De unge skal rustes bedre til den modgang, de møder i livet.

Det siger leder af Center for Selvmordsforskning, ph.d. og forsker Lilian Zøllner, efter TV 2 Dokumentar har lavet en nedslående rundspørge blandt 640 gymnasieelever. Den viser, at hver tredje - 35 procent - på et tidspunkt i deres liv har haft selvmordstanker, mens hver femte - 19 procent - inden for det seneste år har tænkt på at tage deres eget liv.

»Vi må lære de unge at være i de livssituationer, som de bydes. Der kan være dødsfald i den nærmeste familie, psykisk syge forældre og skilsmisser, men de problemer kan vi ikke fjerne. Det handler ikke om, at de nødvendigvis skal have medicin, en diagnose eller se en psykolog. Vi må finde ud af, hvordan vi får skabt en barndom og ungdom, hvor de lærer at tackle de situationer,« siger Lilian Zøllner.

Ud over problematiske forhold i familien er der en tendens til, at de selvmordstruede unge har en angst for ikke at slå til. De kan opleve et pres for at opnå høje karakterer, som de føler sig alene med.

Lilian Zøllner er langt fra overrasket over resultatet af TV 2 Dokumentars undersøgelse. Center for Selvmordsforskning har nemlig selv lavet en større undersøgelse med svar fra lige knap 2.000 unge i alderen 13-19 år i foråret, der havde nogenlunde samme resultat. Den viste, at 37,5 procent af pigerne og 17,2 procent af drengene alvorligt havde overvejet at tage deres liv. 25,6 procent af pigerne og 8,4 procent af drengene havde ligefrem forsøgt det.

»Det her er et voksent problem, et samfundsproblem. Vi har et ansvar for de unge, og sagt lidt skarpt skal det kræves, at voksne mennesker lytter til børn og unge,« siger Lilian Zøllner.

Center for Selvmordsforskning har fulgt unge med selvmordstanker i knap 15 år, og ifølge centerlederen bliver problemet bare større og større. Hun mener blandt andet, at årsagen skal findes i samfundsudviklingen.

»Voksne skal lade være at sidde og tro, at alting kan løses ved, at man kommunikerer med hinanden på SMS og via telefon. En samtale om, at man ikke har lyst til at leve, kræver ro, tid, øjenkontakt og fysisk kontakt. Det kræver en arm omkring den unge og en, der siger: »Jeg kan godt hjælpe dig«. Det er ikke noget af det, vi har mest af i det danske samfund,« siger Lilian Zøllner.

Hun opfordrer ikke kun forældre og bedsteforældre til at være opmærksomme på de unge. Det er også håndboldtræneren, læreren og kollegaen på den unges job, der kan gøre en forskel.

»Løsningen på det her problem er mere nærvær,« lyder det.