Ekspert: Folkeskolemilliard risikerer at blive spildt

Der er god grund til at prise en milliard-indsprøjtning til folkeskolen, men både skoler og politikere skal holde tungen lige i munden, hvis ikke pengene skal klattes væk på små, ubetydelige projekter, mener forsker.

De danske folkeskoleelever fik noget at klappe af, da der blev sat en milliard kroner ind op opsparingskontoen fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers »Fond til almene Formaal« i sidste uge. Men pengene kan blive spildt på småprojekter og slet ikke komme eleverne til gode, hvis ikke både skoler, kommuner og politikere tænker sig godt om. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

»Ingen tvivl om at A.P. Møller-fondens donation til folkeskolen er yderst velkommen, men man kan hurtigt bruge en milliard på indsatser, der aldrig får betydning.«

Sådan vurderer forskning- og udviklingschef ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, det kapitalindspark på en milliard kroner, som A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney-Møllers »Fond til almene Formaal« har skænket den danske folkeskole.

Han mener, man godt kan frygte om skoler, kommuner og politikere kan finde ud af at bruge pengene på store projekter, som kan samle folkeskolen, eller om pengene ender med at blive klattet væk på »små dryp-projekter«

»Historisk set har de danske skoler været rigtig gode til at søge penge til individuelle udviklingsprojekter til deres egne skoler, men man har ikke for alvor systematisk, strategisk og velstruktureret udviklet skolerne i forhold til de generelle udfordringer, systemet står overfor,« siger Andreas Rasch-Christensen.

»Så er der nogle skoler, som har fået et nyt, flot natur/teknik-lokale eller lignende, men i forhold til de helt centrale temaer som inklusion, digitalisering eller skoleledelse, der har man ikke formået at trække skolerne i den rigtige retning,« uddyber han.

Ud over at skoleudviklingen ikke bliver ensrettet, betyder »de små dryp« også, at skolerne ikke kan videndele med hinanden, når de projekter, de får støtte til, er så forskellige. Derfor mener Andreas Rasch-Christensen, at det er afgørende vigtigt, at der bliver sat et mål for, hvad milliarden skal bruges til.

»Man bør lægge ud med at identificere, hvad man mener, eleverne skal lære og hvad skal de blive dygtigere til. Når det er på plads, så ser man på, hvilke indsatser, som skal støtte op om det mål,« forklarer forskeren.

Han bruger Silkeborg som eksempel. Kommunen arbejder med inklusion som det helt overordnede tema for deres skoleudvikling.

»Hvad er udfordringen så i den kommune? Det er, at det kræver forskellige kompetencer for lærerne at inkludere børn med ADHD end det kræver at inkludere børn med autisme. Derfor bør kommunen lave en overordnet strategi, der tager højde for det,« siger han.

Andre kommuner vil måske gerne satse på de digitale læringsmiljøer, fordi de ved, at det kan understøtte elevernes læring. Så bør de gå sammen og finde ud af, hvordan de bedst sætter projekter i gang på den front, mener Andreas Rasch-Christensen.

»Det er de store ansøgninger og samlede skoleudviklingsprojekter, som vil rykke noget på området. Efteruddannelse i traditionel forstand vil ikke rykke noget, men blot være spild af penge.«