Ekspert om regeringens nye restriktioner i 18 kommuner: »Jeg kunne frygte, at det ikke er nok«

Tidligere direktør for Statens Serum Institut mener, at myndighederne burde slå hårdere ned og indføre strengere restriktioner i københavnsområdet, end man har valgt at gøre.

 
Coronavirussen er stadig i Danmark, og smitten er steget igen. Få overblikket her. Video: Ritzau Scanpix. Redigering: Ida Meesenburg, Kristina Finne Fold sammen
Læs mere

Regeringens og myndighedernes bekymring over smittetallene i Danmark og særligt i københavnsområdet fører nu til, at de indfører en række restriktioner i 18 kommuner.
Forsamlingsforbuddet sænkes fra 100 til 50 personer.

Åbningstider for barer og restauranter begrænses til klokken 24.00 i stedet for klokken 2.00 om natten. Det oplyste sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag eftermiddag.

Både private og offentlige arbejdspladser opfordres til at benytte hjemmearbejde »i videst mulig omfang«, fremgår det af et dokument fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen kalder de nye tiltag for en »minimumsindsats«.

»Det er da en minimumsindsats for at begrænse smitten. Man lader stadig uddannelsesinstitutioner være åbne, og meget af smitten af blandt de unge mennesker. Nu må vi se, om det her er tilstrækkeligt. Jeg kunne frygte, at det ikke er nok,« siger han.

Efter Nils Strandberg Pedersens vurdering er »gryden ved at koge over«, og han er tilhænger af, at man slår hårdt ned fra starten for at undgå øget smittespredning, frem for at gøre det gradvist.

Yderligere tiltag kunne være at skrue ned for akviteten på uddannelsesinstitutionerne i de ramte kommuner og benytte sig af virtuel undervisning.

»Og så burde man måske lukke barerne i højere grad, end man har besluttet. Måske skulle man sige, at barerne i de kommende 14 dage holdt helt lukket. Men det kan der jo være mange meninger om,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet Christian Wejse har en anden vurdering.

»Jeg synes, restriktionerne er rimelige og proportionelle,« siger han ifølge Ritzau.

»De afspejler, hvor der er fundet smittekæder, og så prøver man at begrænse vores sammenkomster på det område. Det synes jeg, giver god mening,« siger Christian Wejse.

Et spørgsmålet er, om stigningen i nye, bekræftede tilfælde er reel.

Nils Strandberg Pedersen afviser, at stigningen i antallet af bekræftede covid-19-tilfælde blot skyldes, at man tester flere personer og derfor også finder flere tilfælde.

»Hvis man ser på de nytestede – dem, der bliver testet første gang – og regner positivraten ud, så kan man se, at positivraten er højere end omkring juli,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Så du mener ikke, at incidensen (antal nye, bekræftede tilfælde, red.) stiger, bare fordi man tester mere?

»Nej, bestemt ikke. Det ved jeg godt, at der er nogen, der gerne vil have. Men det er det altså ikke. Det vil man også kunne se, hvis man analyserer data. Ellers ville myndighederne jo heller ikke reagere på den måde, de gør,« siger Nils Strandberg Pedersen.