Ekspert: Danmark bliver EUs 2. division

De danske EU-forbehold rykker Danmark ned i Europas 2. division, mener EU-ekspert.

Europa-Parlamentet i Strasbourg. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK LUNTANG

Danmark bliver en del af et 2. divisions Europa, hvis man ikke kommer af med EU-forbeholdene. Sådan lyder dommen fra EU-ekspert og leder for Center for Europæiske Studier ved Københavns Universitet, Marlene Wind.

Danmark skal i 2012 være formand for EU, og det har fået fremtrædende Venstre-politikere til at kræve en lynafstemning om de danske EU-forbehold. Blandt andre Uffe Elleman Jensen er ude med riven og understreger, at det danske formandskab vil lide under forbeholdene, hvis de ikke er afskaffet inden 2012.

Og Marlene Wind er enig i, at forbeholdene er meget problematiske, når det gælder formandskabet.

- Danmark vil blive tvunget til at gå ud af rummet under visse møder. Det svækker i den grad Danmarks gennemslagskraft, siger hun.

Ifølge Marlene Wind vil vi se et EU, som opererer i flere hastigheder, hvor Danmark vil være på laveste blus på grund af forbeholdene. Og det vil svække Danmarks indflydelse på områder som bekæmpelse af f.eks trafficking, terror og pædofiliringe.

- Danmark kan ikke sidde med ved tegnebrættet på fremtidens EU, hvis vi ikke kommer af med forbeholdene. Vi kommer til at stå udenfor indflydelse, siger hun.

Konsekvenserne rykker ind i dagligstuen

Men det er ikke kun på områder som kriminalitet, der bevæger sig over Europas grænser, at konsekvensen vil være til at se. Problemer kan også rykke ind i dagligstuerne rundt omkring i landet, ifølge Marlene Wind.

- Det har stor betydning for hver enkelt dansker. Det kan f.eks. betyde, at erhvervsdrivende kan have svært ved at flytte deres firma til et bestemt land, fordi vi ikke samarbejder på området, siger hun.

Regeringen satser alt

Den hårde retorik omkring forbeholdene handler dog ikke kun om formandskabet i 2012. Ifølge Marlene Wind handler timingen også om det forestående valg. Hun mener, at snakken kommer op i den politiske debat netop nu, fordi regeringen er tvunget til at satse alt for at vinde valget. Den prøver derfor på at "drille" oppositionen til at fremstå usikker, fordi den ikke helt ved, hvad den skal mene om EU-forbeholdene.

- Regeringspolitikerne har ikke noget at tabe på nuværende tidspunkt, så derfor satser de alt. Efterlønssnakken var et valgsats, og det er EU-debatten også, siger hun.

Opportunt moment

Snakken om EU-forbeholdene har kørt, næsten siden de blev indført i 1992. Men for to år siden blev en redegørelse lavet af Dansk Institut for Internationale Studier, som var bestilt af folketinget. Den klare anbefaling i redegørelsen var at tage de danske forbehold op til revurdering. Dengang var der megen spekulation om et forestående valg om forbeholdenes fremtid, men det gik i sig selv igen.

- Politikerne lider af en form for berøringsangst, når det handler om EU-forbeholdene. De er bange for at lide endnu et nederlag som i år 2000, da danskerne stemte nej til euroen. De leder derfor efter et opportunt moment, og det er kommet nu i form af formandskabet.

Men ifølge Marlene Wind kan det meget vel være for sent i forhold til formandskabet.

- Jeg ved ikke, hvordan de skal nå det til 2012. Der skal jo også udskrives folketingsvalg, inden året er omme, siger hun.