Eks-nonne klandrer biskop

Biskop Czeslaw Kozon burde have opfordret den tidligere nonne Helene Hägglund til at gå til politiet i en sag, hvor en dement nonne døde under mystiske omstændigheder. Det siger eksnonnen, som også vedkender sig sit eget ansvar i sagen.

FOTOUPPDRAG SCANPIX DANMARK NORRK Fold sammen
Læs mere
Foto: 10380 Brita Nordholm / SCANPIX

I den katolske kirke ordner man tingene selv. Gud står over loven, og når Gud er med i, hvad man gør, så er det slet ikke nødvendigt at kontakte politiet eller andre civile myndigheder. Heller ikke selvom en ældre dement nonne bliver fundet død under mystiske omstændigheder.

Sådan forklarer Helene Hägglund, der i 12 år boede og levede som nonne på klostret Maria Hjerte Abbedi nord for Grenaa, mentaliteten på klostret. Samme mentalitet - eller indoktrinering som hun kalder det i dag - var årsag til, at det aldrig faldt hende selv ind at kontakte det lokale politi i en sag, hvor en gammel nonne blev fundet død.

»Selvfølgelig skulle jeg have kontaktet politiet, og det er også det, jeg forsøger at rette op på nu,« siger Helene Hägglund.

Som 16-årig indtrådte Helene Hägglund i Maria Hjerte Abbedi, og hun endte med at blive en af de nærmeste medarbejdere til den altdominerende leder på klostret, Moder Theresa Brenninkmeijer. Abbedissens ord var lov, og det skete meget sjældent, at der blev sat spørgsmålstegn ved hendes beslutninger. Derfor var der heller ikke nogen, der løftede et øjenbryn, da Moder Theresa en novembermorgen låste en svært dement nonne ude i klostergården, fordi hun forstyrrede morgenbønnen. En halv time senere fandt Helene Hägg­lund den demente kvinde død, og da vagtlægen senere blev tilkaldt, lå den demente kvinde i sin seng. Nonnerne var enige om at lyve om omstændighederne for dødsfaldet og fortalte, at de havde fundet deres medsøster i sengen.

»Vi så det som et internt anliggende. Vi havde en naiv tro på, at hvis Gud er med i det, vi gør, så skal myndighederne ikke indblandes. Omverdenen ville se det som en forbrydelse, og sådan var det jo ikke, sagde vi til os selv,« fortæller Helene Hägglund.

Terror fra abbedisse

Magtmisbrug, psykisk og fysisk terror var hverdagskost på klostret, og det var den måde, Moder Theresa kontrollerede sine nonner på, fortæller Helene Hägglund. Ekspempelvis blev den føromtalte demente nonne også bundet til en stol, en anden hjerneskadet nonne blev afrettet med et iskoldt styrtebad, og lederen gav en novice en syngende lussing, da hun ville drive djævlen ud af kroppen på den unge kvinde.

Til sidst ville Helene Hägg­lund ikke være vidne til ydmygelserne længere, og hun søgte væk. Et år senere - i 2001 - skrev hun et 15 sider langt brev til biskop Csezlaw Kozon for at advare om forholdene på klostret. Han reagerede ved at bede om et ekstraordinært visitat fra Rom, som aldrig blev til noget. Siden har biskoppen modtaget adskillige advarsler om forholdene på klostret. I dag hedder lederen af klostret stadig Moder Theresa Brenninkmeijer.

»Biskoppen har offentligt sagt, at ansvaret for at gå til politiet lå hos mig. Selvfølgelig skulle jeg tage ansvar, men det var ikke en mulighed i vores verden at gå til myndighederne. Da jeg kom til ham, kunne han se, hvor dårligt jeg havde det, og han burde have opfordret mig til at gå til politiet eller selv gjort det,« siger Helene Hägg­lund og uddyber:

»At han ikke gjorde det, viser bare, at Czeslaw Kozon også er offer for kirkens mentalitet: Vi ordner tingene internt«.