Ekspert om muligt missilangreb på passagerfly: Sådan kunne det gå til

Mysteriet om det ukrainske fly, der onsdag styrtede ned med 176 passagerer i Iran, er muligvis ved at blive løst. Ifølge chefen for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet tyder det på »ugler i mosen«.

 

Sent torsdag aften dansk tid meddelte Canadas premierminister, Justin Trudeau, på et pressemøde, at det ukrainske passagerfly af typen Boeing 737, der styrtede ned onsdag tæt på den iranske hovedstad, Teheran, blev ramt af et iransk missil.

I første omgang lød meldingen fra Ukraine, at flyet var styrtet ned på grund af tekniske problemer med motoren. En melding, som den ukrainske ambassade i Iran senere gik i rette med.

Den skulle ikke forstås som en »officiel udmelding« lød det.

Ifølge Karsten Marrup, der er chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, er muligheden for, at styrtet skyldtes tekniske problemer, blevet mindre og mindre over de seneste par dage.

»Det, der højst sandsynligt er foregået, er, at de iranske systemer har været i beredskab, fordi Iran frygter endnu et angreb,« siger han.

Forud for flystyrtet ligger, at USA 3. januar ved hjælp af en drone kort før midnat lokal tid dræbte den iranske generalmajor Qassem Soleimani i Iraks hovedstad, Bagdad.

Siden da har forholdet mellem Iran og USA været højspændt, og Iran udførte natten til onsdag dansk tid et missilangreb på luftbasen Ain al-Asad, hvor der både var amerikanske og danske soldater.

»I den forbindelse holder de (det iranske forsvar, red.) selvfølgelig også øje med alt, hvad der flyver i luften, og normalt, når man skal identificere et fly, kigger man på en radar, som kan se, at der er noget, der flyver,« siger Karsten Marrup.

Det iranske forsvar vil i sit beredskab bruge en »transponder« – et apparat til trådløs kommunikation og overvågning, der opsnapper indkommende signaler – fortæller Karsten Marrup.

Oplysningerne fra transponderen vil man ifølge Karsten Marrup sammenholde med en flyveplan over fly, der er planlagt til at bevæge sig ind i luftrummet.

Den sorte boks

Men i tilfældet med det ukrainske passagerfly var afgangen blevet forsinket med en time.

»Så derfor er det nærliggende at forestille sig, at de ikke har siddet med oplysningerne om, at flyveplanen er blevet ændret, og at det får dem til at tro, at det er amerikanerne,« siger Karsten Marrup.

Ved flystyrt er en af de højeste prioriteter for myndigheder at få fingre i den såkaldte »sorte boks«, som optager al flyvedata, heriblandt hvor flyet har befundet sig i luften, hvor højt det har fløjet og kommunikationen i cockpittet.

De iranske myndigheder er i besiddelse af den sorte boks fra flyet, og meldingen har lydt, at de ikke ønsker at udlevere den.

Karsten Marrup, hvad fortæller det dig, at de tilsyneladende ikke ønsker at udlevere den sorte boks?

»Så tænker jeg, at der er ugler i mosen. Der er ingen som helst grund til ikke at udlevere den, for den er netop lavet, for at man kan sikre sig, at det ikke sker igen. Boeing 737 flyver stort set over hele verden,« siger han.

Og bliver det endegyldigt bekræftet, at Iran stod bag en nedskydning, kan det få et efterspil:

»Efterspillet kan være mange ting. Der er tilsvarende efterspil i forbindelse med den russiske nedskydning af det malaysiske fly MH17 i 2014. Dengang forsøgte de pårørende nationer og borgere at stille dem, der har begået fejlen, til regnskab,« siger han og tilføjer:

»Jeg har svært ved at tro, at det får et geopolitisk efterspil, fordi alle har været ude at sige, at der er tale om et uheld. Vi kan alle begå fejl, og det er sjældent, at vi går i krig på grund af en fejl.«