Ekspert: Vidtgående, men potentielt effektivt at tage pas fra jihadister administrativt

Regeringens og Dansk Folkepartis nye rammeaftale, der skal gøre det svært for udrejste jihadister at vende tilbage til Danmark, kan vise sig at blive ret effektiv, mener ekspert. Hos Institut for Menneskerettigheder påpeger man, at Danmark har pligt til at sikre, at børn ikke bliver gjort statsløse.

En ny aftale mellem regeringen og DF vil gøre det at fratage jihadister deres danske statsborgerskab til en ren administrativ afgørelse. I dag skal der en retssag til. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER

Danske myndigheder skal uden videre kunne tage det rødbedefarvede pas fra personer, der er rejst til udlandet for eksempelvis at kæmpe for en terrororganisation.

Det mener regeringen og Dansk Folkeparti, som er blevet enige om en rammeaftale, der skal gøre det svært for udrejste jihadister at vende tilbage til Danmark.

I dag kræver en sådan sanktion, at man bliver dømt for alvorlig kriminalitet ved en domstol. Men det er svært at komme uden om, at de pågældende stadig vil have krav på at få deres sag efterprøvet ved domstolene, selv om der teknisk set vil være tale om en administrativ beslutning.

Det mener Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

»Der er principielt ikke noget til hinder for, at man kan foretage administrative afgørelser om fratagelse af statsborgerskab. Men man kommer ikke uden om, at der er tale om en meget indgribende foranstaltning, som i relation til konventionerne vil blive betragtet som et strafferetligt indgreb,« siger han.

Professoren i strafferet henviser til de såkaldte Engel-kriterier, der har været en del af retspraksis i årtier siden en hollandsk sag om militær disciplinærstraf i 1976 ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

»De handler om, at selv om man ikke kalder noget for en straf, så er det at regne for en strafferetlig foranstaltning, hvis det er meget indgribende, og hvis det er en reaktion på en lovovertrædelse,« siger han.

Jørn Vestergaard forklarer, at man dermed næppe kommer uden om en retfærdig rettergang. I rammeaftalens nuværende form er det endnu ikke afklaret, hvorvidt jihadisterne vil få beskikket en advokat, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

»Jeg vil mene, at der bør være adgang til domstolsprøvelse, og spørgsmålet om advokatbeskikkelse er også relevant,« siger han.

Alligevel vil forslaget kunne vise sig at være et effektivt redskab til at holde danske jihadister væk fra Danmark. For en retssag tager tid, og de pågældende vil som udenlandske statsborgere ikke nødvendigvis have ret til at være i landet i mellemtiden.

»Det virker til at være det grundlæggende formål, at de her personer helst ikke kommer hjem til Danmark. I den forstand kan det her vise sig effektivt, fordi man vil kunne skride til handling uden at vente på, at de kommer hjem,« siger Jørn Vestergaard.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fortalte tidligere torsdag i et interview med Berlingske, at den nye aftale gælder både fremtidige jihadister, og dem der allerede er udrejst og befinder sig i eksempelvis Syrien »i det omfang, at de handlinger, de har udført, vil være handlinger, der i dag vil kunne føre til en frakendelse af statsborgerskab ved dom i Danmark.«

Strider mod FN-konventioner

En anden del af den nye rammeaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti har til hensigt at ændre indfødsretsloven, så børn, der bliver født i områder, hvor Justitsministeriet har gjort det ulovligt at indrejse til eller opholde sig i, ikke automatisk får dansk statsborgerskab, hvis barnets danske forælder er indrejst i strid med et sådant forbud.

Eva Ersbøll, ekspert i blandt andet indfødsret og statsløshed på Institut for Menneskerettigheder, mener ikke, at regeringen og Dansk Folkeparti kan nægte børn af jihadister et dansk statsborgerskab, hvis barnet så risikerer at blive statsløst. Det strider mod flere konventioner.

»Det kan man ikke, og det bygger jeg på en fortolkning af blandt andet Statsløsekonventionen sammenholdt med Børnekonventionen og den europæiske konvention om statsborgerret. Hvis et barn bliver født i udlandet af danske statsborgere og risikerer at blive statsløst, er det Danmarks pligt at sikre, at statsløshed undgås,« siger Eva Ersbøll og fortsætter:

»Statsløsekonventionen siger, at barnet skal have statsborgerskab i Danmark, hvis det ellers ville blive statsløst. Konventionen skal læses i lyset af Børnekonventionen, der siger, at ethvert barn har ret til at opnå et statsborgerskab fra fødslen. Det fremgår også af en vejledning fra UNHCR, at der skal lovgives, så barnet får statsborgerskab automatisk ved fødslen eller, hvis det skal søge om det, kort tid efter fødslen.«

Det er, ifølge Eva Ersbøll underordnet, hvem af barnets forældre, der er dansk statsborger.