Ekspert: Ny forsvarsaftale med USA kan komme på kant med grundloven

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier.

Hvis man vedtager samme type forsvarsaftale med USA som Norge har gjort, så kan det være på kant med dansk grundlov, vurderer professor i folkeret ved Syddansk Universitet. Det skriver Politiken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til en ny uge med Berlingskes overblik.

Søndag blev som bekendt en sørgelig dag, da landets tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen gik bort. Du kan læse eller genlæse nekrologen skrevet af Berlingskes politiske kommentator Bent Winther her.

Du kan også finde mindeord fra blandt andre de tidligere Venstre-ministre Bertel Haarder og Søren Pind, Berlingske internationale analytiker Kristian Mouritzen samt et interview med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

Lad os springe ud i dagens vigtigste nyheder.

Rædselsår giver trecifret milliardtab på danskernes pensioner: Én stor gruppe kan blive ramt dobbelt

Vi er kun knap halvvejs inde i året. Alligevel tegner 2022 til at blive et rædselsår for de danske pensionsopsparere. Det kan nemt ende med at blive det hidtil værste år med aktier, der ramler i bund, og en rente, som skyder i vejret.

Det er hård kost for den gigantiske danske pensionsopsparing, og danskerne kan se frem til, at opsparingen på deres pensionskonti skrumper i værdi. Ved indgangen til 2022 var den samlede danske pensionsopsparing kommet op på omkring 5.000 milliarder kroner inklusive danskernes opsparing i ATP.

Den er i dag høvlet ned med et trecifret milliardbeløb.

Dermed er det tydeligt, at det ikke kun er de danske boligejere, men også pensionsopsparerne, som kommer til at mærke, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har strammet pengepolitikken med store rentestigninger, og at Den Europæiske Centralbank, ECB, er på vej til at gøre det samme.

Det har sat gang i den voldsomme uro på de finansielle markeder med store kurstab på aktierne og stigende renter og faldende obligationskurser. Det giver et meget usædvanligt år, hvor pensionsselskaberne taber på investeringer i både aktier og obligationer.

Læs med her.

Dramatiske høringer overrasker: Kan de ende med at sende Trump i fængsel?

Ingen troede rigtig, at tv-høringerne om angrebet på Kongressen ville gøre nogen forskel.

Men nu – en uge efter at de begyndte – er der opstået en fornemmelse blandt jurister og Demokrater: Høringerne kan sende Donald Trump bag tremmer.

Under de tre foreløbige tv-transmissioner har udvalget præsenteret nye beviser og vidneudsagn, der indikerer, at Donald Trump spillede en central rolle i forsøget på at stjæle Joe Bidens valgsejr.

Og at han dermed kan have handlet i strid med loven.

»De tre første høringer har kraftigt styrket beviserne for, at præsidenten var selve drivkraften bag det ulovlige forsøg på at hindre magtoverdragelsen,« siger Donald Ayer, som i slutfirserne var vicejustitsminister under George H.W. Bush, til Berlingske.

Læs mere her.

Nu tjener banker milliarder på negative renter: »De negative indlånsrenter må fjernes«

For et år siden udgav bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, en analyse. Hvad dens formål var, er op til fortolkning.

I hvert fald var konklusionen, at bankerne tabte milliarder på at have privatkundernes penge stående i banken, og at indtægten fra de negative indlånsrenter ikke dækkede det tab.

Men nu er de korte markedsrenter steget så meget, at bankerne igen tjener penge på sine privatkundernes indeståender. Alligevel holder bankerne fast i de negative indlånsrenter.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, der tager udgangspunkt i Finans Danmarks egne beregninger fra maj 2021.

Bankerne tjener således 4,74 milliarder kroner på privatkundernes indskud. Dertil kommer indtjeningen fra de fortsat negative indlånsrenter, som af Dansk Erhverv vurderes til at være omkring fire milliarder kroner.

Læs mere her.

22 millioner ton korn er strandet i Ukraine

Ukraine har i mange år været en af Europas absolut største eksportører af korn. Men efter Ruslands invasion af Ukraine er det blevet noget nært umuligt at eksportere høsten ud af landet.

Det skriver Information.

Det sker samtidig med, at fødevarepriserne verden over stiger hastigt.

Derudover har FNs fødevarechef flere gange advaret om, at krigen i Ukraine kunne skubbe flere lande ud i en fødevarekrise. Senest sagde han i torsdags, at antallet af mennesker, der lider under »kronisk sult« har nået 810 millioner.

Læs mere hos Information.

Ekspert: Ny forsvarsaftale med USA kan komme på kant med grundloven

I Politiken kan du i dag læse om, at Danmark er på vej til at give amerikanske soldater og myndigheder forskellige juridiske rettigheder i Danmark.

Mette Frederiksen kaldte det tidligere på året for en nødvendig og hensigtsmæssig opgave at få en aftale om stationering af amerikansk krigsmateriel og soldater på dansk jord.

Statsministeren henviste ifølge Politiken til Norge, da hun præsenterede nybruddet i dansk sikkerhedspolitik. Men den norske model kan være på kant med dansk grundlov, vurderer professor i folkeret ved Syddansk Universitet.

»Den løsning, der er valgt i den norskamerikanske aftale, går blandt andet ud på, at norske myndigheder midlertidigt overlader efterforskningskompetencen til de amerikanske myndigheder. Der vil så være tale om et slags udlån af retten til at foretage strafferetlig efterforskning. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det vil være i overensstemmelse med grundloven. Jeg forestiller mig, at det i modsat fald vil kræve en folkeafstemning efter grundlovens paragraf 19,« siger Frederik Harhoff.

Venstre og De Radikale afviser at kommentere forhandlinger, mens SF siger, at det er en stor beslutning og at der vil kræves grundige juridiske vurderinger inden den træffes.

Læs med hos Politiken.

Der sker i dag:

Kl. 8:45 er der underskriftsceremoni, hvor Danmark officielt vil træde ind i EUs forsvarssamarbejde.