Eksemplets magt skaber ligestilling

Den eneste måde at sikre ligestilling mellem kønnene er ved, at pædagoger og forældre selv ændrer adfærd, siger forsker, der tror mere på at styrke kommende pædagogers viden om emnet end på ligestillingsministerens planer om inspirationsmateriale.

Camille på fire år får sig en ordentlig gyngetur. Hun er en målrettet dame, og på spørgsmålet om, hvad hun vil være, når hun bliver stor, svarer hun: »Jeg vil være hjernekirurg, for det er så spændende, hvad der foregår i maskinen inde i hovedet.« Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

Det kan godt være, at Livs gamachebukser har været lyserøde engang, men nu er de nærmere mudderfarvet. Det er Liv temmelig ligeglad med. Hun fortsætter ufortrødent jagten på regnorme i vandpytterne på udflytterbørnehaven »Himmel og Hav«s legeplads lidt uden for Dragør.

Her har det regnfulde vejr efterladt mindre søer, som både drenge og piger hopper rundt i. På nær de par piger, der har erobret børnehavens to gokarts.

Pædagog Kirsten Ankerstjerne kan da heller ikke genkende billedet af piger, der altid vil lege med dukker, og drenge der altid vil klatre i træer, og hun blev irriteret, da hun hørte ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) sige i radioen, at pædagogerne skulle have mere fokus på ligestilling.

»For det har vi jo allerede i form af vores handlingsplaner, hvor både drenge og piger helst skal lave perlebilleder for at udvikle deres finmotorik og klatre i træer for at udvikle deres grovmotorik,« siger Kirsten Ankerstjerne.

Spejle sig i de voksne
Ministerens udspil kommer, efter at en ny svensk undersøgelse viser, at børn allerede i børnehaven fastlåses i traditionelle kønsroller, og hun bebuder bl.a. inspirationsmateriale til pædagogerne og en børnebog, der skal bryde med disse mønstre.

Men indlæring af kønsroller foregår imidlertid på et helt andet plan, fortæller professor i pædagogik ved Roskilde Universitetscenter (RUC) Jan Kampmann, der selv har forsket i indlæring af køn i dagsinstitutioner. Han ror ikke, at ligestillingsministerens initiativer vil have nogen effekt, for allerede i 1970erne forsøgte man sig med børnebøger, hvor »Jespers far var damefrisør« og »Trines mor buschauffør«.

»Men det virkede ikke, for man kan ikke manipulere børn til at opføre sig på en bestemt måde. Det, børnene lærer af, er at spejle sig i de voksnes måder at være mand og kvinde på, og hvordan vi som voksne omgås hinanden derhjemme og i børnehaven,« siger han.

Ifølge Jan Kampmann skal både forældre og pædagoger gennem deres opførsel vise børnene, at mænd og kvinder kan være mere end de stereotype kønsroller.

»Debatten har de seneste år gået på, at drengene har brug for nogle rigtige mænd, de kan spejle sig i. Sådan nogle Tarzan-typer, der kunne lege vildt og spille fodbold. Men det er vigtigt, at der også er en mandlig pædagog ude i køkkenet, som bager boller, og en kvindelig pædagog der spiller fodbold,« siger han.

Derfor støtter han et forslag fra pædagogernes fagforening BUPL, der lyder på, at man gør ligestilling til et fag på pædagogseminarerne.

»Det vil have meget større effekt end en børnebog at lære de professionelle, hvordan deres opførsel præger barnet,« siger han.

Forskelsbehandling
Jan Kampmann har selv lavet feltstudier om køn i både vuggestuer og børnehaver, og han oplevede en forskelsbehandling af piger og drenge.

»Pædagoger henvendte sig oftere til pigerne for at få dem til at hjælpe med for eksempel at dække bord end til drengene, og pædagogerne var også hurtigere til at lade drengene slippe for de omsorgsorienterede og ansvarsorienterede opgaver,« fortæller han og understreger, at de ikke har været bevidst om forskelsbehandlingen.

Den prægning bliver hos kvinderne gennem hele livet, også selvom de på overfladen virker lige så autonome og karriereorienterede som mændene.

»Det er stadig kvinderne, der sætter barnets behov over deres eget. Derfor ser man stadig, at det oftest er kvinden, der opgiver chefdrømmen frem for manden,« mener han.

Pigerne i »Himmel og Hav« er dog ikke blevet mere præget af ansvarlighed end som så.

»Tid til at rydde op,« råber en af pædagoger, og pigerne er pludselig væk. I stedet er det to gennemplørede drenge, der bakser gokartene over i skuret.

»Ja, her er det drengene, der rydder op, i hvert fald i dag« griner Lotte Ankerstjerne.