Ekspert i indfødsret: Mere end 20 børn i de syriske Islamisk Stat-teltlejre har ret til danske pas

Et stort flertal i Folketinget står bag regeringens principbeslutning om ikke at hjælpe de ca. 40 danske børn i konfliktzonerne i Syrien og Irak. Men de danske børn fra Islamisk Stat er ikke et problem, man kan undlade at løse, siger ekspert i indfødsret.

En kvinde og børn i teltlejren al-Roj i Syrien. Lejren huser tilbageholdte Islamisk Stat-sympatisører, især kvinder og børn. Herunder også udrejste personer til konfliktzonen og terrorkalifatet fra Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: DELIL SOULEIMAN

Regeringen og Folketingets partier bør kraftigt genoverveje den kategoriske beslutning om ikke at hjemtage ca. 40 børn af danske Islamisk Stat-sympatisører, som i øjeblikket lever i konfliktzonerne i Syrien og Irak, herunder ca. 25 i de berygtede lejre, al-Hol og al-Roj.

Det mener seniorforsker emerita i retsvidenskab og ekspert i den danske indfødsretslov, Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.

Uanset om myndighederne hjælper eller ej, kan de ende i Danmark, påpeger hun med henvisning til deres rettigheder som danske statstborgere.

»Børnenes retsstilling er klar: De har ret til at rejse til Danmark og til at komme ind,« siger Eva Ersbøll.

I praksis betyder det også, forklarer hun, at hvis eller når de kurdiske styrker på et tidspunkt ikke længere kan opretholde lejrene i Syrien, så kan børnene møde op på en dansk eller europæisk ambassade og bede om at blive hjulpet til Danmark.

Det kan de, fordi de efter indfødsretsloven har dansk statsborgerskab, hvis de er født af forældre med et dansk, rødbedefarvet pas.

»Ud over retten til at være i Danmark har de også ret til diplomatisk beskyttelse. De danske børns problem her og nu er, at Danmark ikke vil gøre noget aktivt for at hjælpe dem, hvis ikke de er forældreløse. Men det øjeblik, de undslipper lejrene, og det kan jo ske, så er situationen en anden,« siger Eva Ersbøll:

»De skal selvfølgelig dokumentere, at de er danske. Hvis det er sandsynligt, så er man forpligtet til at hjælpe dem med det. Men som udgangspunkt, ja, så kan de dukke op på ambassaderne med videre og have krav på hjælp. Det er allerede sket for andre lande, efter det er lykkedes nogle mødre med børn af flygte fra lejrene,« siger Eva Ersbøll.

»Det kan altså ske, men det bør man ikke vente på. Vi må handle nu.«

Ni frataget statsborgerskab

Den danske regering har med opbakning fra et stort flertal i Folketinget truffet en principbeslutning om ikke at hjælpe de ca. 40 børn i det syrisk/irakiske konfliktområde, som er født danske, herunder 25 i de berygtede teltlejre al-Hol og al-Roj.

Børn i alderen 2-14 år, som ifølge Politiets Efterretningstjeneste ikke udgør en sikkerhedstrussel mod Danmark.

Kun to gange har regeringen gjort en undtagelse: En hårdt såret 13-årig dreng blev hentet ud, og et forældreløst spædbarn blev ligeledes hentet af danske myndigheder.

Sideløbende har regeringen arbejdet for at forhindre en del af de udrejste fra Danmark i at vende tilbage gennem en ny lov, som giver mulighed for administrativt at fratage en person det danske statsborgerskab, hvis det vurderes, at personen er til fare for Danmark eller danske interesser.

Indtil videre har ni personer på den måde fået frataget det danske statsborgerskab det seneste år, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet. Yderligere to sager er under behandling.

Begrundelsen for ikke at hjælpe børnene i konfliktzonerne til Danmark – har Socialdemokratiets ordfører på området, Rasmus Stoklund, forklaret – er et hensyn til sikkerheden i Danmark, fordi det ikke kan udelukkes, at deres formodede radikaliserede forældre sidenhen kan kræve familiesammenføring og dermed ende i Danmark.

»Man siger, at de voksne aldrig skal hjem, men så prisgiver man de danske børn, der har forældre, som Danmark jo i øvrigt også bør tage ansvaret for,« siger Eva Ersbøll, der ikke kan følge politikernes logik.

Uoprettelig skade

»Det er mærkeligt det her. Forsvarsakademiet, Politiets Efterretningstjenste, andre europæiske landes efterretningstjeneste, nærmest samtlige eksperter på området, vurderer, at det vil give bedst mening at tage de her mennesker hjem, stille dem til ansvar for deres handlinger ved domstolene og stoppe deres radikalisering, af hensyn til netop sikkerheden på længere sigt,« siger Eva Ersbøll:

»FN siger, at der er en øjeblikkelig risiko for, at børnene lider uoprettelig skade. Så skal man jo handle nu – ikke vente og se, hvad der sker. Man kan ikke lukke øjnene for, at der er meget alvorlig fare for børnenes liv og helbred.«

Eva Ersbøll peger også på, at FNs børnekomité for nylig har slået fast med en afgørelse, at Frankrig som hjemland har såkaldt jurisdiktion over de franske børn i lejrene. Det betyder, at Frankrig som børnenes hjemland – og dermed også andre lande i samme situation – har juridisk mulighed for og pligt til at hjælpe dem.

Andet led i sagen ved FNs børnekomité, som er startet efter klager fra bedsteforældre til børn i de syriske lejre, bliver at afgøre, om Frankrig har krænket børnenes rettigheder ved ikke at hjælpe dem.