Hvis socialminister Karen Hækkerup (S) kommer igennem med sit ønske om at ændre skilsmisseloven, så det bliver lettere, hurtigere og mindre bureaukratisk for ægtepar at blive skilt, vil det næppe resultere i hverken færre eller flere skilsmisser end i dag. For det er ikke det juridiske grundlag, der afgør, om ægtepar bliver sammen, men alt det andet i deres liv – kærligheden, parforholdet, børnene, familien, det praktiske slid i hverdagen og økonomien. Det vurderer lektor Allan Westerling, der leder center for barndoms-, ungdoms- og familielivsforskning ved Roskilde Universitet.

- Det er ikke ægteskabet som sådan, der bestemmer, om folk er sammen og forbliver sammen. Loyaliteten og villigheden til at blive sammen ligger i det fællesskab, man har - altså børnene, parforholdet, det økonomiske. Det juridiske, altså det om man har status af at være gift eller ej, det ligger et stykke længere nede på prioriteringslisten for de fleste. Det samme gælder skilsmissen. Hvis et par bliver skilt, er det, fordi der er noget i samlivet, som gør, at de føler sig nødsaget til at blive skilt. Det er ikke lovgivning eller de juridiske begrænsninger, som afgør sagen, siger Allan Westerling.

K og Cepos imod

Fra borgerlig side advares der ellers mod, at ægteskabet som institution i samfundet er truet, hvis socialministeren med opbakning fra SF, R og Enhedslisten ændrer loven, så ægtepar ikke længere behøver at gennemgå en separationsperiode på enten seks eller tolv måneder, før de bliver skilt.

Cepos chefjurist Jakob Mchangama siger til Politiken, at:

- Det er vigtigt, at men ikke har et forhold til sit ægteskab som til sit fjernsyn fredag aften, hvor man bare kan zappe fra det ene til det andet.

Han bakkes op af De konservatives Tom Benke, der til samme avis kalder forslaget fra ministeren for et »udtryk for en tankegang om ikke at tage ægteskabet så alvorligt. Det er med til at undergrave og nedgøre ægteskabet. Vi skal huske på, at ægteskabet ikke bare er noget, man løber ind og ud af. Det er noget velovervejet og vigtigt, som bliver indgået mellem en mand og en kvinde efter kristne traditioner.«

Men ifølge Allan Westerling udspringer skilsmisser sjældent af impulshandlinger eller en lyst til at zappe rundt i tilværelsen.

- Når folk træffer beslutning om skilsmisse, så er det oftest en velovervejret og en gennemtænkt beslutning som i sig selv medfører smerte, efter en periode hvor man forgæves har forsøgt at redde forholdet. Det kan derfor være ekstra belastende, hvis man efter at have været igennem en lang overvejelse også skal gennem en bureaukratisk proces på op til et år, før man kan blive skilt. Derfor vil en mindre bureaukratisk lovgivning på området være en lettelse for de par, som er enige og efter en velovervejet proces er kommet frem til, at de skal skilles, siger han.

Ekspert: lovgivning vil blive mere tidssvarende

Netop fordi skilsmisser ofte er velovervejede, vil lovændring næppe få skilsmisseraten til at stige:

- Jeg tror ikke, det vil få den store dramatiske effekt på folks adfærd og ægteskabets status og antallet af skilsmisser. Men en lovændring kan gøre ægteskabslovgivningen mere tidssvarende og gøre det mindre bureaukratisk for folk at skulle igennem en skilsmisse. Det vil betyde lidt mindre praktisk bøvl ved en skilsmisse. Og det, tror jeg, folk vil opleve som noget positivt, siger Allan Westerling.