Ekspert: Ingen gevinst ved mindre klasser

S-udspillet om højst 24 børn i klasserne er både dyrt og virkningsløst, siger professor Niels Egelund. Lærerforeningen er uenig.

Hvis Socialdemokraterne skal skabe mere velfærd i folkeskolen, er det ikke en regel om højst 24 børn i hver klasse, de skal gribe til.

Det mener professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Niels Egelund, der har forsket i sammenhængen mellem klassestørrelser og indlæring.

»Klassekvotienterne er en opreklameret faktor, og ingen har kunnet påvise, at børn i store klasser lærer mindre. Selv har jeg snarere fundet tegn på det modsatte nemlig jo mindre klasser, jo flere henvises til specialundervisning,« siger Niels Egelund og tilføjer, at den nuværende grænse på 28 elever er udmærket.

»At sænke den til 24 vil være dyrt, for der skal både flere lærere og flere lokaler til. Hvad kunne man ikke få af bedre undervisningsmaterialer, flere lejrskoler og mere AV-udstyr for de penge,« siger han.

Desuden nævner Niels Egelund, at en klasse med 26 elever i så fald skal deles i to klasser, der er alt for små. Der er ikke meget ping-pong eller muligheder for forskellige sociale relationer i en klasse med 13 børn, siger han.

Lærerforening uenig
Sådan ser formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ikke på tingene.

»Højst 24 elever i hver klasse vil gøre det lettere for os at overholde lovens krav om differentieret undervisning. Enhver kan sige sig selv, at 28 i klassen er for meget,« siger han.

Anders Bondo Christensen indrømmer, at kravene om lavere klassekvotienter kan virke paradoksalt i en tid med lærermangel.

»Men en af grundene til, at færre søger ind på lærer- seminarierne, er jo, at de unge ikke føler, at de har gode muligheder for at lykkes med lærerjobbet. Så på længere sigt kan bedre undervisningsforhold være med til at skaffe flere lærere,« siger han.

Også de øvrige S-krav, f.eks. om sund og billig mad på alle skoler samt højst tre måneders ventetid på specialundervisning, hilser han velkommen.

»Jeg har faktisk kun betænkeligheder ved det punkt, der lover målrettet støtte til alle elever, der ikke kan læse efter 1. klasse. Der er nemlig nogle, specielt drenge, der bare ikke har modenheden i 1. klasse, og der kan man nøjes med at se tiden an i stedet for at sætte det store apparat i sving,« siger Anders Bondo Christensen.