Ekspert: Antal elever i klassen har mindre betydning

Selv om elever får et mindre udbytte af undervisningen, når der er mange i klassen, er effekten lille. Det fortæller en uddannelsesekspert, der afviser lærere og elevers bekymring.

Lydniveau, lærernes evner, indeklima.

Mange faktorer har betydning for undervisningen på landets skoler. En af dem er klassekvotienten, men overordnet set har det ikke nogen stor konsekvens, om der er mange eller få elever i klassen.

Det fortæller ph.d. Karl Fritjof Krassel, forsker ved KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - efter nye tal fra Undervisningsministeriet har vist, at der er kommet flere elever i klasserne de seneste år.

»Forskningen viser, at klassestørrelsen har betydning for elevernes udbytte af undervisningen, men effekten er ikke særlig stor,« siger han.

Tal fra Undervisningsministeriet viser ifølge Jyllands-Posten, at andelen af elever, der går i en klasse med mere end 24 elever, er steget fra 23 procent i år 2010/2011 til 26,5 procent i år 2013/2014. I samme periode er den gennemsnitlige klassestørrelse steget fra 20,7 elever til 21,5 elever.

Formanden for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, er ikke begejstret for tallene, som viser, at det går den gale vej.

»For os betyder det rigtig meget, om man går i en stor klasse. Det kan gå ud over fagligheden, trivslen og bare været rigtig træls. Vi mener, man maksimalt bør have 22 elever i hver klasse, hvilket er betydeligt færre end de 28 elever, man kan have i dag,« siger hun.

Hos Danmarks Lærerforening giver tallene også anledning til panderynken.

»Det er helt klart noget, vi kan mærke, og jeg tror, alle kan sige sig selv, at det praktisk talt er umuligt at udfordre den enkelte elev fagligt og ikke bare lave en gennemsnitlig standardundervisning, når man har 26-27 elever. Så det risikerer at betyde dårligere undervisning for eleverne,« siger formand Anders Bondo Christensen.

Han mener, at skiftende regeringer har betragtet den danske folkeskole som spareobjekt og henviser til en analyse fra Danmarks Lærerforening fra 2013. Den viser, at antallet af lærere i folkeskolen fra 2009 til 2013 er faldet med 11 procent, mens antallet af elever i samme periode kun er faldet med tre procent.

»Ressourcerne til den danske folkeskole er raslet ned i løbet af de seneste år,« siger Anders Bondo Christensen.

Men de store klasser i sig selv er ikke nødvendigvis et kæmpe problem, vurderer Karl Fritjof Krassel fra KORA altså.

»Der er mange parametre, der spiller ind, når man skal sikre succesfuld undervisning. Det er vigtigt, at man går i en klasse, man trives i, at man har dygtige, motiverede lærere og så videre. Klassestørrelsen er én lille ting i hele historien om, hvad der sikrer en succesfuld undervisning,« siger han.

Klassestørrelsen har mest betydning for de i forvejen svage elever, men så længe der kompenseres med eksempelvis en ekstra lærer i nogle fag og jævnlig holddeling, behøver eleverne ikke at få markant ringere udbytte af undervisningen, vurderer Karl Fritjof Krassel.