Ekspert: Sukkerafgift vil ikke virke

Vi kan ikke udrydde nydelsesstoffer med afgifter og forbud, mener professor i forbrugeradfærd. Han forudser, at højere sukkerafgift blot vil give mere grænsehandel og øge efterspørgslen på produkter af dårligere kvalitet.

Modelfoto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Nok er vi danskere prisfølsomme, men ikke mere end at vi stadig vil købe de ting, der gør os glade og får os til at nyde livet. Også selv om de bliver nogle kroner dyrere. Det mener professor i forbrugeradfærd på Syddansk Universitet, Søren Askegaard. Han afviser dermed, at Forebyggelseskommissionens ønske om højere afgifter på sukker og sodavand vil få andet end marginal indflydelse på danskernes forbrugsvaner:

»Vi kan ikke udrydde nydelsesstoffer ved at gøre dem dyrere - eller for den sags skyld ved at forbyde dem. Det har vi jo også set med f.eks. cigaretter eller hash,« siger han. »En øget sukkerafgift vil måske få nogle marginale, i forvejen frelste grupper til at spise endnu mindre sukker. Men i det store billede opnår man formentlig kun at flytte efterspørgslen fra højkvalitet til lavkvalitet, hvis prisniveauet på alle sukkerholdige produkter får et ryk opad.

Han forudser desuden en stærkt øget trafik over grænsen til Tyskland eller til Sverige, hvor sukkerafgifterne er lavere end i Danmark:

»Og når først folk har købt flere paller Colaer og Haribo i fem-kilos dåser med hjem, så spiser de altså også mere af det,« siger han.

Med et årligt forbrug på 60 kg pr. person er danskerne det mest sukkerforbrugende folkefærd i den vestlige verden. Samtidig er antallet af stærkt overvægtige danskere mere end fordoblet de seneste 20 år. Det er baggrunden for, at Velfærdeskommissionen vil forhøje den i forvejen betydelige danske sukkerafgift.
Men allerede i dag er de sukkersøde sager billigere i Sverige end i Danmark. Hvorfor er det så ikke svenskerne, der har sukker-rekorden?

»Det er et spørgsmål om mentalitetsforskel,« mener Søren Askegaard. »Mellem den pæne og sobre artighed, som hersker i Sverige – og danskernes mere livsnydende holdning. Vi taler så meget om »Forbudssverige«, men faktisk er der i mange sammenhænge flere forbud i Danmark. Svenskerne behøver måske ikke i samme grad forbud for at opføre sig ordentligt, mens danskerne har et mere afslappet forhold til offentlige påbud og forbud. Der er vi lidt mere ligesom sydeuropæerne«.

Skal danskernes kostvaner ændres væsentligt, er således næppe hverken forbud eller punktafgifter vejen frem, konkluderer Søren Askegaard:

»Afgifter er et politisk kunstgreb. Det er helt andre ting, der skal til. Først og fremmest skal vi slå et slag for en bedre madkultur i det hele taget. Og den indsats skal starte allerede i skolen. Ikke med fedt- og sukkerhysteri – der er i forvejen alt for mange skolepiger på slankekur – men ved at gøre børnene opmærksom på, at der er forskel på kvalitet. Det er jo ikke sådan, at bare fordi vi holder op med at spise sukker, bliver vi vældig sunde. Så risikerer vi bare, at folk spiser noget andet i stedet, som er endnu værre. Det land i verden, der har flest low fat og kaloriefattige produkter, er USA. Det er også det land, der har den dårligste madkultur med hensyn til de rammer og ritualer, der sættes omkring måltidet, og den største andel af overvægtige borgere.«