Eks-oberst sammenligner udsendte med frihedskæmpere

Den nyligt pensionerede oberst Lars Møller bruger 69-års-dagen for Danmarks befrielse til at hylde de danske soldater, der drager i krig.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Søndag 4. maj er det 69 år siden, at tyskerne overgav sig, og Danmark blev befriet. Men ånden fra den tid lever, mener den tidligere oberst Lars Møller.

De danske soldater, der i dag bliver sendt i krig, udviser ifølge Lars Møller det samme mod som de danskere, der under den tyske besættelse kæmpede for Danmarks frihed.

»Man kan drage en direkte sammenligning mellem frihedskæmpere dengang og deres familier og de udsendte til Irak og Afghanistan og deres familier,« siger Lars Møller til Jyllands-Posten.

»Familierne levede i usikkerhed og uvished, men de unge mennesker deltog i modstandskampen alligevel, fordi de mente, at der var noget, der var værd at dø for. Det er det samme i dag - både for familier og for de udsendte. Det er mit budskab,« fortsætter han.

Lars Møller erkender, at nogle soldater kan være drevet at det, som han kalder »drengerøvsfis«, men at de unge soldaters hovedmotiver for at tage til for eksempel Afghanistan er »noget så gammeldags som idealer om frihed og retfærdighed«.