Ekspert med opråb til politiet: Del nøgenbilleder af kvinder med kriminelle

Politiet er nødt til at gå undercover i sager, som den aktuelle, hvor 720 kvinder har fået delt deres intime billeder på nettet, hvis gerningsmændene skal findes, lyder det fra en ekspert i cyberkriminalitet.

720 kvinder har fået delt deres intime billeder uden samtykke i et online katalog. Modelfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Politiet har det senest år efterforsket sagen om 720 kvinder, der har fået delt nøgen- og bikinibilleder i et online katalog uden deres samtykke.

Der er bare et enkelt problem: Politiet kan ikke få adgang til indholdet og dermed ikke finde frem til den eller de personer, der står bag kataloget.

Men der findes en måde at komme tættere på gerningsmændene, nemlig ved at politiet selv udveksler lignende billeder med de kriminelle. Det forklarer Trine Thygesen Vendius, der er tidligere postdoc på Københavns Universitet og forfatter til bogen »Europol og cyberkriminalitet – proaktiv efterforskning og forbrydelser mod børn«.

Men det er ikke muligt for politiet som reglerne er i dag:

»I Danmark må politiet ikke gå undercover i sådanne sager og dele misbrugsbilleder for at få adgang til de lukkede grupper, hvor billederne florerer. Men det er det, der er behov for, hvis man skal finde frem til de rigtige gerningsmænd,« siger Trine Thygesen Vendius:

»Det gælder også i sager om for eksempel børneporno, hvor der i lukkede grupper bliver delt billeder af børn. For at få adgang til grupperne skal man selv sende nogle lignende billeder til bagmændene. Men det er lige nu ikke muligt for politiet.«

Nordjyllands Politi oplyste torsdag morgen, at de i forbindelse med sagen om de 720 kvinder har sigtet en 24-årig mand fra Aalborg, der har haft adgang til billederne, men at de endnu ikke har fundet frem til gerningsmanden.

»Det tyder ikke på, at vi kommer til at finde ham,« sagde Frank Olsen, der er vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi, torsdag til Berlingske.

Ligesom i mange andre lignende sager er det kun muligt at få adgang til kvindernes billeder i kataloget, hvis man selv deler et nøgenbillede af en anden kvinde med bagmændene.

Trine Thygesen Vendius pointerer, at det er lovligt i både Belgien, Holland og Storbritannien at gå undercover, når det handler om denne slags sager, og hun forstår ikke, at politiet i sager om narkokriminalitet gerne må indgå i det kriminelle miljø og købe stoffer for derefter at skride til anholdelse, når de ikke har lov til at gøre det i sager om digital krænkelse.

»Jeg er klar over, at det er en etisk problemstilling. Ved selv at dele nøgenbilleder af kvinder kan politiet medvirke til at sprede delingerne endnu mere. Men når billederne alligevel er ude at florere, synes jeg godt, at man burde kunne gøre det. Gerningsmændene efterlader sig digitale spor, og dem kan man kun finde frem til, hvis man kommer helt ind i grupperne,« siger eksperten.

I en lignende sag i 2015 florerede en fil på nettet, der blev kaldt »Viborg-mappen«. Den indeholdte krænkende billeder af flere hundrede unge piger og kvinder.

Politiet måtte efter en længere efterforskning erkende, at det var umuligt at finde frem til bagmændene bag mappen og opgav derfor sagen.

Ifølge Trine Thygesen Vendius er der en reel risiko for, at det samme kan ske i denne sag.