Ekskæreste frygter drabstiltalt

Retten afviser at sende drabstiltalt uden for døren under afhøring af hans ekskæreste.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ekskæresten til den 48-årige drabstiltalte mand i Maria-sagen frygter at møde sin tidligere kæreste. Derfor har hun krævet, at han forvises fra retslokalet, når hun skal give forklaring.

Det meddelte anklager Charles Conrad under retsmødet tirsdag. Og det udløste protester fra forsvarsadvokat Jens Møller.

- Der er for mig at se intet som helst, der taler for, at der foreligger særegne grunde til, at tiltalte ikke kan være til stede under afhøringen af vidnet, lød protesten fra forsvarsadvokaten.

Men Charles Conrad holdt fast i sit krav. Det er blandt andet, fordi vidnet skal forklare om parrets sex-liv, og det vil hun have svært ved, mens den tiltalte sidder i retten.

Men den begrundelse ville retten ikke være med til.

- Der foreligger ikke særegne grunde til, at vidnet ikke skulle kunne afgive fuldstændig forklaring, selv om den tiltalte er til stede i retten, lød kendelsen fra retsformanden.

Den 48-årige får derfor lov til at være til stede under afhøringen, men han er blevet forvist til de pladser bag i lokalet, hvor også de mange journalister, som dækker sagen, sidder.

På den måde kan han ikke få øjenkontakt med vidnet under afhøringen.

/ritzau/