NATOs tålmodighed med Danmark er sluppet op. Det fremgår tydeligt af en ny evaluering af de danske styrker, som forsvarsalliancen har udarbejdet. Her konkluderer NATO, at Danmarks forsvarsplanlægning er dybt utilfredsstillende og ikke stemmer overens med, hvad man har forpligtet sig til. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) mener, at kritikken er skæv, fordi den danske indsats i Arktis udelades. Samtidig har hun sagt, at hun læser evalueringen som »politik fra NATOs side og intet andet« med det formål at lægge pres på Danmark.
Men de argumenter affejes nu af Mikkel Vedby Rasmussen, professor og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han beskæftiger sig med dansk forsvarspolitik og forsvarssamarbejde i EU og NATO. Ifølge ham er det ikke NATOs evaluering, der er politik, men Trine Bramsens svar.
»NATOs evaluering er en meget saglig vurdering af tingenes tilstand i det danske forsvar. Det er deres opgave at sørge for, at kvaliteten af medlemslandenes styrke er i top, og de ved godt, hvad de snakker om,« siger han og tilføjer:
»Det kan godt være, man synes, at Danmark gør det godt i Arktis, men det er ikke relevant i forhold til kritikken. Så forsvarsministerens argumenter er meget lidt overbevisende.«
Forsvaret er ikke tidssvarende
Mikkel Vedby Rasmussen er bekymret, men ikke overrasket over kritikken, som han vurderer er historisk hård. Ifølge ham har Forsvaret nemlig ikke været dygtigt nok til at følge med og tilpasse sig, efter at operationerne i Irak og Afghanistan blev afsluttet.
»NATO siger grundlæggende, at det, Forsvaret kan, er irrelevant i forhold til trusselsbilledet, som det ser ud nu,« siger han og uddyber:
»Vi var supergode til at tilpasse os operationerne i Irak og Afghanistan, men siden har Forsvaret simpelthen ikke evnet at se fremad.«
NATO kritiserer i evalueringen Danmark på tre konkrete områder. For det første får Danmark kritik for ikke at være klar til krig. Arbejdet med at etablere den tunge brigade er simpelthen ikke gået hurtigt nok.
Derudover kritiserer NATO Danmark for at være bagefter i arbejdet med signalefterretning, som skal give NATO et bedre overblik i operationsområder, og endelig kalder NATO den danske indsats fodslæbende, når det handler om at bekæmpe ubåde.
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen skyldes Forsvarets mangler grundlæggende, at politikerne ikke har prioriteret at afsætte de nødvendige midler, selv om man siden 2014 har vidst, at Forsvaret ikke lever op til NATOs krav.
»Man har vidst i årevis, at vores forsvar, som var fintunet til at kæmpe i Irak og Afghanistan, ikke er tidssvarende i forhold til den trussel, som Rusland og den militærteknologiske udvikling udgør. Det er ikke, fordi Forsvaret ikke er i gang med at investere, men det er gået så langsomt, og vi har brugt så få penge, at det ikke er overbevisende i hverken Bruxelles eller København,« siger han.
Spilder 20 milliarder
Mikkel Vedby Rasmussen erkender, at det er en svær politisk prioritering at bruge flere penge på Forsvaret, fordi det vil resultere i besparelser på andre områder. Ifølge ham er det dog værre at bruge 20 milliarder kroner om året på et forsvar, der ikke er noget værd.
»Hvis vi ikke vil bruge pengene på noget, der virker, så skulle vi da bare lade helt være. Det dummeste er da at bruge rigtig mange penge på noget, man ikke får noget ud af,« siger forsvarseksperten.
Han lægger vægt på, at dele af Forsvaret er af høj kvalitet, men at der mangler en ordentlig sammenhæng i den samlede danske styrke.
»Det svarer til, at en bils karburator fungerer rigtig fint, mens resten af bilen ikke gør det,« forklarer han.
Mikkel Vedby Rasmussen håber, at den nye kritik fra NATO er en anledning til, at Forsvaret og de danske politikere kigger sig grundigt i spejlet og spørger, om man gør det godt nok.
»Vi har delt ansvaret for forsvaret af Danmark og den vestlige verden med en række andre lande, og de siger dybest set til os, at vi ikke leverer nok. Og at vi skal tage os sammen, hvis de skal komme og hjælpe os,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Han frygter dog, at kritikken endnu en gang vil prelle af på politikerne, hvilket Trine Bramsens umiddelbare reaktion efter hans mening godt kunne tyde på, at den gør.
»Danmark har i tidens løb fået en masse kritiske evalueringer, uden at det har betydet noget som helst. Og det kunne man godt frygte også bliver tilfældet denne gang,« siger han.
