuner,« siger Steen Hildebrand, professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen i Århus.

Han er glad for, at regeringen allerede har fokus på ledelse og mener endda, at »det er absolut nødvendig« for overhovedet at kunne indfri de mål, der er i kvalitetsreformen. Men regeringens ambitioner er ikke høje nok, og derfor bliver det svært at tackle de problemer, som kvalitetsreformen skal løse.

»Nogle af de problemer vi oplever indenfor det offentlige med en stressende atmosfære har noget at gøre med at regeringen i alt for høj grad vil styre centralt. Det grelleste eksempel er, når man på tv kan se en minister udtale sig om en navngiven patient, som vi så det så sent som i går. Så er man simpelthen så centralistisk og detailorienteret, at man fratager de enkelte hospitaler en ledelsesmulighed. Det er et påtrængende problem at tage fat på,« siger Steen Hildebrand.

Kvalitetsreformen skal blandt andet være med til at sikre, at det offentlige fortsat kan konkurrere med det private om rekruttering af ledere. Og her vil decentraliseringen være et vigtigt værktøj. For det offentlige vil i stadig mindre grad kunne konkurrere på lønninger fremover, og derfor vil det være en fordel at kunne lokke nye ledere til med mere ansvar og større arbejdsopgaver, mener Steen Hildebrand.

Han bakkes op af Steen Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet, der mener, at en større decentralisering af ledelsesansvaret i den offentlige sektor vil gøre, at institutionerne bedre kan tilpasse sig den enkelte.

»En mere decentral ledelse vil gøre, at man bedre kan indrette forholdene, så det passer til de lokale behov. Selv kommuner og offentlige organisationer har meget unikke behov, og tiden går den vej, hvor de enkelte kommuner selv vil bestemme, hvordan de leverer deres serviceydelser, og det gør man bedst ved at styrke den lokale ledelse,« siger han, men påpeger samtidig, at en større ledelsesreform har det bedst ved at involvere alle medarbejdere.

»For at kunne udnytte mulighederne ved decentralisering, så kræver det også, at man har nogle medarbejdere lokalt, der kan give med-og modspil. Hvis de er med i processen om en organisationsændring, så vil det gøre det meget lettere at indfører den,« siger han.