Ekspert: Akkaris hævntogt kan have givet pote

Det er ganske sandsynligt, at de militante organisationer Hamas og Hizbollah blandede sig i Muhammedkrisen, som den tidligere imam Ahmed Akkari hævder. Det vurderer mellemøstekspert Rasmus Boserup.

Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er bestemt ikke urealistisk, at de militante bevægelser Hizbollah og Hamas har blandet sig i Muhammedkrisen på opfordring fra blandt andre Ahmed Akkari.

Det vurderer Rasmus Boserup, der er Mellemøstekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Jeg tror, at det er realistisk nok, at de dengang kunne have lyst til at blande sig i en dansk konflikt. Det er ikke sikkert, at det ville være det samme i dag. Men i midt-nullerne var der i Mellemøsten et stærkt fokus på forholdene for europæiske muslimer,« siger han.

Da de kontroversielle tegninger første gang blev bragt i Jyllands-Posten i 2005, var mange muslimske grupper i Mellemøsten optaget af at vise, at mens Vesten havde fokus på at udbrede demokrati og menneskerettigheder i de arabiske lande, og ovenikøbet gik i krig på den baggrund, så kneb det med at sikre muslimer i blandt andet Europa ordentlige forhold. Det kan have givet Hizbollah og Hamas incitament til at lægge pres på Danmark, vurderer Rasmus Boserup.

»Man vendte Bush’ demokratiseringsdoktrin på hovedet ved at sætte fokus på, hvordan muslimer blev behandlet i Europa. Man sagde, inden I blander jer her, så lad os da lige se på, hvordan det går hos jer selv. Det var foruroligende for mange mennesker i Mellemøsten på det tidspunkt, at der pludselig kom meget store militær styrker ned og væltede regimer og satte nye ind, og det var tydeligt, at det ikke var en blød proces. Man spurgte sig selv, hvor ’sker det næste gang<saxo:ch value="226 128 153"/>,« uddyber den danske mellemøstekspert.

Han forklarer, at en anden årsag til at blande sig i den danske konflikt kunne være, at mange islamiske grupper ikke havde den fremgang på hjemmefronten dengang, som de ønskede.

»Helt generelt var der i Mellemøsten i de år en afmatning af den nationale kamp for islamisterne. I nullerne kunne de godt se, at det ikke gik så godt, de havde ikke vundet så meget regeringsmagt. De så den hjemlige bane som lukket, så de kiggede ud efter andre steder, hvor de kunne kæmpe for muslimers rettigheder.«

I bogen »Min afsked med islamismen«, der udkommer på tirsdag i næste uge, fortæller Akkari, hvordan han og tre andre islamister opsøgte de militante bevægelser Hamas og Hizbollah, der begge optræder på EUs terrorlister, for at få dem til at lægge pres på Danmark oven på Muhammedtegningerne.

Akkari hævder blandt andet, at han mødtes med Hizbollahs næstkommanderende, Naim Qassem. Det er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at Hizbollah-toppen har haft lyst til at blande sig i Muhammed-konflikten, forklarer Rasmus Boserup.

»Hizbollah kan, ligesom mange andre organisationer, være relativt åbne over for et samarbejde, der er ikke noget odiøst i, at man har haft et møde. Jeg har selv mødtes med Hizbollah engang, men hvor højt op, man kommer i systemet, det afhænger af ens kontakter,« siger han.

Ifølge Akkari var kontakten til de militante organisationer stærkt medvirkende til, at Muhammedkrisen udviklede sig voldeligt nogle uger senere, hvor danske ambassader blev sat i brand. Både Hizbollah og Hamas har ifølge Akkari været involveret i de optog, der angreb ambassaderne.